Ravnens løgn

Da Mariah dør ender hun ved porten til de 13 dødsriger. Lederen af dødsrigerne ser hendes trang til at hjælpe mennesker, og skænker hende den gave, at kunne være leder af det femte dødsrige.
Men menneskerne i de femte dødsrige er de mest fortabte af dem alle, og jobbet som leder er ikke let. Det er udtærende og hårdt, om Mariah vil blive udsat for ting, som hun aldrig i sit liv havde forestillet sig.
Mariah tager dog imod opgaven med oprejst pande, og håber på, at hun kan hjælpe alle de fortabte sjæle. Men når, man som Mariah, har en sårbar og hjælpsom sjæl, er det ikke nemt, ikke at blive påvirket af den gribende sorg, der findes over alt, og da det viser sig at den hun stoler mest på slet ikke er, hvem hun i virkeligheden tror, ryger alting over styr.. (OBS: Der er en del spoilere i kommentarene. Så er i advaret!)

109Likes
257Kommentarer
9961Visninger
AA

4. Kapitel 3: Tilbuddet

Selvom Mariah var desperat efter at se lyset, så blændede det hende alligevel, da hun endelig trådte ud af mørket og ind i et rum. Hun måtte lukke øjnene længe inden hun følte sig klar til at åbne dem. Endnu en gang føltes det som om, at det tog længere tid, end det burde, at vende sig til lyset.

"Det er jo dig, der er Mariah, det tænkte jeg nok," sagde manden med en lidt syngende stemme. "Sæt dig ned, og så skal jeg fortælle dig, hvad jeg har i tankerne."

Mariah var nødt til at åbne øjnene, hvis hun ville gøre, som han sagde, men hun kunne stadig ikke. Hun forsøgte en enkelt gang, men fik ikke andet ud af det, end at hun så et skarpt gul lys, og fik så mange tårer i øjnene at det gjorde ondt.

"Vil du ikke lige give mig to minutter?" spurgte hun, og prøvede at skjule sin ængstelse. Hun følte sig stadig ikke tryg ved den fremmede, og selvom hendes trætte ben skreg efter at få lov at hvile, så blev hun stående.

"Åh, det glemte jeg helt. Du har jo ikke fået dine kræfter endnu. Kom her, så skal jeg vise dig, hvor stolen er. Der vil nok gå en del tid, før du vil være i stand til at se noget." Den store varme hånd fandt igen hendes, og trak hende til siden. Et par sekunder senere sad hun trygt i en stor og meget blød lænestol, og hendes ømme knæ sukkede lettet, da vægten fra hendes krop ikke længere var en byrde.

"Hvad er det her for et sted?" spurgte hun, efter at have taget mod til sig. Hendes nysgerrighed havde efterhånden vundet over den stigende frygt, selvom hun måtte gentage mange gang for sig selv, at manden jo allerede ville have gjort hende fortræd nu, hvis han var farlig.

"Det er Mortemkanalen, også kendt som dødskanalen," svarede han oplysende, og Mariah kunne høre at han satte sig ned et sted foran hende. "Det er en lang tunnel, som kun få mennesker får lov at se." 

De oplysninger gjorde ikke Mariah ret meget klogere. Hun anede stadig ikke hvor hun var, eller hvad formålet med den lange og udtærende gåtur havde været. Og hvad mente han med at kun få mennesker fik lov at se tunnelen? Var hun overhovedet et menneske?

"Du kan sikkert ikke huske noget som helst, men det meste af det vil komme tilbage snart," svarede han på hendes tavse spørgsmål. "Men alt det, vil Corvus hjælpe dig med. Hvis du altså acceptere mit tilbud.

"Hvilket tilbud?" spurgte Maria, og forsøgte endnu en gang at åbne øjnene. Dog uden held.

"Tilbuddet om at du kan få lov at hjælpe mig med, at lede det femte dødsrige. Du er landet her, fordi dine menneskelige gaver er blevet set, og at det menes at du er egnet. Men opgaven er frivillig, så det er kun et tilbud."

"Hvad indebærer det, og hvad er det femte dødsrige?" Hun løftede interesseret hovedet, og ønskede endnu engang at hun kunne se ham. Endelig følte hun, at hun vidste bare lidt om, hvad der foregik omkring hende.

"Jeg ved ikke, hvor meget du husker, men du døde jo som menneske, og når et menneske dør, så ender det som regel i et af dødsrigerne. Hvilket, bestemmes af deres gerninger i livet. Har de været såkaldte engle, så kommer de til det trettende dødsrige. Er de gennemsyrede onde, og har brugt hele livet på at dræbe, og begå forbrydelser, ender de i det første. Men det er det femte, som du skal bekymre dig om. Dit job vil indebære at du skal holde øje med folkene dernede, og sørge for at prøverne forløber som de skal, og uden at der bliver snydt, altså meget det samme, som lederne af de andre dødsriger skal. Alligevel er der forskel," sagde han, og stoppede den lange talestrøm lidt.

Minderne var efterhånden begyndt at komme tilbage til Mariah. Nu kunne hun godt huske, at hun have haft et liv før, hvor hun havde været menneske. Hun huskede også noget om en lille træhytte, men det var også alt. Hun rettede tålmodigt på sig, og ventede på at manden ville fortsætte.

"Forskellen er at menneskene i det femte dødsrige er fortabte, fordi de hverken er gode eller onde. De fleste af dem ønsker blot at komme væk derfra, men det er forskelligt hvor de vil hen. Og nogen af dem kan narre dig. Disse mennesker ved, hvordan de skal spille på samvittighed, og det gælder om at du skal have et ønske om at hjælpe dem, men du må for alt i verden ikke begynde at holde af dem, eller lade dig påvirke. I dette dødsrige er neutralitet en æressag."

Den tale gav ikke Mariah ret meget lyst til at sige ja. Mest af alt, så lød det svært, og uhyggeligt. Men inden hun nåede at sige noget begyndte manden igen.

"Men der er selvfølgelig også en hel masse fordele. Du vil få tildelt Corvus til at hjælpe dig, og du vil få en masse kræfter, som menneskene i denne verden ikke besidder. Blandt andet vil du få et par sorte vinger, som tegn på din høje status. Du vil også kunne rejse imellem de forskellige riger, som du har lyst til, og derved have mulighed for at finde alle dem du holder af når de dør, ligemeget hvor de ender, derudover får du selvfølgelig også et flot sted at bo, og en god sum penge i betaling. Du skal tænke over det, Mariah. Det her er et specielt tilbud, som mange ville give meget for at få."

"Jeg ved ikke rigtigt.." mumlede hun tøvende, og skuttede sig. Det lød alt sammen meget godt, men hun kunne ikke rigtigt kapere det inde i sit hoved. Hvad var det ved hende, der var så specielt? Hvorfor havde hun, og ikke en anden, fået det her tilbud?

"Men hvad så, hvis jeg siger nej?" spurgte hun, for at give sig selv lidt mere tid.

"Så bliver du sendt ned i det dødsrige, hvor det er blevet bestemt at du høre til. Og så skal du blive der, indtil at din tid her er forbi. Jeg kan desværre ikke oplyse dig om, hvilket dødsrige det er," sagde han, og Mariah fornemmede hurtigt, at selvom han ikke ville sige det, så vidste han godt, hvor hun ville komme hen. "Og kontrakten varer kun tre måneder ad gangen. Så er du fri til at stoppe igen, hvis du ikke kan lide det," forsatte han lokkende. 

Mariah tøvede en sidste gang, men det hele virkede alt for godt til, at hun bare kunne sige nej. Opgaven passede godt til hende, og muligheden for at kunne finde sin familie igen var alt for fristende. Det var dét der gjorde udslaget. Og desuden, så var det kun tre måneder, hvis det blev for hårdt. Det var som om, at en pludselig følelse af gåpåmod overmandede hende. Selvfølgelig ville hun kunne klare det.

"Okay," sagde hun fast. "Så gør jeg det."

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...