Et luksus liv {1D}

Cathy er næsten 16 og hun bor alene på gaden. Hele hendes barndom var en stor tragedie. Hendes far forlod hende og hendes mor, da Cathy var 9. Hendes mor mor endte ud i et alkohol og stofmisbrug og Cathy endte på børnehjem, hvor hun så stak af - og derfor bor hun alene på gaden uden omsorg eller det der ligner.
Men en dag møder hun 5 drenge.......

5Likes
4Kommentarer
1255Visninger
AA

2. Kapitel 2.

 

Harrys synsvinkel.

Mig og Louis gik bagerst, da vi var på vej tilbage til hotellet. Der var en helt skare efter os, og jeg fortrød at vi ikke havde taget bilen. Pigerne skreg, græd og så ville de hele tiden have autografer og billeder, og jeg orkede det simpelthen ikke lige nu. Det eneste der var i mine tanker, da jeg smilende stillede mig op og fik taget billeder, imens jeg skrev hundredvis af autografer, var hende pigen, som vi havde mødt i parken. Hun havde gjort et elle andet ved mig, og jeg kunne simpelthen ikke glemme hende igen. ”Kom nu” råbte Liam og lavede tegn til at jeg skulle komme, og jeg opdagede at jeg stod stille. Jeg sukkede, og skyndte mig forbi pigerne. ”Harry, jeg elsker dig” skreg de, og det gav da helt klart selvtilliden et boost, men alligevel vidste jeg jo godt, at de ikke elskede mig, de elskede Harry Styles, men de kendte ingenting til mig. Alle de piger, som jeg havde mødt på det sidste, skreg mit navn og begyndte nærmest at tude, hvis jeg smilte eller talte til dem, og i længden blev det virkelig deprimerende. Jeg nåede hurtigt op på siden af de andre. Solen brændte mig i nakken, og varmen var næsten ikke til at holde ud. ”Kan vi ikke tage en taxa resten af vejen?” sagde jeg bedende, da jeg så den næste store flok af piger lidt længere fremme. Zayn vinkede en taxa ind til siden, og så satte vi os ind. Der var ikke specielt langt tilbage til vores hotel, og vi kunne sagtens have gået der over, men alligevel tog det noget tid pga. alt den trafik. Da vi holdt tilbage for rødt lys, så jeg pludselig et syn, som jeg kun troede jeg skulle komme til at drømme om igen. ”Bare kør hjem til hotellet, jeg kommer senere” sagde jeg hurtigt og smuttede ud af taxaen, som kørte med det samme igen, da der blev grønt lys.

Hun var kommet et lille stykke foran mig, men jeg kom hurtigt op til hende. ”Øhh hej” sagde jeg tøvende. Jeg plejede aldrig at være genert, men lige nu vidste jeg nærmest ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. ”Hej igen” svarede hun smilende, ”Hvad laver du her?”. ”Jeg så dig fra en taxa” begyndte jeg, men stoppede, da jeg fandt ud af, at jeg ville komme til at lyde virkelig desperat, hvis jeg afsluttede den sætning. ”Og så hoppede du ud for at snakke med mig?” sagde hun og grinede sødt, så jeg nærmest var ved at falde bagover. ”Tja, noget i den retning” svarede jeg og kløede mig genert i håret, men grinede også, for jeg kunne jo godt se, at det lød ret mærkeligt. ”Men nu er du her, hvad så?” sagde hun, da vi gik videre side om side. Hun var ikke særlig stor, faktisk så var hun ret tynd, - hun fik nok heller ikke særlig meget at spise, og så var hun måske omkring 165 høj, men efter min mening var hendes udseende perfekt.

”Det ved jeg ikke, men jeg vil godt vide noget om dig og lære dig at kende?” svarede jeg, men da det kom ud af min mund, så syntes jeg alligevel, at jeg virkede ret desperat. Hun grinede kort, ”Vil du gerne vide noget om mig?”. Hun sagde det i et toneleje, som lød meget ironisk, og hun troede sikkert det var en joke. Jeg nikkede. ”Okay så” svarede hun og tog en dyb indånding. ”Du må stille mig tyve spørgsmål”. ”Okay så... hvorfor bor på gaden?” sagde jeg og trak hende med hen til en bænk, så vi kunne sidde lidt ned. ”åh, jeg håbede at du undlod det spørgsmål, for det tager en hel del tid at forklare det”. Hun kiggede på mig, og jeg kunne mærke på hende, at hun ville have mig til at opgive. ”Men jeg har god tid” sagde jeg og smilede kækt, hvorefter hun sparkede mig blidt på benet. ”Vil du så ikke bare have hele min livs historie?” sagde hun ironisk, men jeg ignorerede ironien, og svarede. ”Jo, spyt ud”. Hun sukkede højt og kiggede mig i øjnene i nogle sekunder før hun gik i gang.

”Jeg blev født d. 26 august 1995 i London. Min mor hedder Nadia, og dengang var hun kun 18, men nu er hun vel nok 35. Det er ret længe siden jeg har set hende, men jeg kan sagtens huske hvordan hun ser ud – folk siger hun ligner mig, hvilket hun nok også gør, med sit lange mørkebrune hår, som krøller en smule, brune øjne og markerede kindben. Min far hedder Tom, men ham har jeg ikke set siden jeg var 7, for der forlod han mig om min mor. Men før han forlod os, så boede vi i den fineste lille lejlighed med tre værelser inde midt i London. Vi havde aldrig problemer med pengene, for min far kom fra en fornem og meget velhavende familie, hvilket betød at han sagtens kunne finde job, så han tjente godt. Min mor kom derimod fra underklassen her i Mexico, og jeg har faktisk ingen idé om, hvorfor de to fandt sammen, for de har ingen ligheder overhovedet, men det er også ligegyldigt nu. Som sagt, så forlod min far os, da jeg var syv, og inden han skred, så fortalte han min mor, at han aldrig nogensinde ville se mig igen. Han begrundede det med, at det var mig, som havde ødelagt deres forhold og at jeg havde været en fejl, det har min mor godt nok aldrig fortalt mig, at han har sagt, men jeg hørte det, da han sagde det til hende, men det ved de ikke noget om. Min mor var meget fortvivlet, og det endte så med, at vi flyttede til Mexico, for det var hendes hjemland, og her boede hendes forældre, som hun kunne søge hjælp hos. I starten gik det fint nok. Fik lejede en lejlighed, dog meget mindre end den i London, og så fik min mor et job i et supermarked. Men en dag blev hun fyret, og så gik det helt galt. Hun kunne ikke finde nyt arbejde, så vi solgte ud af alle vores ting, og hun brugte sin opsparing til at vi kunne blive boende, men sådan kunne det jo ikke gå for altid. Derefter begyndte hun at sælge sig selv og sin krop på gaden, for hun skulle jo få penge på en eller anden måde. Hun var aldrig hjemme, og som 9 årig kom jeg til at passe mig selv fuldstændig. Hun var bogstaveligtalt aldrig hjemme, og hvis hun var hjemme, så sov hun eller også lå hun foran sofaen og stirrede ud i luften. Jeg tog ikke i skole mere, jeg prøvede i stedet at hjælpe hende. Jeg gjorde rent i vores lejlighed, lavede mad til hende og prøvede at være et englebarn, for jeg vidste jo godt, at det var mig der havde ødelagt hendes liv, fordi min far ikke ville have mig, men han ville jo egentlig gerne have hende. En dag blev jeg hentet af mine bedsteforældre og derefter boede jeg hos dem, for de havde opdaget, at min mor aldrig var hjemme. Jeg så stadigvæk min mor engang imellem, men alt blev værre for hende, og det endte med at hun var på stoffer og drak hver dag. I stedet for at bo hos mine bedsteforældre, så blev jeg sendt på børnehjem, for de mente ikke, at de kunne give mig en ordentlig opdragelse, men de kunne sikkert alligevel have givet mig en bedre opdragelse end den, jeg fik på børnehjemmet. Det var et forfærdeligt sted. Der var en hel masse små børn, og de fik selvfølgelig alt opmærksomheden, så jeg gik alene og jeg snakkede aldrig med nogen. Jeg havde en eneste veninde, men en dag blev hun hentet af en plejefamilie og så var jeg fuldstændig alene, for der var ingen som gad at have mig. Jeg savnede omsorg, og så savnede jeg min mor. Derfor bestemte jeg mig for at stikke af, og det gjorde jeg så, og nu er jeg så her”.

”hold da op” var det eneste jeg kunne sige, ”det må virkelig have været hårdt”. Hun nikkede, og jeg kunne tydeligt se, at hun kæmpede med tårerne. ”Jeg må hellere gå nu” sagde hun lavt, og rejste sig op. ”vent” sagde jeg og tog fat i hendes arm, så hun ikke kunne gå fra mig, ”Hvor vil du tage hen?”. Hun trak på skuldrende, ”det ved jeg ikke, men jeg kan godt klare mig”. Hun prøvede at smile, men det mislykkes og i stedet trillede en tåre ned af hendes kind. Hun kiggede på mig med de mest sårbare øjne, som jeg nogensinde havde set, og jeg fik bare lyst til at tage hende med hjem og passe på hende. ”Vil du ikke med ud at spise så?” spurgte jeg og prøvede at smile til hende. Hun rystede på hovedet, ”Jeg er ikke sulten”, men i samme øjeblik rumlede hendes mave. Hun kiggede undskyldende på mig, ”Okay så”. Vi gik lidt og fandt så en restaurant, hvor vi gik ind og spiste. Det var tydeligvis meget længe siden, at hun sidst havde spist sådan et dyrt sted, og hun sad og så lidt forvirret ud, så jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg kunne slet ikke stoppe med at smile igen, for der var et eller andet ved hende, som gjorde mig helt fantastisk glad.

***

Cathys synsvinkel.

Vi fik spist på restauranten, og selvom det var mærkeligt for mig, så måtte jeg indrømme, at det var virkelig hyggeligt og Harry var virkelig sød og omsorgsfuld. Da vi gik derfra var der blevet mørkt udenfor, og der var heller ikke så varmt mere. Harry gabte, og jeg grinede af ham. ”du må nok hellere se at komme hjem” sagde jeg, og skuttede mig, imens jeg smilede til ham. ”Jeg vil ikke lade dig være alene” svarede han og kiggede mig i øjnene. Jeg fnøs, ”Det er jeg mere end vant til, så gå du bare”. Han rystede på hovedet, og så gik vi lidt videre i tavshed. Der var stadigvæk meget trafik, og der blev aldrig stille omkring hos. Harry tog pludselig min hånd, og det sendte et gys hele vejen igennem min krop. ”Vil du ikke med mig hjem?” sagde han så. Jeg kiggede mistroisk på ham, ”Hvad hvis du nu er en voldtægts forbryder?”. ”Jeg lover dig, at du ville have hørt det igennem pressen, hvis jeg var en voldtægts forbryder” svarede han og grinede kort, ”og der er helt klart også flere voldtægts forbrydere herude end hjemme på mit hotelværelse”. Jeg ignorerede hans svar, og skiftede emne. ”Hvad er du egentlig kendt for?”. Han smilede til mig, ”Jeg er med i bandet 1D, hvis du har hørt om dem?”. Jeg rystede på hovedet, og så begyndte han at synge noget fra en af deres sange, som jeg faktisk havde hørt på et tidspunkt. (SÆT LIDT SANG IND). Jeg slog ham blidt på skulderen, da han begyndte han synge højere. ”Jeg stopper kun, hvis du vil med mig hjem” sagde han ind i mellem teksten, imens han smilede og jeg grinede af ham. Jeg rystede på hovedet, men han blev ved med at synge højere og højere. Til sidst opgav jeg, ”Okay så”. ”Herligt” sagde han højt og kyssede mig i panden, så jeg rødmede fuldstændig. Så fik han stoppet en taxa, og  vi hoppede begge to ind.

Taxaen stoppede foran et flot stort hotel, og Harry kom om og åbnede døren for mig. Jeg tog fat i hans arm, ”Harry, jeg passer overhoved ikke ind her”. Jeg havde lyst til at vende om på hælen og løbe min vej, men Harry havde fat i min hånd. Han smilede sødt til mig, imens han trak mig med indenfor imod min vilje. Hotellet var virkelig stort, og så var det virkelig flot udsmykket. Lobbyen var et stort rum med marmorfliser, store lysekroner i loftet, og så var der en lille bar i den ene side. Harry trak mig med igennem rummet, og så tog vi en elevator op til øverst etage. Han åbnede døren til hans værelse, og smilede til mig, da han så at jeg måbede. ”wow” hviskede, det var virkelig længe siden, at jeg havde sovet i en rigtig seng, og det var endnu længere tid siden, at jeg havde været i sådan et luksuriøst rum, hvis jeg nogensinde havde været det. Der var en stor seng i midten af værelse og så hang der fladskærm på væggen overfor sengen. ”Badeværelset er her” sagde Harry og åbnede døren til et ligeså luksuriøst badeværelse. ”Jeg går lige ind og siger godnat til drengene, bare føl dig hjemme” sagde han, og så blev døren smækket.  Det var fuldstændig surrealistisk, og jeg var nærmest sikker på at det var en drøm, men jeg nev mig ikke i armen, for i såfald havde jeg ikke lyst til at vågne fra den. Jeg satte mig på sengen, og kiggede ud af de storevinduer, som fyldte hele den ene væg. Der var også en glasdør, som førte ud til en terrasse. Jeg sørgede for at fylde så lidt som overhoved muligt, da jeg ikke ville være til besvær overhoved.

***

Harrys synsvinkel.

”Hej drenge” sagde jeg, og smækkede døren op. De sad alle sammen opslugt foran tv’et, men kiggede også alle sammen hen på mig, da jeg kom ind. ”Du har godt nok været væk længe” sagde Liam og kiggede mistænkeligt på mig, ”Hvad har du lavet?”. Jeg trak på skuldrende og smilede kækt, ”Jeg går i seng nu, godnat”. De grinede alle sammen af mig, og lige om lidt, så ville de sikkert sidde og hviske om hvad jeg havde lavet. Jeg smækkede døren og gik tilbage til Cathy.

”Vil du låne en t-shirt at sove i?” sagde jeg og smilede opmuntrende til hende. Hun nikkede, ”Men altså kun hvis du har en, som jeg må låne”. ”Selvfølgelig” svarede jeg, og smed en over til hende. ”Er du ok med, at vi ligger i samme seng?” sagde jeg tøvende, og begyndte at smide puderne og sengetæppet ned på gulvet. Hun nikkede igen, ”selvfølgelig”. Jeg smilede til hende, trak tøjet af og hoppede i seng. Lidt efter lagde hun sig ved siden af mig, og kiggede mig i øjnene. ”Hvorfor er du egentlig så sød ved mig?” hviskede hun. ”Der er noget over dig, som jeg virkelig godt kan lide” svarede jeg og prøvede at lyde lidt romantisk, men det mislykkes. ”Årh, hold dog op” sagde hun ironisk og grinede, ”Jeg er hjemløs forhelvede”. Jeg grinede også, ”Men jeg kan altså godt lide dig”. Jeg kiggede hende i øjnene. Hun stoppede med at grine, ”Jeg kan også godt lide dig” svarede hun, ”Og tak”. ”Tak for hvad?” sagde jeg. Hun gabte, ”alt”. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...