Forført - 1D

Mercedes er en 17 årig pige, som elsker at feste. Hendes far forsvandt for to år siden, og Mercedes venter stadig på ham. Vente tiden går hurtigere med alkohol, eller det er ihvertfald det hun føler. Men kommer hendes far nogensinde tilbage?
En dag går det galt til en fest, og hun ender på hospitalet. På hospitalet møder hun fem drenge, der er på besøg. Ved en fejltagelse kommer hun til at snakke med dem, og hun kan med det samme ikke lide dem. Hun synes de snager for meget i hendes liv, og er ærlig talt ikke særlig tryk ved deres selvskab. Men kan dette indtryk ændrer sig? Og hvad sker der, når hun føler sig tvunget til, at være sammen med dem? Kan hun modstå de fem drenge, som kan få enhver pige til at smelte? Og hvad sker der når de begynder at udfordrer hinandens følelser? Læs med og find ud af det.

48Likes
72Kommentarer
6988Visninger
AA

16. Stilhed

 

”Fortæl det bare, søde.” sagde Liam og klappede mig igen på skulderen. ”Nu er vi her alle sammen. Fortæl os hvad der er galt.” tilføjede Niall. Jeg stirrede på Harry, ude af stand til at få et ord frem. Hans ansigt var en smuk, udtryksløs maske. Eller …. Den var i hver fald udtryksløs indtil han begyndte at tale. Så begyndte den pludselig at lyse af afsky. Hans hæse, klangfulde stemme var en sarkastisk vrængen. ”Vil du fortælle dem det, eller skal jeg?” Jeg ville gerne have sagt noget. Jeg ville gerne have råbt til ham at han skulle holde op, at han skulle tilgive mig og tilgive Zayn. Men det eneste der kom ud af min mund var et svagt, ”Nej.” Så svagt at ingen af dem hørte mig.

 

Snart gik det op for mig at det ikke ville have gjort en forskel om jeg havde råbt eller hvisket mit nej. Harry ville have ram på mig, og intet kunne stoppe ham. ”Fint, jeg skal nok fortælle dem det.” sagde Harry og så fra den ene til den anden. Hans blik endte på Zayn, som så en smule anspændt ud. ”Hun har været i seng med Zayn.” hvæssede Harry koldt.

 

”Hvad?” råbte Louis og Niall i kor. ”Umuligt.” mumlede Liam. Zayn sagde ikke noget. ”Den er god nok. Jeg så dem selv. Hjemme hos Zayn. Da i alle sammen troede at hun var åh-så-sur over at jeg trak hende væk fra en dreng. Så sur at hun var nød til at gå i seng med Zayn.” fortalte Harry koldt. ”Hvorfor har i ikke sagt noget?” spurgte Liam roligt. ”Så havde du nok regnet ud at hun legede med mig. Hun render rundt og ler ad jer bag jeres rygge.” svarede Harry ondskabsfuldt. ”Jeg har overhovedet ikke leget med dig.” sagde jeg til Harry. Jeg var overrasket over hvor stærk mine stemme pludselig lød. ”Og jeg har aldrig grinet af jer. På æresord.” tilføjede jeg til de andre drenge. ”Ja, dit æresord kan de virkelig også bruge til noget. Hun er en løgnagtig tøjte. Hun har udnyttet jer alle sammen ligesom hun har udnyttet mig.” sagde Harry vredt. ”Okay nu synes jeg du skal holde din kæft.” udbrød Zayn pludselig. ”Hvor rørende. Den ene elsker forsvarer den anden.” lo Harry koldt.

 

Zayns øjne blev til to smalle sprækker. Zayn løftede sin højre hånd. Den hang faretruende i luften, og et øjeblik så det faktisk ud som om han ville slog Harry. ”Du siger at du holder så meget af Mercedes, men lige så snart hun sårer din stolthed, vender du dig mod hende som en gal køter. Det er sgu ynkeligt. Du har sagt hvad du kom for at sige, og nu synes jeg du skal tage at skride.” sagde Zayn vredt.

 

Harrys strålende grønne øjne så på mig igen, og et kort øjeblik troede jeg at jeg kunne se den gamle Harry derinde . Den rare, måske lidt irriterende fyr som havde været ved at forelske sig i mig. Men så jog smerten al mildhed på flugt. ”Fint nok. Jeg skrider.” sagde han. Så drejede han om på hælen og marcherede bort.

 

”Tak.” hviskede jeg og så direkte på Zayn, som sendte mig et selvsikkert smil. ”Har i virkelig været sammen?” spurgte Niall nysgerrigt. Jeg nikkede. ”Det kan vi vist ikke løbe fra nu.” sagde Zayn og smilte beroligende til drengene. ”Men du vidste jo at Harry er totalt vild med hende.” udbrød Louis en smule surt. ”Hvor skulle jeg vide det fra?” spurgte Zayn logisk. ”Har han ikke sagt noget til jer?.” spurgte Louis usikkert.  Alle de andre drenge rystede forvirret på hovedet. ”Hey drenge jeg er her stædig.” tilføjede jeg, da jeg synes samtalen måske kun burde være imellem dem.

 

”Kom ikke og fortæl os, at du ikke vidste at Harry er totalt vild med dig.” sagde Liam efter et stykke tid. ”Jeg havde en anelse, men han skal ikke bestemme over mig.” hviskede jeg usikkert. ”Du skal til at få en snak med ham.” sagde Niall tænksomt. ”Må jeg ikke lige snakke med dig?” spurgte Zayn pludselig og sendte mig et ulæseligt blik. ”Øhh jov.” svarede jeg forvirret og spang elegant ned af muren. Uden et ord og med blikke i ryggen, fulgte jeg efter Zayn hen til nogle træer.

 

Han lænede sig op af træet, og det var som om han ikke helt vidste hvordan han skulle starte sin tale. Stilheden imellem os var en smule akavet, og han havde et undskyldende blik i øjnene. En følelse af utryghed skyllede indover mig, da han endelig åbnede munden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...