Forført - 1D

Mercedes er en 17 årig pige, som elsker at feste. Hendes far forsvandt for to år siden, og Mercedes venter stadig på ham. Vente tiden går hurtigere med alkohol, eller det er ihvertfald det hun føler. Men kommer hendes far nogensinde tilbage?
En dag går det galt til en fest, og hun ender på hospitalet. På hospitalet møder hun fem drenge, der er på besøg. Ved en fejltagelse kommer hun til at snakke med dem, og hun kan med det samme ikke lide dem. Hun synes de snager for meget i hendes liv, og er ærlig talt ikke særlig tryk ved deres selvskab. Men kan dette indtryk ændrer sig? Og hvad sker der, når hun føler sig tvunget til, at være sammen med dem? Kan hun modstå de fem drenge, som kan få enhver pige til at smelte? Og hvad sker der når de begynder at udfordrer hinandens følelser? Læs med og find ud af det.

48Likes
72Kommentarer
6986Visninger
AA

18. Tilgivelse?

 

Følelsen af hans varme læber mod mine skabte uro i min mave, men alligevel følte jeg mig tryg. Harry trak sig forvirret ud af kysset, ”Hvad gik det ud på?” spurgte han skeptisk. ”Jeg kan godt lide dig.” svarede jeg dumt. ”Det er efterhånden for sent at finde ud af det.” mumlede han forvirret. ”At frygte kærligheden er at frygte livet, og den, der er bange for livet, er allerede trekvart død.” citerede jeg uden at tænke over det. Hans blik ændrede sig fra forvirret til overrasket, ”Du læste beskeden.” Jeg nikkede med et lille smil på læben, hans udtryk var simpelthen så sødt. ”Jeg ved godt at det er for……..” mere nåede jeg ikke at sige før han pressede sine læber mod mine. Igen fløj livlige sommerfugle rundt i min mave, og hele min krop brændte. Jeg placerede mine hænder på hans nakke, og Harry udviklede kysset blidt. Hungeren efter Harry var stor, og først der gik det op for mig hvor tiltrukket jeg endelig var af ham. Jeg smilte lykkeligt i kysset, og det samme gjorde han. Pludselig lød en mande stemme bagved os, ”Det var ikke lige sådan jeg havde forventet at se min datter efter to år.”

 

Overrasket trak vi os begge væk fra hinanden og kiggede forvirret på manden bagved os. Nogle genkendelig træk var til at finde i hans ansigt, og det skæve smil var ikke til at tage fejl af.  Savnet stod pludselig klart, og et kæmpe smil bredte sig på mine læber. ”FAR!” skreg jeg glad, og satte i løb hen til ham. Hurtigt befandt jeg mig i hans favn. ”Du har været så savnet.” hviskede han i mit øre. Nogle lykkelige tårer trillede ned af min kind, ”Du har også været savnet.” Efter et stykke tid slap han mig igen, og kiggede forvirret hen på Harry. ”Hvem er det?” spurgte han med lidt mistilid. ”Det er min kæreste.” svarede jeg uden at tænke over at jeg havde sagt kæreste. ”Ja jeg er Mercedes kæreste Harry.” smilte Harry og gav min far hånden, imens han blinkede kækt til mig.

 

Med en kæreste på min ene side og min far på den anden, gik jeg lykkelig ind huset hvor min mor sikkert havde lavet mad. I dette øjeblik var jeg den lykkeligste pige på jorden, og ingen kunne tage dette øjeblik fra mig. Og en vis mand sagde engang til mig,

 "Vær tålmodig med alt det,

der ligger uløst i dit hjerte,

og forsøg at elske selve spørgsmålene.

Søg ikke efter svar, som ikke kan gives,

for du ville ikke være i stand til at leve med dem,

og pointen er netop at leve alting ud.

Lev spørgsmålene ud nu,

og måske vil du en dag uden at vide det

leve dig ind i svarene."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...