Forført - 1D

Mercedes er en 17 årig pige, som elsker at feste. Hendes far forsvandt for to år siden, og Mercedes venter stadig på ham. Vente tiden går hurtigere med alkohol, eller det er ihvertfald det hun føler. Men kommer hendes far nogensinde tilbage?
En dag går det galt til en fest, og hun ender på hospitalet. På hospitalet møder hun fem drenge, der er på besøg. Ved en fejltagelse kommer hun til at snakke med dem, og hun kan med det samme ikke lide dem. Hun synes de snager for meget i hendes liv, og er ærlig talt ikke særlig tryk ved deres selvskab. Men kan dette indtryk ændrer sig? Og hvad sker der, når hun føler sig tvunget til, at være sammen med dem? Kan hun modstå de fem drenge, som kan få enhver pige til at smelte? Og hvad sker der når de begynder at udfordrer hinandens følelser? Læs med og find ud af det.

48Likes
72Kommentarer
6992Visninger
AA

5. Gider dig ikke mer´

 

Vi havde fået spist alle 10 pandekager, og sad nu og drak det sidste af vores smoothies. ”Det smagte godt.” sukkede Lærke tilfreds og satte det tomme glad på bordet. Hendes mobil der lå på bordet brummede højt, så vi begge to gav et forskrækket hop. ”Hvem er det?” spurgte jeg ivrigt. ”Det er dig.” udbrød hun overrasket og gav mig hendes mobil. ”Hvorfor skal jeg tage den? Tænk hvis det er en legemorder!” udbrød jeg panisk. ”Tag dig sammen, og tag den inden personen ligger på.” beroligede Lærke. Jeg trykkede på den grønne knap, og tog mobilen op til øret, ”Hej det er Mercedes.” hilste jeg roligt. En person tyssede i den anden ende, ”Jeg har din mobil.” sagde en drenget stemme, som jeg synes var bekendt. ”Ja det kan jeg se.” svarede jeg flabet. ”Så skal vi jo mødes igen.” udbrød stemmen glad. ”Hvem er du overhovedet?” spurgte jeg forvirret. ”Sig ikke at du allerede har glemt mig.” bad stemmen. ”Helt uden pis, jeg ved ikke hvem du er?” svarede jeg irriteret. ”Hvis jeg nu siger, at jeg ser godt ud.” grinte han kækt. En der så godt ud. Hvem kan det være? ”Altså nu har jeg 3 bud.” sukkede jeg. ”Super kom med dem.” sagde han og tyssede på nogen i baggrunden. ”Okay 1. Min ekskæreste. 2. Jonas. 3. Mig.” udbrød jeg flabet. ”Forkert, forkert og forkert.” mumlede han tvært. ”Så sig hvem du er!” råbte jeg surt. ”Så så vildkat.” grinte han. Der var kun en dreng som havde kaldt mig vildkat før, og det var Harry. Det sker bare ikke. ”Harry kom med min mobil.” sukkede jeg surt. ”Så nu ved du hvem jeg er!” udbrød Harry glad. ”Jahh heldige mig.” sagde jeg sarkastisk og skar ansigt til Lærke. ”Hvis du giver mig din adresse, kan jeg komme med den.” foreslog han glad. ”Det tror jeg ikke. Vi mødes ved det store shopping center, midt i byen om en time.” sagde jeg bestemt. ”Okay ses smukke.” sagde Harry og jeg kunne lige nå, at høre nogen af drengene pifte inden han lagde på. ”Hvorfor mig!” udbrød jeg surt. ”Var det Harry?” grinte Lærke. Jeg nikkede stift, og tog min tallerken hen til vasken. ”Det er som om jeres skæbne bare vil have, at i skal mødes.” grinte hun drømmende. ”Lærke drop det.” mumlede jeg og gik hen til værelset. ”Fred.” smilte hun og tog uskyldigt sine arme op.

 

Jeg fandt et par korte shorts, en hvid top og en grå løs T-shirt uden over, med teksten Give Me i pink skrift. Jeg glattede mit lange lyseblonde hår, og lagde lidt mascara. ”Nå skal vi køre?” spurgte jeg Lærke, som havde pakket alle sine ting. ”Kan du ikke sætte mig af på vejen? Min mor vil gerne have mig hjem nu, så jeg er der når gæsterne kommer.” sagde hun undskyldende. ”Hvad? Skal jeg mødes med Harry alene?” udbrød jeg chorkeret. ”Så slemt er det vel heller ikke.” grinte hun. ”Nej du har ret. Jeg skal nok sætte dig af på vejen.” smilte jeg undskyldende, og tog min blå Converse på. ”Du er den bedste” grinte hun og tog sin sandfarvede Converse på.

 

***

Jeg stod og ventede ved indgangen til centret. Han skulle meget gerne komme snart. ”Hey.” lød en stemme bagved mig, og jeg vendte mig hurtigt om. ”Min mobil.” bad jeg og tog min hånd frem. ”Ikke før jeg får et kram.” sagde Harry flabet. ”Hvad? Hvem tror du, du er?” udbrød jeg chorkeret. ”Din redningsmand som har været sød, at komme med din mobil.” smilte han stolt. ”Harry giv mig den nu bare.” bad jeg igen. Han gik nogle skridt tættere på mig, og jeg gik automatisk nogle tilbage. Pludselig støtte jeg ind i en væg. Fuck! ”Vær nu sød Harry.” mumlede jeg, da han kom helt hen til mig. Han satte den ene hånd på væggen bagved mig, og tog sit hoved hen til mit øre. Hans parfume var overvældende, og hans ånde på min hals sendte små kuldegysninger igennem mig. ”Jeg er altid sød.” hviskede han flirtende. Jeg bed mig usikkert i læben , ”Hvad er det du vil med mig?” spurgte jeg forvirret. ”Høre din lille hemmelighed.” grinte han hæst. ”Vil du høre min hemmelighed?” spurgte jeg forførende og sætte mine hænder på hans bryst. ”Ja.” hviskede han ivrigt. Jeg lagde alle kræfter i og skubbede ham hårdt væk, ”Min hemmelighed er, at jeg synes du er pisse irriterende.” sagde jeg ligeud. Han kiggede såret på mig, men lyste igen op i et kæmpe smil. ”Arg det vidste jeg jo godt.” grinte han. ”Er du sød og give mig min mobil?” spurgte jeg igen. ”Hvad er det der er galt med dig?” spurgte han og lagde sit hoved tænksomt på skrå. ”Er der nu noget galt med mig?” udbrød jeg fornærmet. ”Ja. Du er faktisk den første pige, der ikke falder for min charme.” mumlede han irriteret. ”Det var vel nok synd popdreng. Ikke alle vil være starfucker.” grinte jeg flabet. ”Tal pænt søde.” smilte han charmerende. ”Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal! Giv mig så min mobil!” råbte jeg højt, så nogle personer vendte sig overrasket om. Harry gav mig min mobil, ”Du skylder nu.” mumlede han flabet og gik sin vej. Hvad skete der lige der? Spørgsmålene kørte rundt i mit hoved, da jeg satte mig ind i min bil igen.

 

Har ændret navn fra NiceAlth til RebeccaR :-) God dag! :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...