Forført - 1D

Mercedes er en 17 årig pige, som elsker at feste. Hendes far forsvandt for to år siden, og Mercedes venter stadig på ham. Vente tiden går hurtigere med alkohol, eller det er ihvertfald det hun føler. Men kommer hendes far nogensinde tilbage?
En dag går det galt til en fest, og hun ender på hospitalet. På hospitalet møder hun fem drenge, der er på besøg. Ved en fejltagelse kommer hun til at snakke med dem, og hun kan med det samme ikke lide dem. Hun synes de snager for meget i hendes liv, og er ærlig talt ikke særlig tryk ved deres selvskab. Men kan dette indtryk ændrer sig? Og hvad sker der, når hun føler sig tvunget til, at være sammen med dem? Kan hun modstå de fem drenge, som kan få enhver pige til at smelte? Og hvad sker der når de begynder at udfordrer hinandens følelser? Læs med og find ud af det.

48Likes
72Kommentarer
7099Visninger
AA

17. Vil du komme?

”Mercedes jeg synes du skal vide, at Harry er virkelig forelsket i dig, det er lige gået op for mig. Jeg synes bare du var lækker og en udfordring, men at se dig og mig sammen i fremtiden kan jeg ikke. Jeg burde virkelig ikke have taget dig med i seng, og slet ikke når Harry er så forelsket i dig som han er. Jeg synes du skal prøve at få fat i Harry, og så se hvad der sker efter det. Men en ting kan jeg sige. Harry vil aldrig nogensinde såre dig.” sagde Zayn ud i en køre. Han så helt lettet ud, da han havde sagt de sidste ord. Men som ordende sivede ind i mit hoved frøs det hele til is. Jeg var enig i at mig og Zayn ikke kan fungere, men mig og Harry? Har jeg overhovedet følelser for Harry? Det helte kørte rundt i mit hoved, og en følelse af fortabthed skyllede indover mig. 

”Men jeg er jo ingen gang sikker på at jeg kan lide Harry.” fik jeg fremstammet. ”Der er kun en måde at finde ud af det på.” smilte Zayn beroligende. ”Hvordan?” spurgte jeg usikkert. ”Tag ud og snak med ham, og så hvis du stædig er i tvivl så kys ham.” forklare Zayn som om han havde læst lidt for mange eventyr. ”Tag dig sammen.” sagde jeg irriteret. ”Jeg mener det.” grinte Zayn og skubbede blidt til mig. ”Find Harry.”

 

***

Harry var ingen steder, og jeg havde efterhånden ledt overalt. Til sidst opgav jeg. Vejret var efterhånden trukket op til regnvejr, og jeg havde ingen mobil med, så jeg havde besluttet at gå hjemad. Der gik ikke særlig lang tid før jeg stod foran hoveddøren, som overraskende nok var åben. ”Hallo!” råbte jeg usikkert ind i huset. Der lød nogle fodtrin og pludselig stod min mor foran mig. ”Skulle du ikke have været på arbejde?” spurgte jeg forvirret. ”Jeg tog fri i dag, da vi får en gæst.” smilte min mor glad. Gæster? Mit humør sank helt til bunds. Jeg orkede ikke at skulle tage hensyn til nogle gæster. ”Fedt.” mumlede jeg sarkastisk og gik ind surt forbi min mor og ind på mit værelse. ”Jamen skat det er….” mere nåede hun ikke at sige før jeg smækkede døren i.

 

Det første der fangede mit blik var mobilen der lå på sengen. Hurtigt tog jeg den og fandt Harrys nummer. #Hej. Ved godt du er sur på mig, men vær sød at møde mig udenfor mit hus. Xx# Jeg vidste godt chancen for at han ville komme var utrolig lille. Hvorfor skulle han komme her efter jeg har været i seng med hans bedsteven?

 

Efter lidt tid tikkede en sms ind på mobilen. #Hvorfor skulle jeg?# Sms´en var kold og ligeglad, præcis som jeg havde forventet. #Skal lige snakke med dig. Please.# Skrev jeg håbefuldt. Harry svarede hurtigt denne gang, #Kommer.# Han ville rent faktisk gerne lytte til mig. Jeg sprang op af sengen, og fik hurtigt ordnet mit hår. Uden at tænke over at det regnede, gik jeg ned i en hvid top og et par lyse jeans.  

 

Jeg fik listet mig forbi min mor, og stod nu på trappen med halvtag over mig. Regnen den silede ned, og himlen var blevet mørk. Pludselig fik jeg øje på en skikkelse længere fremme. Hans har sad klistret til hans ansigt, og trøjen han havde på klæbede sig til hans krop. Uden at tænke over det løb jeg ham i møde, som om alt var glemt. Men det var det så langt fra. Da jeg stod foran ham, var hans ansigtsudtryk ligeså surt og såret som jeg huskede det. Usikkerheden skyllede ubevidst indover mig, og jeg bed mig irriteret i læben.

 

”Hvad ville du sige.” spurgte Harry koldt. Jeg trak vejret dybt, og mødte hans øjne, ”Undskyld, Undskyld. Det var ikke meningen.” forklarede jeg desperat. ”Mercedes, jeg gider ik….” mere nåede han ikke at sige før jeg pressede mine læber mod hans.

Hej alle sammen :-D I må meget gerne lige smide jeres mening i forhold til hvad der sker lige i øjeblikket. Men kan afsløre at den snart er slut, desværre. God dag alle sammen :-) Xoxo RebeccaR

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...