Forført - 1D

Mercedes er en 17 årig pige, som elsker at feste. Hendes far forsvandt for to år siden, og Mercedes venter stadig på ham. Vente tiden går hurtigere med alkohol, eller det er ihvertfald det hun føler. Men kommer hendes far nogensinde tilbage?
En dag går det galt til en fest, og hun ender på hospitalet. På hospitalet møder hun fem drenge, der er på besøg. Ved en fejltagelse kommer hun til at snakke med dem, og hun kan med det samme ikke lide dem. Hun synes de snager for meget i hendes liv, og er ærlig talt ikke særlig tryk ved deres selvskab. Men kan dette indtryk ændrer sig? Og hvad sker der, når hun føler sig tvunget til, at være sammen med dem? Kan hun modstå de fem drenge, som kan få enhver pige til at smelte? Og hvad sker der når de begynder at udfordrer hinandens følelser? Læs med og find ud af det.

48Likes
72Kommentarer
6976Visninger
AA

4. Livet er et dansegulv

”Fordi der er noget interessant ved dig.” svarede han logisk. ”Jeg er da bare en almindelig pige.” grinte jeg dumt. ”Nej ikke rigtig. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg tror du skjuler noget.” smilte han forsigtigt. Jeg gispede svagt, da han havde ramt plet. Jeg samlede hurtigt min facade op igen, ”Jeg er bare en almindelig pige, der elsker at feste!” grinte jeg. ”Skal vi gå hen til de andre?” spurgte han uden at kommenterer min sætning. Han var virkelig svær at regne ud, og jeg hader når jeg ikke ved hvad drenge vil. ”Nej, jeg vil gerne ud og danse.” grinte jeg og sprang op af stolen. Jeg tog Harrys hånd, og trak ham med ud på dansegulvet. Hvis han kan gøre uventede ting, kan jeg også! Jeg dansede vildt rundt og nød friheden. Han så ud til at hygge sig, men han var også anspændt. Lige pludselig tog han min hånd, og trak mig væk fra dansegulvet. ”Hvad laver du?” hvæsede jeg surt. ”Nu har jeg danset for din skyld, nu sætter vi os ned hos drengene for min skyld.” svarede han roligt. ”Hvor er du kedelig.” nynnede jeg og lod min hånd glide ned af hans mave. ”Så siger vi det.” grinte han og trak mig hen til bordet hvor de andre drenge sad. De præsenterede sig hurtigt for mig, så jeg kunne deres navne udenad. ”Haz har allerede fået bid.” grinte Zayn til Louis. De var vist begge ret fulde. ”Nej jeg er blevet kidnappet.” mumlede jeg surt. ”Det var vel nok synd.” fniste Louis. Jeg rullede irriteret øjne af ham. ”Hvordan holder du det ud?” spurgte jeg overrasket og vendte mig mod Harry. Han kiggede helt blankt på mig. ”Hvordan kan du holde ud, og være sammen med nogle så mærkelige?” grinte jeg. Han fangede hurtigt meningen, ”Det tænker jeg også tit.” svarede han kækt. Louis så fornærmet på os. ”Det er da ikke os som går nøgne rundt.” bed han af Harry. Gik Harry nøgen rundt der hjemme? ”Ej går du nøgen rundt der hjemme?” spurgte jeg chorkeret. ”Er man lidt hellig.” grinte Harry flabet. Jeg spærrede øjnene op. Mig? Hellig? Det må være en joke. ”Nej da, jeg går da tit rundt nøgen.” svarede jeg flabet og indså hvor dumt det lød. ”Jamen det glæder jeg mig til at se.” smilte han kækt og blinkede med det ene øje. ”Han er allerede godt i gang.” hviskede Niall, men højt nok til at jeg kunne høre det. ”I dine drømme.” smilte jeg flabet. ”Er man ved at være lidt flabet.” udbrød Liam, som havde holdt sig i baggrunden. ”Man er nød til at være lidt flabet med en dreng som Harry, ellers tror han bare at han kan det hele. Og det kan han ikke.” svarede jeg og blinkede for sjovt til Liam. ”Hende kan jeg lide.” grinte Zayn.

 

Jeg kunne mærke alkoholen i blodet efter et par shots, men det var ikke noget slemt. ”Drenge jeg bliver nød til at komme hjem af nu.” undskyldte jeg og rejste mig fra sofaen. ”Allerede?” udbrød Niall trist. ”Ja desværre.” svarede jeg og vendte mig om. ”Hey må jeg ikke få dit nummer?” spurgte Harry hurtigt. Jeg vendte mig overrasket om, ”Nej. Jeg giver kun mit nummer ud til dem, der har fortjent det.” svarede jeg flabet og skyndte mig væk fra sofaen. Der var ingen tvivl om, at Harry var blevet såret. Jeg fandt hurtigt Lærke i blandt en flok af piger og drenge. ”Lærke skal vi ikke smutte nu?” spurgte jeg. Lærke rejste sig hurtigt op, ”vi ses venner.” Med de ord tog hun min hånd, og vi gik sammen udenfor. ”Har jeg sagt du er den bedste?” spurgte jeg taknemligt. ”Jep to gange i dag.” grinte hun stolt. ”Jeg ringer efter en taxa.” sagde jeg og tog hånden ned i bh´en efter min mobil, men den var der ikke. FUCK. ”Fuck Lærke jeg har mistet min mobil.” udbrød jeg irriteret. ”Vi ringer bare fra min, så kan vi altid ringe rundt i morgen og høre om der er nogen som har den.” foreslog hun beroligende. Jeg nikkede bare som svar. Min mor giver mig aldrig en ny.

 

***

 

Næste morgen vågnede jeg helt uden tømmermænd. Jeg rakte automatisk ud efter min mobil, men den var der ikke. Jeg satte mig op med et ryk, da jeg kom i tanke om at jeg havde mistet den. ”Lærke det er op nu.” råbte jeg højt, og skubbede blidt til hende. Hun satte sig let op og gned sine øjne søvnigt. ”Vi skal have fundet min mobil i dag.” konstaterede jeg bestemt. ”Okay jeg ringer til dem jeg snakkede med i går, så kan du lave noget morgenmad til os.” foreslog Lærke klogt. ”Javel.” grinte jeg og gav hende et veninde kys på kinden, inden jeg løb ud i køkkenet. Hvad skal jeg dog lave? Jeg åbnede ivrigt køleskabet men opdagede til min skuffelse at der intet var. Jeg åbnede alle skabende uden held. ”Fedt.” mumlede jeg sarkastisk og gik ind i stuen. Jeg tog hjemtelefonen, og ringede Joe og the Juice op. ”Hey det Mark ved Joe og the Juice.” sagde en drenget stemme i røret. ”Hej det er Mercedes på Møllevænget 23.” sagde jeg præsentabelt. ”Hvad vil du gerne have?” spurgte han venligt. ”2 jordbær smoothies og 10 pandekager.” bestilte jeg glad. ”Okay vi kommer med det inden for et kvarter.” mumlede han og lagde på. Jeg satte tallerkner, bestik og glas på bordet, så det hele var klart til maden kom. Jeg skyndte mig ind til Lærke, som lige havde sagt farvel i en samtale. ”Har du fundet ud af noget?” spurgte jeg håbfuldt. ”Desværre, og jeg har næsten ringet til halvdelen af festen.” sukkede hun trist. ”Hey du har gjort hvad du kunne, vi må bare håbe en finder den og ringer tilbage.” smilte jeg opmuntrende. ”Hvorfor så glad?” spurgte hun grinende. ”Jeg har ikke sovet en hel nat i lang tid. Men det gjorde jeg i nat!” smilte jeg stort, og kunne mærke et stik af savn til min far. ”Han skal nok komme en dag bare vent.” sagde Lærke opmuntrende og trak mig ind i et kæmpe kram. 

 

Har lavet en video, og i må meget gerne skrive hvad i synes om den :-D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...