Forført - 1D

Mercedes er en 17 årig pige, som elsker at feste. Hendes far forsvandt for to år siden, og Mercedes venter stadig på ham. Vente tiden går hurtigere med alkohol, eller det er ihvertfald det hun føler. Men kommer hendes far nogensinde tilbage?
En dag går det galt til en fest, og hun ender på hospitalet. På hospitalet møder hun fem drenge, der er på besøg. Ved en fejltagelse kommer hun til at snakke med dem, og hun kan med det samme ikke lide dem. Hun synes de snager for meget i hendes liv, og er ærlig talt ikke særlig tryk ved deres selvskab. Men kan dette indtryk ændrer sig? Og hvad sker der, når hun føler sig tvunget til, at være sammen med dem? Kan hun modstå de fem drenge, som kan få enhver pige til at smelte? Og hvad sker der når de begynder at udfordrer hinandens følelser? Læs med og find ud af det.

48Likes
72Kommentarer
6969Visninger
AA

9. Regn

 

Jeg vågnede ved lyden af fuglene udenfor.  Jeg sukkede irriteret ved tanken om en hel sommerferie uden Lærke. Surt steg jeg ud af sengen, og kunne allerede mærke at dagen ville blive dårlig. Jeg gik hen til min computer, og satte Summer Paradise med Plan på. Musikken strømmede ud af de store højtalere, som var ledet sammen med computeren. Jeg fandt et par lyse cowboy shorts, og en sød blomstret top. Mit hår lod jeg krølle naturligt. Jeg lagde lidt mascara, og børstede derefter tænder. Hurtigt smuttede jeg ned i køkkenet og tog et æble. Vejret udenfor var tiltrækkende, og det var som om solen kaldte på mig. En lille tur udenfor ville aldrig skade, så jeg tog ivrigt mine sandaler på, og gik nynnende ud af døren.

 

Harry synsvinkel.

Vejret havde været tiltrækkende, så jeg havde forladt drengene i lejligheden, og gået mig en lang tur. Stien snoede sig foran mig, og jeg fulgte den med rolige skridt. Det var der nogle meter fremme, at mine øjne fangede en skikkelse på muren. En pige sad og balancerede med sine nøgne, solgyldne ben og med fødderne i et par sandaler. Med hænderne støttet dels mod murværket og dels mod sin krop sukkede hun tilfreds. Som hun sad der mindede hun mig om en kat. Hun havde krøllet hår, der sad i vild uorden. Jeg gik nogle skridt tættere på, så jeg kunne se hendes ansigt. Hendes ansigt var domineret af et par kæmpestore blå øjne gemt bag lange sorte øjenvipper. Jeg smilte for mig selv, da jeg genkendte Mercedes. Hun havde i den grad hengivet sig til sine drømme, at hun overhovedet ikke havde bemærket mig. ”Hey smukke.” råbte jeg højt. Lyden af min stemme fik hende til at fare sammen. Mercedes slog ud med hånden som om hun ville feje sin forskrækkelse væk. Hun så på mig med et nysgerrigt, men også irriteret blik. ”Hey.” hilste hun kort og sprang let ned af muren. ”Ved du godt der er fest i morgen?” spurgte jeg udfordrende og greb drillende hende om livet. Hurtigt gjorde hun sig fri igen. ”Hold op med det der.” udbrød hun irriteret, ”Har hørt at festen bliver vild.” tilføjede hun spændt. ”Ja det har jeg også hørt.” mumlede jeg. ”Hvor fra?” spurgte Mercedes og vendte sit kønne ansigt mod mig. ”Det kan jeg ikke fortælle dig, det er stadigvæk en hemmelighed.” svarede jeg drillende. ”Hvad skal det sige? Har du hemmeligheder for mig?” spurgte hun og lod sig synke ned på en lille træbænk, som stod op af den mur hun lige hvad siddet på. ”Jeg har mange.” konstaterede jeg flabet. Pludselig blev Mercedes øjne blanke, og hun begravede sit hoved i sine hænder. ”Så mange hemmeligheder har jeg heller ikke.” mumlede jeg forvirret. ”Det er heller ikke det.” vrissede Mercedes surt. ”Hvad er det så?” spurgte jeg nysgerrigt, og satte mig ved siden af hende. ”Lærke er ude og rejse, og hun kommer ikke hjem før ferien er slut.” sukkede Mercedes trist. ”Du har da mig og drengene.” udbrød jeg beroligende. ”Fedt.” mumlede hun sarkastisk og tog igen sit hoved op fra sine hænder. Hendes øjne var igen blevet kolde og udtryksløse. ”Vil du med til festen sammen med mig?” spurgte jeg udfordrende. Mercedes optrukne øjenbryn gav udtryk for hendes forbavselse. ”Nej jeg skal ikke med.” svarede hun kort. ”Hvorfor skal du ikke med?” spurgte jeg nysgerrigt. ”Det kan jeg ikke fortælle dig, det er stadigvæk en hemmelighed.” svarede hun flabet, og brugte min sætning. ”Du har ikke nogen at følges med til festen.” konstaterede jeg roligt. Mercedes trak på skuldrende og betragtede mig med et medlidende blik. ”Selvfølgelig har jeg det. Hvad vil du have, jeg skal gøre, er det måske min skyld, at jeg fortrækker alle andre end dig?” spurgte hun flabet. Jeg rystede svagt på hovedet af hende, og trak hende ind i et kort kram. ”Slip mig din idiot!” råbte hun og skubbede mig hårdt væk. ”Det klæder dig at være vred vildkat.” grinte jeg flirtende. ”Jeg hader dig. Jeg håber du forsvinder.” hvislede hun lavt. Jeg kunne ikke lade hver med at smile over hendes ord, ”Jeg er ked af det, men jeg har ikke tænkt mig at forsvinde lige i foreløbigt. Bed mig om alt det du ønsker, smykker, tøj, en bil, huse og jeg vil med glæde give dig dette.” smilte jeg udfordrende. ”Din idi….” råbte hun, men jeg afbrød hende hurtigt, ”Ja, jeg ved det, jeg er en idiot.” grinte jeg provokerende. ”Du er sødere når du ikke siger noget.” hvæsede hun lavt.

 

Pludselig slog et kraftigt vind pust os i møde. Jeg betragtede hvordan himlen blev truende ude over parken. Rundt om os vred og vendte naturen sig under den vanvittige blæst, den skælvede og gjorde oprør, som om den prøvede at undslippe den storm, der kom indover landskabet. Himlen blev mørkere sekund for sekund, og der kom store mærke skyer til syne. Mercedes betragtede roligt vejret. En tung dråbe ramte mig i panden, og endnu en fulgte med. Pludselig regnede det voldsomt, og alt vores tøj var hurtigt blevet vådt. Jeg kunne mærke mit hår klæbe til mine kinder. Et hvidt glimt sønderrev skyerne og efterfulgtes næsten med det samme af et tordenbrag. En vild og befriende latter afbrød stilheden, og jeg kiggede overrasket over på Mercedes. Hun stod med armene strakt ud og grinede stort. Hendes tøj sad klæbrigt til hendes krop, og gjorde hendes former mere afslørende. Jeg kunne ikke lade hver med at grine kærligt af hende, ”Tror du ikke vi skal gå hjem til mig inden vi bliver syge?” spurgte jeg charmerende. Til min overraskelse vendte hun sit ansigt mod mig, og afslørede et ægte smil, ”Jov lad os.” nynnede hun glad.  

 

I må meget gerne skrive hvad i synes om den, og eventuelt komme med kritik? :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...