Fashion is a Bitch! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Emma Forest, Model og hjemmestuderende. Emma har ikke mange venner. Modellerne er nogle bitches og Emma er ikke meget i byen. Derfor er det en overraskelse, da hun møder en venligsindet model. Men vil Emma holde fast eller give slip, når hendes fortid banker på? Vil hun fortælle de andre eller lukke alle ude? Og det er egentlig ikke altid let, når der følger 5 hvalpe med i et venskab.
*(Jeg har intet imod modeller eller modeverden og alle meninger i denne historie tilhører en fiktiv person)

Ps. Historien er blevet en jeg skriver på når lysten indfinder sig. Så en slutning skal ikke forventes.

28Likes
90Kommentarer
4007Visninger
AA

19. Plans are just a no-go for my feets.

Hvorfor er det at jeg altid har ret? Okay, ikke altid men du ved hvad jeg mener. 

Eleanor og Danielle bestemte sig for at trække mig igennem diverse butikker, få mig til at prøve millioner af stykker tøj, tvang mig til frisøren og fik mig stoppet i et par højhæle. Noget jeg aldrig i mit liv før har haft på. Altså de højhæle, tøj har jeg (gudskelov) haft på før. Og oveni alt det, måtte jeg ikke få noget at vide. Ikke et ord. Ved du hvor unfair det er? Det er ligesom at vise et barn et stykke slik og så sige det ikke må få det. Hvilket er meget ondt, hvis du ikke vidste det. Okay ikke den bedste sammenligning, men jeg kan ikke lige komme op med andre. Måske jeg er sulten? Nu når jeg tænker over det så kunne jeg godt æde en hest. Okay, det var ikke sødt sagt. Heste har også følelser... Tror jeg... Måske skulle jeg bare vente lidt med maden.. Men hvad skal jeg så lave?! 

"Nogen der vil forklare mig, hvad der foregår?" Jeg kiggede med armene over kors fra Danielle til Eleanor og dunkede utålmodigt med den ene fod i gulvet. Danielle og Eleanor så på hinanden og nikkede så. Det er så her man kommer i tvivl om det var et ja til mit spørgsmål eller en slags måde at blive enig om noget i deres stumme samtale? Jeg skal seriøst tage et kursus i mennesker. De må det findes, ikke? Jeg er da ikke den eneste social akavede bæver vel? Det håber jeg virkelig ikke...

"Okay, Emma. Men gør dig klar til at høre en mesterplan!" Jeg så skeptisk på Danielle, hvilket hun ignorerede. "Du tager tøjet, skoene og parykken på som vi har købt idag ogs..." Jeg afbrød hende. "Hvorfor skulle jeg så klippes?" Danielle og Eleanor så opgivende på mig. "Fordi du trængte til en klipning, må hun fortsætte?"  Jeg nikkede til Eleanor efter at have rullede med øjne af dem og lynede min mund. "Når, men så tager du med os hentil Nialls lejlighed, hvor alle drengene er. Og så invitere du Harry med til din kusines brullyp!" Eleanor og Danielle så spændte på mig, som om de forventede jeg ville synes det var en fantastisk ide... Det kan de vel ikke forvente vel? Det er jo en forfærdelig plan. 

"Jeg kan ikke se det fantastiske i planen?" De så forvirrede på mig og jeg trak på skuldrene. "Jeg kan ikke se hvordan det skulle hjælpe mig." Danielle lyste op i et smil, så hun havde nok et svar til mit spørgsmål. "Ser du hvis han siger nej, så ved han ikke det er dig, men hvis han siger ja, så kan du bare fortælle ham, hvem du er og så er alt perfekt!" Jeg så overrasket og en smule skuffet på dem. De havde vidst ikke tænkt det her igennem. Jeg mener, vil det ikke blive akavet, når jeg skal forklare Harry, hvorfor jeg var klædt ud? Og hvad jeg ville have gjort hvis han sagde nej? Det er altså, hvis Harry ville sige ja. Men det finder vi ikke ud af fordi vi udføre ikke den her plan og jeg tør ikke spørge ham ansigt til ansigt. Hvilket er et stort problem, fordi brylluppet er om 2 uger... Ups, siger man vel så... Jep, jeg er ude hvor jeg ikke kan bunde.

"Du synes ikke planen er god?" Eleanor afbrød mine tanker og jeg nikkede. "Jeg mener, hvis vi siger han siger ja til en fremmed pige, hvordan skal jeg lige forklare hvorfor jeg var klædt ud? Eller hvad jeg ville have gjort hvis han sagde nej?" Danielle og Eleanor så på hinanden, de havde tydeligvis ikke tænkt over det. "Okay..." Danielle kløede sig lidt tænkte i håret og Eleanor smilede et smil, der ikke lovede godt. "Der er tydeligvis kun en udvej, Dani. Jeg havde håbet vi ikke behøvede at gøre det her, Emma. Det gjorde jeg virkelig, men du giver os intet valg." Danielle smilede ligesom Eleanor, da hun forstod(tror jeg?) og tog sin telefon frem. Få sekunder holdt hun den til øret, så hun måtte ringe til nogen. Hvem er vidst et godt spørgsmål. Og jeg tror det er det jeg skal stille mig selv lige nu.

"Perrie, vi er løbet ind i problemer. Gider du gøre hvad vi aftalte?... Tak" Danielle lagde sin telefon ned i sin taske igen og smilede ondt sammen med Eleanor da de kiggede på mig. "Hvad var det helt præcist Perrie skulle gøre?" Eleanor og Danielle forsatte bare med at smile deres creepy smil i nogle få minutter. "Spørge Harry ud for dig, selvfølgelig. " Jeg åbnede forskrækket mine øjne helt op og begyndte at falme efter min telefon. "Du kan ikke stoppe hende, Emma" Eleanor smilede forsat det dersens onde smil. "Det er heller ikke hende jeg vil have fat i." Jeg trykkede hurtigt opkald og lagde telefon til øret. Efter nogle få biblyde svarede han. "Hej Niall, kan jeg få dig til at stoppe Perrie fra at snakke med Harry?... Hvorfor? Fordi hun vil spørge Harry ud for mig!... Nej, Niall! Du ved hvordan jeg har det med sådan noget!... Jamen?.... Forsatan Niall!" Jeg slukkede irriteret min telefon. Den irske idiot havde afbrudt samtalen, efter at have sagt han ikke ville hjælpe mig? Når jeg får fat i den dreng.... Vent lige lidt?.. Måske er det ikke Niall der straffes men nogen tættere på mig? Måske de to skønheder vedsiden af mig? Ja, de er stadig pæne selvom jeg er irriteret over dem. Det indre ændre ikke det ydre. 

"Jeg kan ikke fatte at i får Perrie til at spørge Harry ud for mig, når jeg har sagt jeg ikke turede! I ved hvordan jeg har det med drenge! Min kusine dræber mig ikke for at komme alene til hendes bryllup! Forsatan, i ved godt jeg er meget nervøs omkring at tale med Harry! Hvordan kunn....". "Turde du ikke at spørge mig?" Overrasket drejede jeg rundt og stod ansigt til ansigt med Harry Edward Styles. Følte lige for at sige hele navnet, hehe...

"Ehm...." Jeg bed mig nervøst i læben og pillede ved mine negle. "Hvad ville du gøre, hvis jeg sagde ja?" Jeg drejede lidt hovedet for at sende skønhederne et hurtigt dræberblik, men de var forsvundet. Og lod mig stod alene tilbage med Harry. "Emma, jeg bider ikke. Jeg er ikke farlig. Jeg ved hvordan jeg skal opføre mig. Jeg er ikke ligesom bladene si...." Jeg lagde en hånd for hans mund og så vredt på ham, men det var mest for at understrege det jeg ville sige. "Jeg. Tror. Ikke. På. Bladene! Jeg kender dig, Harry. Det er jo ikke derfor jeg bliver nervøs omkring dig. Det er fordi jeg er dårlig til at snakke med drenge. Jeg ved ikke hvad der foregår i jeres hoveder. For sytten, jeg ved ikke hvad der foregår i hovedet af nogen, ikke engang mig selv. Argh!... Det jeg ville sige var at jeg ved du er fantastisk og ordentlig person, Harry. Jeg måske ikke særlig tæt på jer drenge, men jeg kender Dani og El. De siger du er fantastisk og rar. Og det er ikke svær at tro på udfra de gange jeg har mødt dig. Den første gang, bowlinghalen og da du reddede mig fra min egen hund. Harry, jeg er bare dårlig til at tale med drenge. Og det er frustrende!" Harrys øjne skinnede underholdt og hans smilehuller trådte tydeligt frem i hans ansigt. "Jeg synes nu det gik godt nok?" Jeg slog forsjov Harry på armen, da han flabbet kommenterede det. "Gider du tage mig seriøst?" mumlede jeg og så ned på mine ødelagte negle. Jeg piller det yderste af mine negle når jeg er nervøs. Hvilket jeg er meget lige nu. "Okay, okay. Jeg forstår så bare ikke, hvorfor du ikke spurgte mig?" Jeg sukkede, det gjorde ingen. Jeg er nok den eneste der kan se mening med min grund. "Fordi jeg er genert overfor fyre og du er en...fyr" Jeg bed mig nervøst i læben igen og kiggede nedad. "Det må vi have arbejdet på, for ellers bliver det nok ret ensomt for mig til det bryllup." Jeg så overrasket og nervøs op på ham. "Mener du det?" Harry grinede men nikkede og jeg gjorde noget.... Uden at tænke mig om. Jeg svang mine arme om halsen på Harry og omfavnede ham derved i et kram. Da jeg endelig fik fat på min hjerne( Den måtte have været på tur i de sidste par minutter), og skulle til at skubbe mig væk fra Harry for at undskylde, slog Harry armene rundt om min talje og gengældte mit kram. En stilling vi holdt i et par minutter før vi slap hinanden og jeg så væk fra Harry. "Ehmm, jeg håber at det var okay jeg krammede dig. Hvis ikke, så undskyld... Det er jeg ked af." En hånd der kun, kunne være Harrys greb blidt, men bestemt min kæbe og gjorde sådan mine øjne så ind i hans. "Du er virkelig genert overfor drenge, er du ikke?" Jeg nikkede og afbrød øjenkontakten. En af de mange ting jeg ikke kunne med drenge, var at holde øjenkontakt. Jeg følte mig så åben når folk så mig i øjne. Som om de kunne se alt der forgik i mit hoved. 

"Når, men skal vi ikke smutte hjem til mig og se om jeg kan passe min smoking?" Jeg bed mig nervøst i læben ved Harrys foreslag og flyttede utilpas på mine fødder. Harrys hånd havde sluppet min kæbe forlænge siden, men jeg havde ikke turdet flytte mit hoved. Måske det hele så ville forsvinde og jeg havde aldrig fået et ja fra Harry. "Emma, bare nik. Det er sådan noget man gør, når man gerne vil se sine venner" Latter lå skjult i Harrys stemme, men jeg nikkede alligevel og følte Harrys hånd gribe min. "Jeg kommer så meget til at se det her i bladene imorgen." Harry mumlede det for sig selv, men da jeg gik så tæt på ham, kunne jeg høre ham klart og tydeligt. "Hvis du får problemer, så behøver du ikke holde fast i min hånd" sagde jeg, og sørgede for at undgå sætning "Holde i hånd", da det lød for kærligheds-agtigt. Ligesom Harrys næste sætning. "Men jeg har lyst. De ville alligevel skrive noget dårligt om mig, så hvorfor ikke få lidt glæde ud af det selv?" Jeg smilede bare, da jeg ikke rigtig kunne sige ham imod. Hvis det alligevel skulle ske, hvorfor så ikke få noget godt ud af det?... Vent lidt? Hvad godt kommer der ud af at holde mig hånden? Jeg kunne dræbe ham med håndsved eller smitte ham med en eller anden sjælden sygdom som er dødelig for alle andre end mig?! 

"Slap af Emma. Du får ikke lov til at blive nervøs igen" Jeg smilede af hans ord og satte mig ind i hans bil. Selvfølgelig var den til at dø over, hvad skulle ellers passe sammen med Harry? Det der betyder ikke at jeg synes Harry er til at dø over vel?... For det var ikke det jeg mente? Eller jo men...Nej, men.... Okay, hvorfor diskutere og forvirre jeg mig selv? Er det egentlig muligt? Eller er jeg bare en sindssyg kvinde der skulle have været på den lukkede for længst?

"Nu gør du det igen, Emma." Harrys øjne så ud til at fokusere på vejen, men selvfølgelig kunne han også mærke, hvordan jeg blev mere og mere panisk og tolkede det som nervøsitet. Den ene gang det ikke var det... Eller jo jeg er da også nervøs. Jeg mener, jeg sidder i en bil med Harry Styles? Er det ikke til at dø over? Og jeg skal se ham i smoking senere? Er det ikke også ti at dø over?... Hvor kommer alle de her tanker lige fra? Jeg sværger, de har aldrig været her før. De kan da ikke høre til i mit hoved? Det må være en andens tanker. Fedt, en andens tanker, Emma? Det er jo ikke lige sådan at du kan høre andres tanker, Emma. Det er kun dine egne, om du vil være ved det eller ej.

Og nu gjorde jeg også nar af mig selv i mit hoved. Hvor mere sindssyg bliver man? Måske skulle jeg få Harry til at køre mig på den lukkede?  Det lyder egentlig som en god ide. De har vidst gode senge der...

"Emma, slap af. Jeg dræber dig ikke." Harry smilede, stadig med øjne på vejen og lagde en hånd ovenpå min, der lå på mit ben. Gæt hvad der skete efter det? Jeg slog ham selvfølgelig ned med mine ekstrem seje ninjamoves! Nej, desværre skete det ikke. Nej, det der skete var at... Jeg, slappede af.

******

Efter min meget skræmmende køretur hentil Harry og en mindre forklaring, satte jeg mig ned på hans seng og ventede på at han ville få sig iklædt sin smoking. En af sin smokings. Tro det eller lad vær, men den dreng havde flere af dem. Når, men mens vi venter kan jeg fortælle dig om den lille forklaring han gav mig. Perrie skulle ikke spørge ham for mig, men spørge ham ud. Altså hun skulle spørge om han ville gå ned til os, hun sagde vidst noget med han skulle hente noget for hende, eller sådan. Når, men Danielle og Eleanor fik det så timet sådan at Harry hørte mig skælde ud på dem og lægge brikkerne sammen. Og gudskelov ville han gerne. Prøv at forstille jer, hvis han havde sagt noget ligesom: "Dur ikke." Okay, det var fra klodshans og sådan taler han næppe, men det var bare et eksempel. Det skulle ikke tages bogstaveligt. Ja... Du undre dig måske over, hvordan vi kom over den pinlige ting at jeg slappede af da Harry rørte mig? Vi gjorde faktisk ikke noget Eller jo, vi talte og grinte bare. Hvilket er mærkeligt fordi jeg bliver virkelig mærkelig når jeg alene med en dreng. Det er nok fordi jeg prøver at virke frisk og energisk, så folk ikke ser mine mangler. Det sagde jeg i hvert fald engang til en veninde, der havde lagt mærke til. Okay, jeg bliver bare virkelig mærkelig når jeg er i nærheden af drenge, alene eller ej. 

"Er den her okay?" Harry kom gående udfra badeværelset, hvor han havde klædt om af hensyn til mig, i en sort smoking, med sort butterfly. "It´s the smoking! Er der egentlig ikke her jeg skal græde og vi skåler i champagne?" Harry løftede undrende et øjenbryn. "Nej? Okay. Bare noget jeg så i tv." Harry smilede til mig og drejede så rundt om sig selv. "Så det er godkendt?" jeg gav ham thumps-up og han gik ud på badeværelset for at klæde om igen. Var det nu jeg skulle sige farvel og ringe efter en taxa? For jeg har egentlig ikke lyst... 

"Kan du egentlig blive? Så vi kunne træne til brylluppet? Lære navne og sådan noget?" Harrys krøllede hoved stak sig ud fra badeværelsets døren og jeg smilede, ved synet af ham... Den der streger vi lige, ikke?

"Jo, det kan jeg godt." Harry nikkede og forsvandt igen, imens jeg smed mig ned på hans seng. Hvad var det jeg havde gang i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...