Fashion is a Bitch! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Emma Forest, Model og hjemmestuderende. Emma har ikke mange venner. Modellerne er nogle bitches og Emma er ikke meget i byen. Derfor er det en overraskelse, da hun møder en venligsindet model. Men vil Emma holde fast eller give slip, når hendes fortid banker på? Vil hun fortælle de andre eller lukke alle ude? Og det er egentlig ikke altid let, når der følger 5 hvalpe med i et venskab.
*(Jeg har intet imod modeller eller modeverden og alle meninger i denne historie tilhører en fiktiv person)

Ps. Historien er blevet en jeg skriver på når lysten indfinder sig. Så en slutning skal ikke forventes.

28Likes
90Kommentarer
3968Visninger
AA

4. Dommedag..Eller lignende.

 

Hvis jeg overlever det her, skal jeg betale El tilbage. Jeg rendte ligesom fra maden og regningen. Det kunne jeg ikke være bekendt, men jeg får sikkert ikke sagt undskyld til hende.

Ser du, min kusine skal giftes og jeg skal ligesom iføres en kjole, hvilket jeg ikke gør udenfor mit job. Men altså, min mor dræber mig sikkert, fordi jeg ikke kommer til tiden og ikke når at se min kusines brudekjole. Som om jeg interessere mig for kjoler og gider sige: "Ihhh"."´Åhhh" Tror du jeg er hjernedød? Come on? Virkelig? Tak, for intet.

Min telefon begyndte at ringe, men jeg ignorede den, da ringetonen fortalte mig at det var min mor. Smart med forskellige ringetoner.

Når, men min kusine (Alyssa Forest) fandt sin drømmemand for 2 år siden og bestemte sig for et sommerbrullyp om vinteren. Weird? Måske? Skide koldt? Helt bestemt, men ja...Hvad skal man gøre ved det?

Længere fremme dukkede kjolebutikken og jeg satte tempoet op. Man behøvede, da ikke komme alt for sent, vel? I hvertfald ikke med min mor, som mor. Ligeså sød, som hun kan være, dobbelt så sur kan hun blive. Men hun er min mor. Det er hendes job, at blive sur på mig, så jeg vil forbedre mig selv.

Jeg nåede kjolebutikken og skubbede til døren, så den lille klokke over døren gav nogle små klinkelyde fra sig. Jeg gik stille ind og kiggede søgende efter min mors lille skikkelse. Min mor er ikke dværg, men hun er 158 cm og jeg er 172 cm, så for mig er hun lille og mega slank, hvilket er ret irriterende når man selv er mere..Kraftigbygget.

"Emma Ane Forest?! Hvor har du været?!" Min mors høje stemme skar gennem luften og fik mig forskrækket til at dreje rundt. "Hey Mutti? Jeg var ude og spise frokost med en ven og vi glemte tiden. Det er jeg virkelig ked af, men jeg er her nu." Jeg smilede prøvende til min mor, som beholdte sit stramme udtryk og jeg opgav smilet.

"Du er ikke ked af det og det ved vi begge to, så lad være med at lyve og kom igang med at prøve brudepigekjolerne din kusine har fundet!" Touche, mor. Men hun havde ret, jeg var ikke spor ked af det, så jeg gik efter at have sendt min mor et irriteret blik, ind og tog den første kjole på.

Den faldt bestemt ikke i min smag. Den var lyserød med noget et sort spindelvævsmønstre på overdelen. Den sluttede lidt efter mine knæ. Det var noget jeg aldrig ville iføre mig, undtagen til min kusines bryllup, da hun er det tætteste på en bedste ven jeg har. "Jeg kommer nu!" Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde det? Måske ville jeg bare advare dem. Jeg trak forhænget fra og trådte hen til de andre brudepiger. "Nej, den kjole passer slet ikke til Emma!" Jeg prøvede at holde masken, men jeg havde virkelig lyst til at springe på hende og slå armene om hende, så glad var jeg. "Ved i hvad? De kjoler passer bare ikke til jer. Smut ind og prøv den næste." Min kusine, som er en enorm smuk rødhårede pige, tjeppede lidt på os med hænderne og jeg forsvandt ind i omklædningsrummet for at prøve den næste.

Lad os bare sige, den var hellere ikke noget specielt.

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Efter adskillige grimme kjoler og timer fandt jeg den endelig. Det var et tilfælde, den hang bare tilfældigt i prøverummet, fra en besøgende før mig, men jeg blev med det samme forelsket i den. Den var en slags ferskenfarvet med et hvidt mønster af blomster. Lige under taljen delte den ud og fremviste et fladt tyllag. Den var stropløs og puffede lidt ud ved hofterne. Den gik mig til lidt nedunder knæene.

Jeg kunne lide den, så jeg tog den på og viste de andre den. De blev mundlam og min mor fik tårer i øjne. "Det er den perfekte kjole!" hvinede min kusine og klappede i hænderne. Et mindre tiltrækkende træk ved hende, der får hende til at ligne en forkælet prinsesse, men Whatever?

"Fantastisk. Vil du være sød at blive stående så jeg kan sy sætte nåle i til senere når jeg skal sy den ind?" En venligudseende ældre dame kom hen til mig og jeg nikkede.

Jeg har en eller anden ting med ældre damer. De virker bare så venlig, at jeg altid prøver at behandle dem med respekt. Det kommer sikkert fra min mormor. Det minder mig om jeg nok hellere skal besøge hende snart. Det er længe siden jeg har set hende og ærligtalt savner jeg hende. Hun har været min klippe, når tingene er gået galt. Selvfølgelig har jeg haft min mor, men min mormor ligner mig mere og det ved min mor godt.

"Så, søde ven. Nu må du godt skifte, hvis du lover at passe på med nålene." Jeg nikkede til damen der smilede varmt til mig. "Det skal jeg nok," sagde jeg og gik ind i prøverummet, hvor jeg tog den forsigtig af og hang på væggen.

Hurtigt skiftede jeg til mit eget tøj og gik så ud derfra. "Kjolen hænger derinde. Skal jeg tage den med hen eller?" Jeg kiggede igen på den venlig dame, som rystede på hovedet og selv tog kjolen. "Nej, ved du hvad? Nu skal du tage hjem og hygge dig. Så skal jeg nok gøre så kjolen vil passe dig, når dagen kommer." Jeg nikkede og takkede hende før jeg gik hen til min mor.

"Ja, gid du ville behandle mig sådan," sukkede min mor med et smil og jeg rystede på hovedet. "Husk, lige at jeg flytter ind i min nye lejlighed snart og så flytter i hjem til Skotland og så kan jeg jo ikke skændes med dig mere." Jeg rækkede tungen af min mor og hun begyndte så at grine. "Den er god med dig. Du kan bare smutte. Jeg bliver og støtter din kusine, hvilket du ikke skal gøre. Det ender jo bare med at du keder dig til døde." Irriteret sukkede jeg, da min mor havde ret.

Jeg sagde farvel til de andre og smuttede hjem til et varmt bad, med en bog i hånden, men først efter at have undskyldt til El (Og sikkert også hendes kæreste, da det rumsterede i baggrunden) som heldigvis tog det pænt, dog tvang hun mig ud på shoppingstur om en uge.

 

A/N: Jeg ved det er meget kort (i forhold til standard)og en fylder, men synes bare i skulle have det med, selvom det nok ikke er så vigtigt :) Når, men ha´ en go aften og hyg jer med alle jeres talende hunde :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...