Life as different 13+ NY TITEL

Brooke som historien handler er en helt almindelig teenager med skole, job, masser af venner, men når ja så er der lige det at hun er havfrue. Brooke er vildt forelsket i Jake, men han ved ikke noget om hende, det er der ingen udover familien der gør. Hvordan vil det gå når de begynder at se en del til hinanden. Vil Brooke kunne holde på hemmeligheden eller....

16Likes
37Kommentarer
1785Visninger
AA

5. Hul i Hovedet

Jake synsvinkel

 

Mig og Brooke sidder tæt sammen i sofaen da hun pludseligt rykker på sig og sætter sig halv op

”Hva så” spørger jeg

”Jeg skal lige på toilettet, hvor ligger det ” Spørger Brooke.

”Op af tappen og så er det første dør på højre hånd” Svare jeg og sætter filmen på pause.

Hun rejser sig og går der op, jeg sidder lidt op stirre ud i luften og tænker at det går ret godt mellem mig og Brooke, da jeg kommer i tanke om at vores håndvask er gået i stykker og jeg har glemt at sige det til Brooke. Jeg går op at trappen og da jeg kommer hen til badeværelsesdøren kan jeg høre en der råber:

 ”FUCK”

Jeg banker stille på døren og siger så:

”Jeg glemte at sige at vasken sprøjter”

”Tak, men det er lidt for sendt” kan jeg høre at hun råber tilbage og tænker at hun er blevet helt sprøjtet til. Det næste jeg hører er et højt brag og noget træ der splintre. Jeg giver et forskrækket råb fra mig.

”Er du okay” Råber jeg ind til hende med panik i stemmen for det lød rimeligt voldsomt.

”JA JA, bare går ned og fortsæt med filmen” råber hun tilbage til mig men jeg kan høre på hendes stemme at hun ikke er okay og under alle omstændigheder kan jeg ikke bare gå ned og sætte mig hvis der er sket hende noget.

”Nej jeg går ikke før jeg ser om du er okay” siger jeg bare. Da der ikke kommer noget svar på det bliver jeg bekymret.

”Jeg kommer ind til dig jeg skal bare lige hente ekstra nøglen”

Jeg løber ned af trappen og kan høre at hun råber et eller anden men jeg fortsætter bare ned i gangen hvor ekstra nøglen hænger, tager den ned fra krogen og løber op til hende igen. Jeg låser mig ind og det syn der møder mig, da jeg kommer ind er chokerende. Brooke ligger på gulvet, der hvor der engang stod et bord, som nu er splintret i tusinde stumper. Min første tanke er at det ikke kan lade sig gøre, at flænse et bord på den måde, især ikke når man vejer så lidt om hun gør, men ikke desto mindre, er det altså slået i tusinde stykker og Brooke ligger og tager sig til baghovedet. Jeg skynder mig over til hende og sætter mig på hug foran hende.

”Hvad er der dog sket” Spørger jeg med et bange udtryk i ansigtet.

”Vandet sprøjtede ned på gulvet og jeg gled i det” siger hun, men hendes ansigts udtryk fortæller mig at det ikke er hele sandheden.

”Har du slået hovedet”

”Det ved jeg ikke” Siger hun og fjerne hånden som er fyldt med blod.

”Du har fået hun i hovedet!” siger jeg paniks

Hun kigger på mig med et blik der er fyldt med både forvirring og smerte.

”Må jeg se hvor slemt det er” Jeg bøjer mig ind over hende og kigger der hvor blodet kommer fra men jeg kan ikke se noget for hendes hår så jeg fjerner der til siden og kigger på såret og det er ret dybt og bløder en del.

”Du har fået hul i hovedet og det sidder midt i baghovedet, jeg tror der skal sys, vent her så henter jeg et håndklæde og så skal jeg nok køre dig på skadestuen”

Jeg løb ud i gangen får at hente et håndklæde i skabet der ude. Da jeg kom tilbage sag hun stadig på gulvet og jeg går hen og knæler ved hende igen og fjerner håret for at ligge håndklædet på, men der hvor såret var før er det nu ingenting kun blodet afsløre at der engang har været hul. Jeg udstøder et forskrækket hyl og bakker væk fra hende, forvirret og i chok, det kan jo ikke lade sig gøre.

”Hvad er der, er det meget slemt” Spørger hun om og kigger på mig med et undrende udtryk i ansigtet over min reaktion.

”Dit Sår er helet” nærmest skreg jeg i panik.

Hun førte hånden og til hovedet og fik en uforstående udtryk i ansigtet.

Hun så ud som om hun var i konflikt med sig selv og inden jeg kunne nå at sige eller gøre mere havde hun rejst sig op

”Jeg er nød til at gå” sagde hun bare og så var hun væk, sekunder efter kunne jeg høre hoveddøren smække og jeg vidste at jeg var alene. Det der lige var sket kunne ikke forklares og jeg var lammet til stedet at chok. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig.

Hvordan havde hun kunne smadre hele bordet når hun var så lille? Hvordan kunne hendes sår bare hele på den måde? Hvorfor var hun styrtet ud af døren på den måde og hvad var hun?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...