For evigt. - En One Direction fan fiction

Allison fra Danmark, og jævnaldrende Harry fra England har været bedste venner lige siden Allison flyttede til England da hun var 6 år gammel. Nu var de lige gået ud af folkeskolen sammen, og var klar til at gribe sommeren sammen. Samtlige medlemmer i deres vennekreds mente, at de burde være kærester. De var skabt for hinanden.
Skæbnens tid var inde. Allison skulle nu, efter 10 år flytte tilbage til Danmark fordi hendes far havde fået nyt arbejde, og hun var knust. Men hun vidste heller ikke hvordan hun nogen sinde skulle fortælle det til Harry.

16Likes
4Kommentarer
3062Visninger
AA

3. Følelsesmæssig gåtur

”Allison” sagde han, mens han langsomt gik frem mod mig igen. ”Mhm?” svarede jeg, og så fortvivlet på ham. Han lagde en arm om mig, og fortsatte med at gå frem mens han trak mig med. ”Hvad var det dig og Emilia snakkede om? Du virkede ret… øh… oprevet” Jeg kunne mærke tårerne begynde at trække frem i min øjenkrog igen. Harry opdagede det næsten før jeg gjorde og fløj hen, kastede armene omkring mig og gav mig et stort varmt kram. Jeg svang armene rundt om halsen på ham, og holdt ham helt tæt på mig. ”Det er bare…” startede jeg. Harry trak sig lidt væk fra mig, og satte sig ned på kantstenen. Jeg satte mig ned ved siden af ham, og lagde begge mine hænder i skødet på mig selv. ”Det er bare fordi.. Som du jo nok godt ved er jeg fra Danmark. Og min far har igen fået arbejde i Danmark, så vi skal snart flytte tilbage. Og jeg vil bare ikke forlade dig, eller nogle af alle de andre. Jeg kommer bare til at savne alting så…” Fik jeg sagt i et åndedrag før Harry lagde en finger på mine læber for at få mig til at tie stille. Han kiggede mig dybt i øjnene og fjernede en tårer fra min kind med bagsiden af hans hånd. ”Så.. Du tager hjem til Danmark… Hvornår?” sagde han, med en tør stemme. ”Ikke hjem. Det her er mit hjem!” Svarede jeg vredt. Men brød hurtigt tilbage i tårer. Harry trak mig tættere på ham og holdt mig helt tæt ind til ham. Jeg kunne hører hans hjerte banke hurtigere og hurtigere. ”Men hvornår?” sagde han. Hans stemme var begyndt at dirrer. ”Når sommerferien er slut..” Sagde jeg lavt og begravede mit ansigt i Harrys allerede våde trøje. Alt blev stille. Harry sagde intet, og hans hjerterytme var blevet langsommere. ”Slut..” mumlede han. Jeg kiggede bare ned i jorden. Han gav mig et klem i siden, kyssede mig blidt i håret, og rejste sig op. ”Så lad os gøre dette til den bedste sommer i hele dit liv!” sagde han, med et lille smil på læben og rakte mig en hånd. Jeg tørrede en lille tåre væk fra kinden, tog hans hånd og lod mig hive op. Harry gav mig et tæt kram igen, og puffede mig væk igen. ”Men nu synes jeg, i stedet for at sidde og være triste, at vi skal komme hjem til mig måske se en film og så få noget søvn!” Sagde han, med en overbevisende stemme. Jeg lod et lille fnis slippe ud, og hoppede op på ryggen af ham. Han grinte og løb lidt fremad med mig. Jeg lagde mit hoved ned på hans skulder. Han grinte, vristede mig af ryggen og lod sig falde ned på græsset i hans forhave. Jeg lod mig falde ned ved siden af, og begyndte at grine. Han grinte med, og hvor var hans grin dog dejligt at høre. Pludselig, gik det op for mig igen, at når sommeren var slut ville jeg højest sandsynligvis aldrig høre hans latter igen. Min latter holdt op, brat. Tårerne begyndte at strømme ned af mine kinder igen. Harry vendte sit ansigt mod mit. ”Allison. Jeg kan ikke holde ud at se dig sådan her” sagde han med en bekymret stemme. Jeg snøftede og rystede på hovedet. Han satte sig op, og jeg fulgte efter. Jeg lænede mig ind over ham og lagde mit hoved mod hans skulder. ”Undskyld” hviskede jeg. ”Du skal ikke undskylde” sagde han. Jeg kiggede op på ham, tørrede tårerne af mine kinder, og gav ham et forsigtigt smil. Han kiggede mig dybt ind i øjnene, så dybt at jeg kunne mærke det helt ind i min sjæl. Han smilede tilbage, og gav mig et blidt kys i panden. ”Lad os gå ind og få set en film!” sagde han, og fløj op fra græsset. Han rakte en hånd ned, og jeg lod mig hive op. Hvor var han dog en gentleman. Vi gik indenfor i høj latter. Hans forældre og søstre var ikke hjemme. Vi havde huset for os selv.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...