Ravnens løgn

Da Mariah dør ender hun ved porten til de 13 dødsriger. Lederen af dødsrigerne ser hendes trang til at hjælpe mennesker, og skænker hende den gave, at kunne være leder af det femte dødsrige.
Men menneskerne i de femte dødsrige er de mest fortabte af dem alle, og jobbet som leder er ikke let. Det er udtærende og hårdt, om Mariah vil blive udsat for ting, som hun aldrig i sit liv havde forestillet sig.
Mariah tager dog imod opgaven med oprejst pande, og håber på, at hun kan hjælpe alle de fortabte sjæle. Men når, man som Mariah, har en sårbar og hjælpsom sjæl, er det ikke nemt, ikke at blive påvirket af den gribende sorg, der findes over alt, og da det viser sig at den hun stoler mest på slet ikke er, hvem hun i virkeligheden tror, ryger alting over styr.. (OBS: Der er en del spoilere i kommentarene. Så er i advaret!)

109Likes
257Kommentarer
9785Visninger
AA

20. Kapitel 19: Et moderne toilet

De stod i den grønne gang igen. Mariah spekulerede på, hvor lang den gang egentlig var, for hun kunne aldrig se enden af den.

"Døren til dit værelse er omkring 200 meter fremme," informerede Corvus. "Nu må du have mig undskyldt. Jeg henter dig klokken ti minutter i et, så sørg for at være klar."

"Jamen jeg har stadig ikke noget ur?" råbte Mariah. Hun var en smule bange for, at han ville overhøre hende igen.

"Har du overhovedet set dig omkring i det værelse? Der hænger et kæmpe ur over sofaen?" Corvus vendte rundt og så undrende på hende.

"Ehm.. Nej. Jeg var ret træt igår, og så.."

"Nå, men du har i hvert fald et ur. Vi ses senere." Corvus var nærmest væk inden Mariah nåede at opfatte det, og hun kunne ikke lade være med at undre sig over hans måde at efterlade hende på. Hvorfor havde han pludselig så travlt?

Hun rystede let på hovedet og begyndte at gå ned ad gangen. De få steder hvor hun kunne se, nød hun det, og sugede alle de indtryk til sig, som hun kunne.

De billeder, der hang på væggen regnede hun hurtigt ud, hvad forestillede. Det var kun portrætter af mænd og kvinder, der var klædt i den samme grønne kåbe, som Mariah havde på. De måtte være hendes forgængere.

Hun kom automatisk til at tænke over, hvor længe denne verden havde eksisteret. Var den mon lige så gammel som jorden? Det måtte den vel være, hvis alle de døde mennesker kom herhen. Og så var der ikke noget at sige til, at hun havde mange forgængere. Der var stadig så meget information hun ikke havde. Gad vide om nogensinde ville få styr på det hele?

Hun var så travlt optaget af alle billederne, at hun var tæt på at gå forbi sin egen dør. Det var kun fordi hun pludseligt undrede sig over, at hun syntes hun havde set et af billederne før, at hun opdagede at hun var gået for langt.

Da hun kom ind, var det første hun ledte efter, badeværelset. I al formiddagens forvirring var det først gået op for hende nu, at hun stadig ikke havde nået et bad. Igen måtte hun igennem flere rum for at finde det. Hun fik både fundet noget der lignede et gæsteværelse og endnu et kontor inden hun nåede badeværelset, som lå lige over for køkkenet på den anden side af entréen.

Badeværelset var lille og fint, og midt i det stod en håndvask, og en stor hvid kumme. Det lignede de WC'er som Mariah havde set i sin menneskeverden, og så alligevel ikke. Det her lugtede overhovedet ikke, og der var vand i. Derudover var der et håndtag oppe på toppen, som man kunne hive i. Der stod en lille inskription på det.

"Træk og skyl."

Prøvende trak Mariah op i den, og fik en lille chok da der lød en høj lyd og en masse vand skyllede ned i kummen. Var det her mon et moderne toilet? Hvem havde opfundet det?

Hun rystede opgivende på hovedet. Toilettet var, ligesom låsemekanismen til døren, alt for moderne til, at hun kunne forstå, hvordan det virkede. Var den ø hun havde boet på virkelig så langt bagud, eller var der gået en masse tid? Hun havde i hvert fald en følelse af, at befinde sig længere henne i tiden, men ikke engang den teori kunne hun være sikker på.

Badeforhænget var grønt lige som væggene og passede godt til det hele. Nysgerrigt trak hun det fra, og kiggede ind i et lille badekar, hvor der hang et smuk vandhane op over. Den var udsmykket med små grønne sten og så en rød og en blå, der viste hvor man tændte for det varme og det kolde vand. Noget Mariah først fandt ud af, da hun havde rodet med dem i noget tid.

Imens karret blev fyldt fik hun klædt sig af. Hun lagde sirligt kåben sammen og smed den udfra badeværelset, så den ikke blev våd. Der hang et spejl på væggen, som hun diskret så sig i, da hun var klædt af, men hun vendte hovedet væk igen. Hun var simpelthen så beskidt og ulækker at se på, at hun slet ikke forstod, hvordan hun kunne have glemt badet i morges.

Det varme vand lindrede hendes ømme muskler fra gårsdagen og hele hendes krop udstødte et lettelsessuk, da hun sænkede sig selv ned i det varme vand. Hun kunne sagtens være blevet liggende der i flere timer, men det havde hun slet ikke tid til. Så snart hun havde skrubbet sig selv godt, og vasket sig med håndsæben steg hun modvilligt op af badet, og indså at hun havde glemt at tænke på et håndklæde.

Med et suk åbnede hun døren og bevægede sig over imod sit soveværelse. Der måtte vel være et håndklæde i hendes skab? Hun nåede dog kun ud i entréen før en stemme bremsede hende.

"Mariah, klokken er altså.."

Corvus stivnede da han fik øje på hende og sprang forskrækket tilbage. "Jeg kigger væk, jeg kigger væk!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...