Forført - 1D

Mercedes er en 17 årig pige, som elsker at feste. Hendes far forsvandt for to år siden, og Mercedes venter stadig på ham. Vente tiden går hurtigere med alkohol, eller det er ihvertfald det hun føler. Men kommer hendes far nogensinde tilbage?
En dag går det galt til en fest, og hun ender på hospitalet. På hospitalet møder hun fem drenge, der er på besøg. Ved en fejltagelse kommer hun til at snakke med dem, og hun kan med det samme ikke lide dem. Hun synes de snager for meget i hendes liv, og er ærlig talt ikke særlig tryk ved deres selvskab. Men kan dette indtryk ændrer sig? Og hvad sker der, når hun føler sig tvunget til, at være sammen med dem? Kan hun modstå de fem drenge, som kan få enhver pige til at smelte? Og hvad sker der når de begynder at udfordrer hinandens følelser? Læs med og find ud af det.

48Likes
72Kommentarer
6973Visninger
AA

14. Citat

 

 

”Harry, jeg….” Jeg tog et vaklende skridt hen mod ham samtidig med at jeg samlede min kjole op og forsøgte at dække mig til med den. I en lynhurtig bevægelse trak Zayn mig ind bag sig og skærmede mig med sin krop. ”Du kommer ikke på det rigtige tidspunkt.” sagde Zayn køligt, men en undskyldende klang lå bagerst i stemmen. ”Gud den havde jeg ikke regnet ud.” vrissede Harry så surt og truende, at det fik mig til at gispe. ”Vi kan snakke om det senere.” beroligede Zayn og sendte Harry et blik, som gjorde at han forlod rummet ligeså hurtigt som han var kommet. ”Det skete bare ikke!” udbrød jeg irriteret og begyndte at tage min kjole på. Zayn lagde beroligende en arm om mig, ”Det er okay. Han måtte alligevel have det af vide på et tidspunkt.” sagde Zayn lavt. ”Men ikke sådan her. Det er forfærdeligt.” råbte jeg. ”Sket er sket.” mumlede Zayn og trak en bluse over hovedet. ”Fuck.” hviskede jeg og sparkede irriteret til sengen. ”Rolig nu. Han betyder alligevel ikke noget for dig.” smilte Zayn lusket og beroligende på samme tid. ”Og hvordan ved du så det?” spurgte jeg skarpt. ”Var du ikke sur på ham?” hentydede Zayn. ”Jov, men alligevel.” mumlede jeg forvirret. Hvorfor reagerede jeg sådan? Burde jeg ikke være ligeglad? Hvorfor alt den dårlige samvittighed? ”Jeg bliver nød til at gå.” sagde jeg og gav Zayn et hurtigt kys på kinden. ”Ses frække.” grinte Zayn og rakte mig mine sko. Min mave føltes som et stort hul fyldt med en ækel, boblende, sort masse. På vejen ud kastede jeg et blik i spejlet. Mine øjne så matte og triste ud. Min næse lyserød. Mit hår lignede noget der var løgn. Jeg så ud ad helvede til, hvilket ikke var særlig overraskende, for jeg havde det ad helvede til. Jeg gik udenfor og fik hurtigt peget en taxa. Jeg havde ikke lyst til at blive set. Ubehag og dårlig samvittighed spredte sig i kroppen på mig. Følelserne kom bag på mig. Det hele var sket så hurtigt at jeg ikke havde nået at tænke over det, men jeg havde været sammen med Zayn og Harry havde opdaget det. Fedt….Not!

 

***

 

Taxaen holdte stille ind ved mit hus. Hurtigt fik jeg betalt og lukket bildøren bagved mig. Huset stod og kiggede tomt og køligt på mig. Jeg gik trist op af trappen, og skulle til at stikke nøglen i nøglehulet, da der pludselig var noget der bevægede sig. En skikkelse trådte ud på græsset ved siden af mig. ”Hvorfor, Mercedes?” spurgte Harry køligt. Jeg stivnede. ”Hvorfor, Mercedes?” spurgte han igen, da det gik op for ham at jeg bare stod og gloede som en anden idiot. ”Undskyld, Harry! Det var ikke meningen du skulle finde ud af det på den måde.” plaprede jeg uden at vide hvor jeg sagde undskyld og gav en forklaring? ”Nå, okay. Du kunne selvfølgelig også have sat en annonce i bladet, det havde været meget bedre.” sagde han koldt. ”Jeg ville ikke såre dig!” vrissede jeg irriteret. ”Harrys nye flirt i seng med Zayn. Hun er en troløs tøjte.” citerede han som om han læste et sladderblad. ”Jeg er ikke nogen tøjte.” mumlede jeg irriteret. ”Nej det kan jeg se.” grinte han glædesløst. ”Hold nu op!” råbte jeg hårdt. ”Jeg troede faktisk jeg var ved at blive forelsket i dig.” hvæsede han koldt. ”Harry vi kender ingen gang hinanden.” mumlede jeg undskyldende. ”Nej det har jeg nok fundet ud af.” sagde han køligt. ”Hold nu op med at være så skide hellig!” vrissede jeg hårdt. ”Ved du hvad jeg er mest skuffet over?” spurgte han pludselig og fejede dermed min sætning væk. ”Nej hvad?” sagde jeg ligegyldigt. ”At Zayn kunne.” udbrød han hadefuldt. ”Harry, det her skal ikke gå udover Zayn.” bad jeg håbefuldt. ”Hvordan skal jeg kunne se min bedsteven i øjnene igen?” spurgte han og lød en smule hjælpeløs. “True friends are always together in the spirit.“ citerede jeg og vendte mig om. Hurtigt fik jeg drejet nøglen om, og døren åbnede sig med et klik. Uden et farvel skyndte jeg mig ind af døren, og lukkede den hårdt bagved mig. Tristheden og vreden samlede sig og blev til et. Pludselig afbrød min mobils sms tone stilheden, og jeg fik den hurtigt op af lommen. En ny sms fra Harry var tikket ind og jeg åbnede den med det samme. #At frygte kærligheden er at frygte livet, og den, der er bange for livet, er allerede trekvart død.#

 

Hvad mente han med det? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...