Fashion is a Bitch! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Emma Forest, Model og hjemmestuderende. Emma har ikke mange venner. Modellerne er nogle bitches og Emma er ikke meget i byen. Derfor er det en overraskelse, da hun møder en venligsindet model. Men vil Emma holde fast eller give slip, når hendes fortid banker på? Vil hun fortælle de andre eller lukke alle ude? Og det er egentlig ikke altid let, når der følger 5 hvalpe med i et venskab.
*(Jeg har intet imod modeller eller modeverden og alle meninger i denne historie tilhører en fiktiv person)

Ps. Historien er blevet en jeg skriver på når lysten indfinder sig. Så en slutning skal ikke forventes.

28Likes
90Kommentarer
4004Visninger
AA

7. Toothbrush

Efter et mindre tøjdilemma, kørte Eleanor hen til Louis lejlighed, hvor de andre drenge var. Jeg fattede ikke helt, hvor hun skulle køre min elskede bil hen til dem. Det var ligesom ikke sådan, at de var kendte og jeg ikke måtte vide, hvor de boede. Mand, det ville være langt ude.

Når, men vi nåede endelig til eventyrs slutning, da El parkerede bilen og steg elegant ud af den. Jeg, som er et ekstremt, sejt, ninja hamster, gjorde det samme selvfølgelig, men på en eller anden mærkelig måde, endte jeg næsten med ansigtet begravet i asfalt. Næsten fordi El greb mig.

"Du er ret klodset, af en model at være." Jeg kneb øjene lidt sammen og kiggede ondt på hende. Auch! Den gjorde ondt El. Virkelig ondt.

"Kommmer du eller skal du stirre ondt på mig for evigt?" Jeg rystede på hovedet og fulgte efter hende.

Det var da mærkeligt med den pludselig personlighedsforandring...Hmm...Måske skulle den nye Sherlock på banen? Så mange mysterier, at opklare. Hvorfor skiftede hun til at blive så flabet? Hvorfor smiler hun så drømmende? Vent! Det ved jeg godt(Mr. Loverbird), så der er egentlig kun et mysterie, men aldrig undervurdere et mysterie. Der kan være så mange hemmeligheder gemt under et mysterie.

El rømmede sig og fik mig trukket ud af mine tanker, lige da jeg nåede til hundeagenterne.

"Har de egentlig hundeagenter?" El kiggede mærkeligt på mig med et af de dersens fordrejede ansigtsudtryk.

"Hundeagenter?" Hun hævede sine (Perfekt plukkede) øjenbryn og afbrød mig så lige, da jeg skulle sige noget. Knur! Bæveren hader sådan noget.

"Ved du hvad? Jeg vil ikke vide det." Jeg nikkede og kiggede sørglig ned.

"Når, men vi er her nu."  Jeg kiggede med det samme op, med julelys i mine øjne.

Eleanor himlede med øjne af mig og bankede så på døren. "Hey, El? Hvorfor bruger du ikke ringeklokken?" Jeg hævede lidt mistænksom øjenbrynene og så hendes øjne flakke.

"Ehm..." Heldigt for El, som jeg hørte sukke lettet, åbnede døren sig og ud sprang 2 mørkhårede drenge, hvor jeg kun havde mødt den ene, som var Louis. "Er du klar til din første prøve? Ligemeget! Hvad mangler der her?" De fremviste en vandflaske og en tandbørste.

"Den er nem. Tandpasta!" råbte jeg og trak tandpastatuben ud af min lomme. "Uhh...Men det bliver svære! Hvad gør man med de her 3 ting?" De kiggede begge to spændt på mig, mens Eleanor himlede med øjne og gik ind.

"Altså jeg ville køre tandbørsten henad jorden og derefter bytte den ud med en eller andens tandbørste. Vandet skal man hælde i tandpastatuben og bytte den ud med personen tandpasta." Jeg kiggede overlegent på drengene, som stod og mobede.

"Jeg gjorde det engang mod min ene bror i bilen. I stedet puttede vi bare tandbørsten i øret efter at have fugtet skidtet på den med vand. Men det er jo det samme," sagde jeg og trak på skuldrene. Desværre sov min bror ikke helt, da jeg gjorde det så han opdagede det, men det var forsøget værd.

"Du er sindssyg..." De to drenge sendte mig nogle frastødende blikke, og jeg tvivlede lidt på om jeg var gået for langt. "GENIAL! Lad os gøre det her!" De trak mig med ind i deres lejlighed og vi begyndte at ninjae os rundt, på jagt efter et bytte.

"Har i egentlig nogle hundeagenter?" spurgte jeg dem og jeg kunne se det kom bag på dem, da de forskrækket kiggede på mig og begge to sig til hjertet.

"Nej, vi har ikke engang en hund," svarede den mørkhårede med krøller, som jeg stadig ikke var blevet indtroduceret til.

"Ohh...Sådan noget poo" mumlede jeg med blikket mod gulvet. "Alle skulle have ret til en hundeagent, men ingen af os må få en. Det er ikke fair!" Jeg fjernede en usynlig tåre og løb så "grædende" væk.

Men da de ikke kunne se mig mere high-fivede jeg med Eleanor, der stod klar med vand og tandbørster. Ser du, hvis du vækker piger før 10 slipper du ikke ustraffet fra det.

"Klar? NU!" råbte vi og løb ind i stuen, hvor jeg vidste, at Louis og Krøltop var. Jeg sprang på Louis og tog tandbørsten, gjorde den våd og stak den ind i hans øre, før han kunne smide mig af. Derefter rendte jeg med Eleanor i hælene ud i køkkenet, hvor jeg fangede en klargjort tandbørste før jeg rendte videre.

Efter 15 minutter havde alle drenge fået en våd tandbørste i øret og jeg var nu sammen med Eleanor fanget på toiletet.

"Godt, jeg havde taget højde for, at drengene ville stå vagt." mumlede Eleanor og trak badekabinen fra, som nu viste et badekar fyldt med slik, blade og vigtigst af alt, hendes computer med oplader.

"I Love You! Og jeg kunne kysse dig, men jeg vil ikke virke lesbisk!" råbte jeg og fangede med det samme en plade chokolade.

"Godt, at høre." hun tog et blad og vi sad lidt i stilhed(Udover drengenes bande, tandbørstene sad bedre fast end man ville tro) og spiste/læste.

"Sagde du ikke engang, at du havde en hund og en kat? For jeg synes ikke jeg mødte dem igår?" Eleanor afbrød vores stilhed, som var begyndt at blive lidt pinlig og sukkede lettet, med et smil.

"De bor hos min bror, da de ikke skal være i en lejlighed fyldt med flyttekasser." Jeg smilte, men helt seriøst. De ville flænse og markere territorium på alting. Hvilket ville stinke og ikke være ret sejt.

"Når, okay.

Jeg guflede noget mere slik ind og hyggede mig vældigt indtil en stemme rev mig ud af mit paradis.

"Piger, please! Jeg kan ikke få tandbørsten ud af mit øre!" tiggede Louis´ stemme og jeg vidste, at Eleanor ville give efter. Hun begyndte at rejse sig og gå hen mod døren, men jeg greb hendes håndled.

"Hvad, hvis det er en fælde?" hviskede jeg til hende og sendte hende et alvorligt udtryk.

"Det er det sikkert, men lad dem nu bare." svarede hun med et smil. Ahaha...Hun var tydeligvis vant til sådan her nogle ting, hvilket jeg ikke var. Min mor er, som du måske har opdaget, ret streng.

"Fino." sagde jeg og åbnede døren.

Udenfor døren var der helt stille og vi sneg os nogle få skridt længere ud. Stadig væk ingen fodtrin eller andet der kunne indikere, at der var nogle i nærheden eller på vej mod os. Jeg kiggede mig lidt forvirrede rundt, men kunne stadig ikke få øje på noget. Jeg begyndte, at tro drengene havde forladt os og vi bare havde hørt syner, så jeg rettede mig op fra min kampberedte stilling og kiggede smilede hen på Eleanor, der forskrækket kiggede på mig. Hun prøvede at fortælle mig noget, men jeg havde aldrig været god til at læse mundbevægelser.

"BAG DIG!" råbte hun pludselig og jeg nåede at dreje rundt til, at se to drenge kom løbende mod mig, med sugekop pistoler, disse var bare overdimensionelle store og kunne sikkert skyde flere ad gang. "Hjælp!" pev jeg og løb, men nåede at blive ramt af flere sugekopper. "ELANOR!" råbte jeg og greb hendes arm, hvorefter jeg hev hende med ind i noget jeg ville tro var stuen. Jeg blev ved med at løbe og åbnede dørene ind til noget jeg ville gætte var gæsteværelset, da det var rent. "Skabet" hviskede Eleanor og jeg styrtede sammen med hende ind i det. Hurtigt skubbede El dørene til og låste den indefra.

"Hvorfor er der en lås herinde?" hviskede jeg med et undrende blik. Fordi de tit havde de her krige? Fordi de i hemmelighed har en agent-gris boende? Fordi de løj om at have en hundeagent? Så mange svar til et spørgsmål.

"Fordi jeg nogle gange bor her og så klæder jeg om herinde, da drengene kan lide, at kigge. Derfor er der så en lås herinde, så de ikke kan kigge." Hun sagde det, som om det var helt normalt, hvilket(Jeg kan informere jeg om) det ikke er. Alligevel nikkede jeg bare og begyndte at kigge mig omkring.

"Du har tøj hængende her?" spurgte jeg hende, efter at have fundet flere hylder med tøj.

"Nej, når jeg bor her er det inde hos Louis. Det er ret lang tid siden jeg boede herinde. Så, jeg ved egentlig ikke, hvem der ejer tøjet. Måske en af drengene." hun trak på skuldrene og prøvede, at se ligeglad ud, for vidste godt, at det var pigetøj der hang herinde. Men jeg undlod at påpege det og gav mig til at vendte på, at der var fri bane.

"Hvornår tror du vi kommer ud?" spurgte jeg imens jeg rev nogle sugekopper af mine arme. Auch! Det var ikke sjovt mere.

"Det ved jeg ikke, men de plejer hurtigt, at indse det ikke er sjovt for os. Hvilket det er, men altså...Vi lader dem bare tro det andet." hun blinkede med det ene øje til mig og jeg gav hende thumps up.

"Gør i det her tit?" spurgte jeg, da jeg endelig opfangede hun sagde,plejer.

"Ja...Det kommer an på, hvor stresset drengene er..." Jeg afbrød hende med et djævelsk smil. Din anden fejl, Miss. Calder. "Hvorfor skulle "drengene" være stresset?" spurgte jeg ondt og jeg kunne nærmest mærke hornene poppe ud af mit hoved.

"Ehm... De er ligesom...One direction, hvis du har hørt om dem..." Hun kiggede ned, men jeg nåede at se hendes tænder plante sig i hendes underlæbe.

"Det vidste jeg godt." Jeg smilede og så et forvirret blik dukke op i hendes øjne.

"Du har vidst det hele tiden?" Jeg nikkede.

"Hvem ved ikke, hvem de er? Det betyder bare ikke så meget for mig" Hun trak på skuldrene og nikkede så.

"Ja, men hvorfor sagde du det ikke?" Det forvirrede blik var nu blandet med lidt vrede, tror jeg.

"Jeg synes bare det lød dumt, at sige: "Maden smagte godt og forresten jeg ved godt Louis er Louis Tomlinson fra One direction"." Hun nikkede stille.

"Det lyder faktisk ret dumt" sagde hun med et smil og jeg smilede tilbage. Hendes smilende natur er ved at smitte af! En eller anden, hjælp mig!! Jeg er ved at få en dødelig sygdom! Smil-igitis. Det er uhelbredligt!

 Someone, help me!

"Jeg tror det er sikkert, at komme ud nu." Jeg nikkede og fulgte efter hende, da hun trådte ud i selve gæsteværelset.

Hun gik videre ud i stuen, hvor vi begge to kiggede forvirrede rundt. Drengenes sugekoppistoler, lå spredt rundt omkring i rummet og der var ikke en vind der rørte sig.

"Hvor er de forsvundet hen?" spurgte jeg forvirret og kiggede undersøgende rundt i resten af lejligheden, som viste sig at være ret stor.

2 rum med walk-in-closet og badeværelse, et mere badeværelse, et køkken/stue og et lille vaskerum? Helt præcist, så stort var den og der var ikke sparet på pladsen i rummene.

"Emma! Hvor er du?" råbte Eleanor efter mig og jeg svarede hende hurtigt, før jeg forsatte min opdagelsesrejse i rummet jeg var i, som måtte være en drengs, efter rodet, at bedømme.

"Drengene er ude at hente pizzaer, da de "pludselig" blev sultne" Eleanor himlede med øjne og jeg fniste lavmælt. Ohh, yaerh. Jeg sagde fniste. Et mindre tiltrækkende træk ved mig (Sammen med alt det andet).

"Skal vi ikke bare se noget tv indtil de kommer, istedet for, at stå med hænderne i Louis undertøj og ligne nogle stalkere?" Vi grinte begge to, mens vi gik ud i stuen og satte os foran tvet.

Det endte med et afsnit af Big Bang Theory, selvom El hellere ville se CSI:Miami. Men sådan bliver det bare ikke når Bæveren er i huset. Basta, pasta, jeg kunne æde en masta? Narj...Den skal jeg lige arbejde på...

"VI ER HJEMME!" råbte 4 aber og kom rendende ind af døren.

"Oh,oh. De er hyper. Det plejer, at betyde de har glemt vores sugekoppekrig og vil opføre sig som aber." mumlede El lavmælt til mig og jeg smilede lidt.

Se, hun tænkte det samme som mig. Det må betyde vi er ved, at blive BFFér - Boyfriend Fired Fast, aka. hun er ved at være irriteret. Og selvom jeg ville elske, at have en singleven, så kan jeg virkelig ikke lade hende komme tæt på. Jeg har dårlig erfaringer med det, og jeg vil virkelig ikke føje en mere til den allerede lange liste.

Så jeg er nød til at snakke med Louis! Basta, pasta, lasta? Nope, skal arbejde på den.

"Sagde i ikke i ville hente pizza?" spurgte jeg med hævede øjenbryn, da jeg så 8 tomme hænder(Jeg kan regne!)

"Snak med Niall om det." svarede krølle og pegede med tommelfingeren mod en Blond/brun-håret dreng.

"Forklaring, om jeg må be?" spurgte jeg og kiggede med et lille smil på den lille fyr. Lille, sagt i forhold til de andre 3.

"Ehm..De stirrede på mig og tiggede mig om at spise dem! Er det bare ikke ondt?!" Hans lille udbrud til sidst fik mig til, at grine og jeg måtte tage mig sammen for, at stoppe.

"Det kender jeg faktisk godt. Sådan nogle pizzaer kan være nogle onde ting," Han nikkede ivrigt, men jeg er ret sikker på, at han gjorde det, bare for at give mig ret(Ikke at jeg klager).

Der opbyggede sig en pinlig stilhed, som (Gudskelov) blev afbrudt af Louis.

"Ser i Big Bang Theory?! Niall, hent popcornen! Harry, hent drinks og Zayn, sid dig ved siden af Em!" Hurtigt fordelte Louis opgaverne og to af drengene forsvandt ud af rummet. Tilbage var Louis og Zayn. Louis satte sig ved siden af Eleanor og Zayn gik ligeglad hen mod mig og satte sig ned ved siden af mig.

Eller skulle jeg sige, satte sig ved siden af det sted, jeg havde siddet. For jeg røg op ad sofaen og over i skødet af Eleanor, da jeg så ham. Han lignede ham bare for meget. Så meget, at jeg kæmpede for at holde tårerne inde. Jeg vidste det ikke var ham, men han lignede ham for meget. Alt for meget.

En tåre undslap mit højre øje og gled stille ned af min kind. Jeg var forsvundet ind i min egen verden, men fik en brat opvågning, da Eleanors stemme nåede mig.

"Er der noget galt? Emma?!" Hurtigt hoppede jeg op og hviskede, et svagt undskyld, før jeg styrtede ud af lejligheden.

I strømpesokker og uden min jakke, løb jeg igennem regnen, med tårerne løbende ned af mine kinder.

Han kunne være hans bror...

(A/N): Puha.. Den var hård. Jeg undskylder for ikke at give jeg mere i 2 uger, men jeg havde bare meget at gøre. Men nu fik i, jeres Tandbørsteepisode. Skuffede den? Eller klarede den forventningerne? Jeg vil prøve at opdatere snart, men jeg vil gerne høre jeres ideer til, hvad i tror der sker nu og, hvem det er Zayn ligner så meget? Jeg efterlader nogle mysterier til jer, at opklare, mine kære Agenthunde/Sherlock Holmers.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...