Fashion is a Bitch! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Emma Forest, Model og hjemmestuderende. Emma har ikke mange venner. Modellerne er nogle bitches og Emma er ikke meget i byen. Derfor er det en overraskelse, da hun møder en venligsindet model. Men vil Emma holde fast eller give slip, når hendes fortid banker på? Vil hun fortælle de andre eller lukke alle ude? Og det er egentlig ikke altid let, når der følger 5 hvalpe med i et venskab.
*(Jeg har intet imod modeller eller modeverden og alle meninger i denne historie tilhører en fiktiv person)

Ps. Historien er blevet en jeg skriver på når lysten indfinder sig. Så en slutning skal ikke forventes.

28Likes
90Kommentarer
3918Visninger
AA

5. Crazy friends og boyfriend..

Dagen var kommet. Dagen med uendelige butikker og millioner af mennesker. Gud, jeg har virkelig ikke ud at shoppe. Det der med mange mennesker og irriterende ekspedienter tiltaler mig ikke. Jeg ville hellere være i min nye lejlighed og indrette den, hvilket hellere ikke er noget jeg finder morsomt eller interessant.

Men en Forest holder altid en aftale undtaget hvis de skal føde, men kun der er det acceptabelt, at udeblive fra en aftale.

Så jeg stod op og klædte mig på. Igen var det bare nogle jeans, vesten og i dag en blå hættetrøje. Ærligtalt ved jeg ikke hvor mange hættetrøje jeg ejer. Måske ti? Argh, det er vidst for lidt, men lad os bare sige ti.

Jeg skulle mødes med El klokken 10 og klokken var kun 8, så imens jeg forbandede mit A-menneske-gen begyndte jeg at indrette mit værelse lidt mere. Ligenu var der kun en seng, nogle reoler og millioner af propfyldte flyttekasser.

Halvejs igennem en flyttekasse, blev jeg reddet af min dørklokke. Jeg styrtede ud til min dør, og uden at kigge hvem det kunne være, åbnede jeg døren og stod ansigt til ansigt med Eleanor.

"Wazzup? Du skulle, da først være her om.." Hurtigt kiggede jeg på klokken i gangen, men da drejede hovedet tilbage til, hvor El skulle have stået, kiggede jeg direkte ind i min dør. "1 time." Mumlede jeg og vendte mig om for at gå, da jeg så El gemme sig bag en lampe. "Er de væk?" Jeg hævede øjenbrynene og åbnede munden for, at spørge, men hun rystede på hovedet pegede på det lille kighul i døren. Jeg trak på skuldrene og kiggede ind i den. "Der står ingen derude." Jeg vendte mig mod El igen og kiggede lidt irriteret på hende. "Men du skylder mig en forklaring." Jeg lagde mine arme på kryds over brystet og kiggede ventende på hende.

"Ehmm...Hæhæ....Du ved Louis, min kæreste?" Hun stoppede op og jeg nikkede kort, mens jeg undrede mig over hendes nervøsitet. Hun plejede at være mere rolig og bedre til at formulere sig. "Ehm...Hans venner og ham vil ligesom ikke lade mig være, fordi jeg..Ehm...Kom til at fortælle dem om at jeg skulle ud at shoppe med dig idag." I noget tid var der stille og så rystede jeg på hovedet. "De er lige så tosset, som din kæreste." El kiggede overrasket på mig og det trak lidt i min ene mundvige, så der dannede sig et skævt smil. "Hvorfor begynde, at irritere dig, bare fordi vi to skal ud og shoppe? Det er ulogisk," sagde jeg og skubbede mine øjenbryn sammen i et undrende udtryk.

"Ærligtalt? Jeg ved det ikke. Jeg ville bare af med dem, så vi kunne få en tøsetur." Jeg nikkede, for jeg forstod godt. Hver gang vi har planlagt en tøsetur, har hendes kæreste/Louis tigget og bedt, indtil han måtte komme med. Eller så har hans venner og ham, haft noget der hastede så meget, at vi måtte aflyse vores frokoster eller andet. Og som du nok ved, så hader jeg, at aflyse ting. Det passer bare ikke sammen med mit familiemotto.

"Men jeg tror lige de har ødelagt det igen." Eleanor sukkede, og kiggede ned på gulvet. Jeg hævede mine øjenbryn. Der var noget jeg ikke forstod. "Elsker du ikke Louis og hans venner?" Eleanor kiggede skræmt op fra gulvet og kiggede på mig. "Jo, selvfølgelig! Men nogle gange irritere de mig bare. Er der noget galt med mig? Elsker jeg ham så ikke mere?" Jo længere tid hun talte, jo mere kom hun i tvivl. Da jeg så tårerne i hendes øjne, nærmest løb jeg hen og lagde mine arme om hende. Hun skjulte sit hoved i min skulder.

Det var jo ikke det jeg ville have til, at ske. Jeg ville bare vide om jeg skulle tale grimt eller pænt om ham.

"Du elsker ham og det må han også gøre. Hvad er der ikke, at elske ved dig? Men prøv at høre. Alle forhold har sine op og nedture. Du må bare hænge på og tage det hele med. For når du når toppen af klippen, er det fantastisk syn." Jeg smilede for mig selv. Man var vidst lige ved at blive filosofisk? Eller så har jeg bare brugt resten af mit livs dybsindighed.

Eleanor kiggede med forvirrede øjne på mig. "Jeg havde aldrig troet jeg skulle høre det fra dig." Jamen, velkommen i klubben!

Hun lignede et spørgsmålstegn og et øjeblik blev jeg bange for at have sagt det højt, men så smilede hun. "Videre! Nu skal vi have vores tøsetur!!" Jeg rynkede på min pande og kiggede spørgende på hende. "Vi skal indrette din lejlighed!!" Hun begyndte at danse rundt og jeg stod bare der. Var det her en acceptabel undskyldning for at blive hjemme og derved ikke holde min aftale? Det håber jeg, for jeg tror ikke jeg får hende ud af min lejlighed foreløbig.

"Vi starter...HER!" Eleanor stod inde på mit værelse, kunne jeg se og jeg nikkede opgivende. En ting man hurtigt lære omkring El er, at hun er lige så stædig som Lou(Jeg kan lide hans kæl...Kaldenavn).

Så jeg kom ikke ud at shoppe, men til gengæld var jeg fanget i min lejlighed og indrette sammen med en skør model, fordi hendes kæreste og hans venner ikke ville lade hende være.

What a messed up day.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...