Ravnens løgn

Da Mariah dør ender hun ved porten til de 13 dødsriger. Lederen af dødsrigerne ser hendes trang til at hjælpe mennesker, og skænker hende den gave, at kunne være leder af det femte dødsrige.
Men menneskerne i de femte dødsrige er de mest fortabte af dem alle, og jobbet som leder er ikke let. Det er udtærende og hårdt, om Mariah vil blive udsat for ting, som hun aldrig i sit liv havde forestillet sig.
Mariah tager dog imod opgaven med oprejst pande, og håber på, at hun kan hjælpe alle de fortabte sjæle. Men når, man som Mariah, har en sårbar og hjælpsom sjæl, er det ikke nemt, ikke at blive påvirket af den gribende sorg, der findes over alt, og da det viser sig at den hun stoler mest på slet ikke er, hvem hun i virkeligheden tror, ryger alting over styr.. (OBS: Der er en del spoilere i kommentarene. Så er i advaret!)

109Likes
257Kommentarer
9783Visninger
AA

15. Kapitel 14: Usikkerhed

"Det kommer du altså ikke," sagde Corvus et smule skarpt. "Følg med. Vi skal over til dommerbordet."

Mariah mærkede hvordan hendes hænder rystede. Lyden af pigens stemme havde været så hjerteskærende, at hun stadig kunne mærke det i hele kroppen.

"Vil du ikke i det mindste fortælle mig, hvad det er der foregår?" bad hun, og småløb efter Corvus, som for en gangs skyld havde givet hende lov til at gå selv.

"Det vigtigtste er bare, at du forstår at disse mennesker ikke er uskyldige. De er ikke havnet i denne arena uden en grund," svarede Corvus kort og satte farten op. Mariah opgav at følge med, og begyndte at gå igen. Hun fulgte tilskuerrækkerne over på den anden side, og så sig usikkert omkring. Hun vidste ikke hvor hun måtte sætte sig, eller om hun skulle sætte sig, og dommerne så ikke just venlige ud.

"Gå rundt, og kig på hvad de laver," kommanderede Corvus, hvilket gav et sæt i Mariah.

"Hvad?" spurgte hun vantro, og måtte koncentrere sig for ikke at blive panisk. Dette sted skræmte livet af hende.

"En af dine opgaver er, at kontrolere at alt hernede foregår som det skal. Har Primus slet ikke forklaret dig noget?" Pludselig lød Corvus slet ikke så venlig mere, og Mariah blev igen lidt bange for ham. Hun kunne ikke rigtigt finde ud af, om hun bare skulle adlyde, eller om hun havde et valg.

"Jamen, jeg ved jo ikke hvad jeg skal se efter, når jeg ikke aner, hvad det her går ud på!" sagde hun en smule højt og slog sine arme ud til siden. Hendes høje tonefald fik nogen af dommerne til at se op.

"Pas jeres arbejde," beordrede Corvus kort og fløj hen til Mariah.

"Du skal påkalde dig alles opmærksomhed og præsentere dig, så det vides hvem du er. Jeg beklager at du ikke vidste det. Jeg troede at Primus havde informeret dig noget bedre," hviskede han lavt, og holdt øje med at dommerne ikke kiggede op igen.

"Hvad skal jeg?!" Mariah var på grænsen til at begynde at græde. Hvorfor havde hun også sagt ja til det her? Hun var alt for forsigtig og genert, til at skulle kunne virke magtfuld. Hvordan kunne hun have bildt sig selv ind, at hun kunne klare det her job?

"Gør det nu bare. Så skal jeg nok sætte dig ind i alt ting bagefter. Men du må ikke lyde så uvidende. Det skulle jo gerne se ud som om, at vi har ansat en ordentlig procurator, som ved hvad hun laver." Corvus puffede til hende med sin ene vinge og lettede igen. Mariah tog sig sammen, og rømmede sig. Hun kunne godt mærke at det ikke nyttede at protestere, og hun var også nødt til at tage sig sammen, hvis hun ville beholde sin stilling.

"Alle sammen," begyndte hun, men hendes stemme var ikke andet en en skinger piben, og hun måtte rømme sig igen.

"Stille!" Corvus' skrappende stemme var utroligt høj og øjeblikkeligt vendte alle sig imod ham. "Jeg har en med, som gerne vil sige et par ord," fortsatte han, og pludselig hvilede alle de fremmede øjne, fra tilskuerpladserne, og dommerbordet, på Mariah.

"Ehm.. Mit navn er Mariah Stjerneklar," begyndte hun ynkeligt. Det nysgerrige ansigter forvandlede sig langsomt til undren ved lyden af navnet. Og afsky. Hun kunne nemt regne ud, at de forventede en mere handlekraftig person til deres procurator.

"Jeg er jeres nye procurator og fra nu af, er det mig, der skal lede jer," forsatte hun med en noget mere fast stemme. Hun ville dog have sagt noget mere, men hun vidste ikke hvad der var at fortælle. "Har i nogen spørgsmål, så kommer i blot med dem," fortsatte hun lidt mere tøvende. Med det samme røg samtlige af tilskuernes hænder i vejret.

"Hun ville fortælle noget mere om sig selv i aften på pladsen," tog Corvus over, imens han diskret sendte hende et skarpt blik. "Der kan i få svar på jeres spørgsmål. Vi har ikke tid nu."

Hænderne røg ned igen, og Mariah tog sig selv, i, at sukke lettet.

"Jeg kommer aldrig til at klare det her job," mumlede hun så lavt at hun var sikker på, at det kun var Corvus der kunne høre det. "Hvordan kan nogen dog tro at jeg kan styre et helt folk?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...