Forført - 1D

Mercedes er en 17 årig pige, som elsker at feste. Hendes far forsvandt for to år siden, og Mercedes venter stadig på ham. Vente tiden går hurtigere med alkohol, eller det er ihvertfald det hun føler. Men kommer hendes far nogensinde tilbage?
En dag går det galt til en fest, og hun ender på hospitalet. På hospitalet møder hun fem drenge, der er på besøg. Ved en fejltagelse kommer hun til at snakke med dem, og hun kan med det samme ikke lide dem. Hun synes de snager for meget i hendes liv, og er ærlig talt ikke særlig tryk ved deres selvskab. Men kan dette indtryk ændrer sig? Og hvad sker der, når hun føler sig tvunget til, at være sammen med dem? Kan hun modstå de fem drenge, som kan få enhver pige til at smelte? Og hvad sker der når de begynder at udfordrer hinandens følelser? Læs med og find ud af det.

48Likes
72Kommentarer
6990Visninger
AA

8. For hvad er det værd

”Havde han så noget i mellem benene.” spurgte Zayn kækt. ”Det må du da selv finde ud af.” grinte jeg og hoppede op på køkkenbordet. ”Ellers tak.” mumlede han og rørte rundt i en stor gryde. ”Hvad skal vi have?” spurgte jeg sødt. ”Hvem siger du skal have noget?” spurgte han flabet. Jeg lagde mit hoved let på skrå, og lod som om jeg tænkte over det. ”MIG.” råbte jeg og tog hånden op, som om jeg ville sige noget i skolen. Han grinte let af mig, ”Du er nu meget kær.” smilte han charmerende. ”Det kunne jeg godt have fortalt dig.” nynnede jeg og hoppede ned af køkkenbordet igen. Jeg vendte mig om og gik ind i stuen. Hele vejen ud kunne jeg mærke Zayns blik på mig.

 

Lærke og Niall så ud til at snakke godt sammen, så jeg satte mig i den modsatte sofa end dem, og opdagede at The Vampire Diaries kørte på kanalen. ”Yes!” hvinede jeg højt, og nogle overraskende blikke mødte mig. ”Ups.” mumlede jeg og rettede opmærksomheden mod skærmen. Harry kom afslappet ind, ”Hvad sker der her?” spurgte han og satte sig ved siden af mig. ”Det er bare Mercedes som er helt vild med The Vampire Diaries.” forklarede Lærke grinende. ”Hey jeg har en god grund til at være det.” forsvarede jeg mig selv. ”Må vi høre?” spurgte Harry. ”Der er nogle vildt lækre drenge og mænd i!” grinte jeg uskyldig og kiggede på skærmen hvor Damon tilfældigvis stod i bar mave. Jeg blev totalt hypnotiseret af ham, og opdagede ikke at nogen talte til mig før en hånd kørte foran mine øjne. Jeg slog irriteret øjne væk fra skærmen, ”Hvad?” spurgte jeg irriteret. Harry grinte let af mig, ”Du er jo helt væk.” Jeg rakte barnligt tunge af ham. ”Hey det var ikke sødt gjort.” sukkede han trist. Selvfølelig for sjovt. ”Jeg er ikke særlig sød.” grinte jeg flabet. ”Jeg synes nu, at du er meget sød.” sagde han og blinkede med det ene øje. ”Hvem er meget sød?” spurgte Zayn og kom ind med den kæmpe gryde. ”Harry var bare i gang med den helt store kærligheds erklæring.” grinte Niall, og rakte barnligt tunge af Harry. ”Så er der mad.” sagde Zayn og skiftede dermed emne. De satte sig alle sammen hurtigt, og det endte med at der kun var to stole tilbage. Den ene ved siden af Zayn og den anden ved siden af Harry. Lærke havde selvfølgelig taget pladsen ved siden af Niall. Jeg begyndte at grine let, og satte mig ved siden af Harry. Han kiggede overrasket på mig, men et kæmpe smil formede sig hurtigt på hans læber. Jeg lænede mig ind til ham, ”Er det okay?” spurgte jeg hviskende i hans øre. ”Selvfølgelig.” hviskede han hvilket fik mig til at fnise. De andre kiggede chokeret på mig og Harry. ”Hvad?” spurgte vi på samme tid, hvilket fik alle til at flække af grin.

 

***

 

”Det var hyggeligt.” smilte jeg og krammede Zayn farvel. Jeg slap Zayn og mødte Harrys øjne. ”Det er altid hyggeligt sammen med mig.” hviskede Harry selvsikkert og gav mig et kæmpe kram. Den dreng havde nu en meget fed personlighed. Mercedes tag dig sammen! Turen kom til Niall, og jeg gav ham ivrigt et kram. Han var simpelthen så sød. Lærke havde også fungeret ret godt med ham. ”Farvel drenge.” sagde hun en sidste gang inden vi lukkede døren efter os.

 

”Det var da ikke så slemt.” udbrød hun glad i bilen. ”Du så heller ikke en nøgen Harry, som du var nød til at rive håndklædet af.” mumlede jeg irriteret og fortalte det hele. ”Okay jeg kan godt se, at du ikke havde det helt nemt.” sagde hun medfølende. Jeg fangede hendes øjne, og kunne med lethed se at hun havde noget på hjertet. ”Hvad så søde, noget du vil fortælle?” spurgte jeg sødt. ”Mercedes du må altså ikke blive sur, men jeg skal ud og rejse med familien.” forklarede Lærke usikkert. ”Det er helt okay. Hvor lang tid?” spurgte jeg roligt. ”Vi rejser i morgen, og jeg er væk i resten af ferien.” sukkede hun trist. Mit hjerte gik nærmest i stå, og jeg gispede efter vejret. ”Hvad?” hviskede jeg svagt. ”Jeg ville have fortalt dig det, men jeg kunne ikke.” undskyldte hun usikkert. ”Jamen jeg kan ikke fungere så lang tid uden dig?” udbrød jeg og var på panikkens rand. ”Vi kan jo stædig ringe og Skype.” forsikrede Lærke beroligende. ”Men det er lang tid.” hviskede jeg stadig en smule panisk. ”Ja.” svarede hun kort og kørte ind i min indkørsel. Vi steg bege ud i tavshed. ”Ses smukke, og pas på dig selv.” hviskede Lærke og gav mig et kæmpe kram. ”Det skal jeg nok, og nu må du også passe på dig selv.” mumlede jeg trist. ”Husk og hold mig opdateret omkring drengene.” råbte hun, da hun satte sig ind i bilen igen. Jeg himlede irriteret med øjnene, hvorfor mig?

 

Undskyld vente tiden :-) Har været på en uventet træningslejr, og har derfor ikke haft tid til at skrive :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...