Fashion is a Bitch! 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Emma Forest, Model og hjemmestuderende. Emma har ikke mange venner. Modellerne er nogle bitches og Emma er ikke meget i byen. Derfor er det en overraskelse, da hun møder en venligsindet model. Men vil Emma holde fast eller give slip, når hendes fortid banker på? Vil hun fortælle de andre eller lukke alle ude? Og det er egentlig ikke altid let, når der følger 5 hvalpe med i et venskab.
*(Jeg har intet imod modeller eller modeverden og alle meninger i denne historie tilhører en fiktiv person)

Ps. Historien er blevet en jeg skriver på når lysten indfinder sig. Så en slutning skal ikke forventes.

28Likes
90Kommentarer
3922Visninger
AA

17. Bowling

El og jeg kom ind i bowlinghallen og fik så udleveret nogle sko. Noget El fandt ekstremt morsomt, da mine sko var børnesko. Sådan nogle med velcro og dansende små dyr. Personalet havde undskyldt mange gange, men de havde "desværre" ikke nogen voksen i min størrelse(Jeg mistænker dem for at have nydt det). Det var første gang i mit liv, at jeg stod i denne her situation. Men okay sidste gang jeg bowlede var jeg 12 eller deromkring. Jeg stoppede med mange ting efter Lucas og Jakobs død. "Du siger ikke noget til dem om det her!" kommanderede jeg, imens jeg skubbede alle minderne fra mig. "Nej, nej." El fniste og vi satte i gang mod de bowlingbaner de havde lejet. Vi var en smule sent på den.
For at være sikker holdte jeg mig bag Eleanor hele vejen derhen, for fandme nej. De skulle ikke se mine sko, selvom skoene var mit mindste problem. Hvordan ville de reagere overfor mig efter igår? Forhåbentlig normalt. Jeg ville ikke kunne klare, hvis de behandlede mig anderledes på grund af det. Og så var der det med at El ville tvinge mig til at spørge Harry, hvis hun kunne komme til det. Nej, skoene var en af mine mindre problemer. "Hey guys! De er kommet!" Jeg genkendte stemmen som Nialls, som lød... Glad? Men hvornår var han ikke glad? Han var ligesom Louis og El, altid smilende(tæt på). El og jeg nåede de andre som uddelte kram til begge af os. Vores gruppe bestod af drengene, Danielle, Eleanor og en tredje ukendt pige. "Hey, mit navn er Perrie. Jeg er Zayns kæreste" Jeg smilede og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Vidste hun jeg havde beskyldt hendes kæreste for at være morder? Sikkert ikke sådan som hun opførte sig. "Emma, hvis du ikke vidste det. Jeg ved jo ikke hvor meget de drenge snakker om mig." Jeg sendte hende et smil og blev overrasket trukket ind i et kram af hende. "Det er okay," Hun hviskede det ind i mit øre før hun slap mig igen og smilede til mig. Mente hun...? For hvad ellers...? Det måtte da...? Helt klart.
"Hvad er det du har på af sko?" Forsatan Liam, hvorfor skal du også se alting. "Intet." svarede jeg hurtigt og gemte mine fødder bag en stol. "Kom herhen, Em" Louis løftede truende fingeren, men det konstante glimt i hans øje afslørede ham. "Haha, meget skræ-aaammende!" Min stemme steg nogle oktaver, da et par arme løftede mig op og stillede mig på stolen jeg havde gemt mig bag. "Hvad så smukke?" Harry stemme lød og blev efterfulgt af hans smukke grin(Har jeg ret til at sige den dreng bliver mere og mere lækzi?). "Haaarry... Gider du stille mig på plads hvor du fandt mig?" jeg blinkede overdrevent med øjne ned til ham, hvor han bare stod og lo. "Det tager jeg som et nej." Jeg vendte igen min opmærksomhed mod de andre som var ved at dø af grin. "Jaja, jeg har små fødder og er nød til at have børnesko på. Kan vi komme igang med spillet?" Jeg skulle til at gå ned af stolen, men da Harrys hænder stadig lå på min hofte gjorde det, det en anelse svært. Harry stoppede med at le og fjernede hurtigt sine hænder. "Undskyld." Harry kiggede lidt forlegent på mig, før han kiggede væk på en skøn blondine på banen vedsiden af. Nå, jeg var ikke god nok. Hmfr! Fornærmet er man vel så.
"Hvaså stub. Skal du have gitter op så du kan ramme?" Louis kom grinende hen til mig og jeg slå ham irriteret på skulderen. "Hvor kan du være irriterende. Hvordan holder El dig ud?" Jeg hævede et øjenbryn undrende, for at understrege min pointe. "Lidt flabet er man i dag?" Louis smilede til mig og vidste sit perfekte smil. "Mhh... Jeg har lært af den bedste." jeg smilede til ham før jeg valgte mig en rød kugle, som ikke så ud til at være forfærdelig tung. "Skal vi sige pigerne mod drengene?" Jeg hørte El begynde at diskutere med drengene, da de synes det var "synd" for os, men min opmærksomhed lå på den mørkhårede skønhed, som smilede til mig. Hvad mente hun om det igår? Måske var hun bange for mig? Måske ikke. Jeg lagde hovedet lidt på skrå og smilede til hende, da hendes øjne mødte mine. Danielle stillede sig hen foran mig, så mig i øjne og krammede engang mere. "Jeg prøver at være normal, men... Hvordan har du kunne klare det?" Jeg var chokeret, over hende. Hun kendte mig knap nok og de gange hun har set mig har været fra min værste side. Og alligevel, stod hun med armene om mig uden at vise den fjerneste afsky.
Jeg lagde armene om hende og smilede. "Det ved jeg ikke. Jeg er bare en Forest. Vi giver ikke så let op" Danielle lod en latter undslippe hendes læber, imens hun slap mig så vi kunne se hinanden i øjne. "Godt. For jeg har planer om at se dig meget mere fremover." Hun smilede, og slap mig da hun skulle kaste første. Det så ud til de var blevet enig om at holdene var pigerne mod drengene. Imens Danielle stod med ryggen til mig lagde jeg hovedet på skrå og smilede. Var der ikke et ordsprog om at folk der har set ens værste og stadig holder ved, er ærlige mennesker? I så fald, måtte Danielle være et meget ærligt menneske.

"YES!" Jeg dansede rundt, da jeg for tredje gang slog en strike. "Sagde du ikke du ikke havde spillet siden du var 12?" Zayn spurgte med et løftet øjenbryn. "Jo.." Jeg smilede stort. Jeg havde slået en strike. Jeg, Emma Forest! Jeg var fucking sej! Verdensherskerinde nr. 1! Okay... Verdensherskerinde nr. 37 så... Men stadig! Jeg slog en strike!
"Jeg gider ikke bowle når hun gør det der," mumlede Niall og skubbede underlæben frem i en skulen. Jeg stoppede min meget akavede dans og kiggede storsmilende på ham. "Er Nialler ked ked? SKal jeg trøste lille Niall?" spurgte jeg med en skrækkelig babystemme. "Ja!" Jeg lo af ham, stadig høj fra min strike. "Hvordan?". "Et kys!" Det var tydeligt, han sagde det for sjov, så da jeg kyssede hans kind fangede jeg ham på det forkerte ben. Jeg lo igen og satte mig ned imens jeg så Perrie kaste med en stor kugle iforhold til hendes spinkle krop. Vi førte stort over drengene, som mente de lod os vinde. Som om.
"Hvad skal du have at drikke?" Jeg kiggede forskrækket op på Liam, der stod foran mig og tårnede. "Øhh... Bare en cola." Jeg smilede og Liam nikkede før han forsvandt væk for at hente vores drikkevarer. "Hvaså, ikke en fan af alkohol?" Jeg drejede hovedet og smilede til Perrie, som havde spurgt. "Nej, jeg har lovet mig selv ikke at drikke nogensinde, så..."Perrie nikkede og vendte sig mod Zayn som var begyndt at tale til hende. "Så du har aldrig rørt alkohol?" mit hoved vendte sig mod stemmens ejermand, Harry og jeg nikkede. "Mand, du går glip af noget," Harrys ansigt fik et drenget udseende og jeg kunne se en hvis charme ved det. "At kaste op? Have hovedpine og smerter dagen efter? Leversvigt?" Jeg lo da Harrys drengede-udtryk falmede en smule. "Jeg driller, Harry. Jeg har bare ikke lyst til at drikke." Harrys smil vendte tilbage på fuld styrke og hans øjne fik et glimt af sol i sig. "Der røg min plan for at drikke dig i hegnet, så du ikke kunne spille mere." Jeg lo og smilede. "Ja, det er vel bare synd for dig Harry.". "Snøft, det er så synd for lille mig," Harry tørrede en usynlig tåre af sin kind og så trist på mig. "Stakkels Harry. En lille dreng i en stor verden." jeg kiggede drillende på ham, og han fangede min hentydning. "Så lille er jeg ikke," mumlede han mut og skulede. "Nej, selvfølgelig ikke. Du er vildt stor" De andre brød ud i grin, hvilket måtte betyde de havde hørt min sidste sætning. "Hvor er i perverse," mumlede jeg med røde kinder og kiggede lidt ned i jorden. "Indrøm, det lød sjovt." Jeg kiggede på Louis og rystede på hovedet. "Jeg er skuffet over dig, Louis. Jeg troede du kunne blive til noget stort og så laller du rundt med de drenge i et af verdens største boybands. Skuffet, kan ikke beskrive hvad jeg føler." Jeg rystede "skuffet" på hovedet af ham og smilede for mig selv. "Også er vi tilbage ved, er du ikke lidt flabet idag?". "Og jeg sagde, jeg har lært af den bedste." Jeg smilede for mig selv og tog mit cola glas fra bordet overfor mig. "Hey, du har krøller." Jeg løftede øjenbrynet spørgende, da Liam udbrød det. "No shit, Sherlock." Jeg rystede på hovedet af ham. "Jeg mente bare du ikke plejer at have det. Prøver man at score nogle point hos Harry?" Liam sendte mig et drillende blik, men på en måde udstrålede det også en slags alvor, som om han gerne ville have det ærlige svar. "For i så fald, virker det." Harry blinkede til mig før han rystede på hovedet og satte sit hår igen. "Mååske... Hvorfor skulle jeg dog det?" Jeg sendte El et blik om at holde mund, men hun ignorede det. "Måske fordi man mangler en date til sin kusines bryllup fordi man er bru..." Jeg sprang hen og slog en hånd over hendes mund, men hun havde sagt nok. "Skal du være brudepige?" De kiggede alle mistroiske på mig og jeg nikkede. "Ja,". "Altså med kjole og det hele?". "Ja". "Virkelig?". "Ja" en smule irriteret var man vel begyndt at føle sig, da de blev ved med det her i flere minutter. "Fedt, jeg kommer til at se dig i kjole. Husk nu lige at barbere dine abeben" Louis blinkede til mig og jeg slog udefter ham, hvilket gjorde El kunne få vejret igen, da jeg havde glemt at flytte hånden fra hendes mund tidligere. "Haha, Louis. Du er da bare morsom." jeg himlede med øjne og lagde alt den ironi jeg kunne rumme i det. "Mange tak, mange tak." Som den lækre idiot(Fyy, Emma) Louis var begyndte han at bukke og samle usynlige roser ind. "Tosse," mumlede jeg, med et lille smil. "Men han er min tosse" El sukkede forelsket og jeg rystede smilende på hovedet. Hvis de to ikke gifter sig af fri vilje, så tvinger jeg dem.
"Hvad var det med at du mangler en date?" Jeg vendte hovedet væk fra den forelskede Eleanor og så på den krøllede charmør. "Ehm... Intet?" Jeg mumlede noget utydeligt efterfølgende, selv jeg kunne ikke forstå det. "Ej, kom nu." pressede Harry på. "Okay, det er bare fordi...". "Din tur til at bowle, Emma!" Jeg rejste mig og lovede at forklare senere, før jeg svingede bowlingkuglen som ikke rigtig gad at ramme keglerne, denne gang. "Ved at blive rusten på sine gamle dage, Em?" spurgte en flabet Liam, som jeg gav fuckfingeren. "Hov, hov. Sådan noget skulle piger som dig ikke gøre." Danielle rystede skuffet på hovedet af mig. "Mobning fordi jeg er yngst?" Alle nikkede kraftigt og jeg sukkede. "Det kunne være værre...Ikke?" De sad helt stille i flere sekunder før de begyndte at grine. Tossede mennesker, jeg var sammen med. Men på den anden side. Var jeg ikke lidt tosset selv? Jo, det måtte man nok indrømme.

"VI VANDT!" Jeg dansede atter igen min akavede dans imens de andre var igang med at ordne deres sko. "Jeg gætter på du ikke vinder særlig tit?" Danielle kiggede med et smil på mig imens jeg lavede en piroutte-lignende ting. "100 point til Danielle!" Jeg lavede en piroutte igen, før jeg tog mine converse og jakke på. Da jeg igen kunne gå normalt, bevægede vi os mod udgangen, hvor det udenfor sneede kraftig. "Wow, England har taget sig sammen i år." Jeg stirrede på snefnugene der ramte glasdøren. De var enorme, dinosaurstørrelse! Eller måske ikke...Men tæt på. "Jeg går ikke derud! De snefnug kan æde mig!" jeg fnyste og rystede på hovedet. "Come on, Emma." Eleanor og Perrie tog hver sin arm før de slæbte mig ud i snevejret. "Tak.." Jeg pustede til en tot hår der var faldet ned i øjne på mig. "..For intet.". "Du er tosset." Jeg fnyste igen, men faldt hurtig i snak med de andre da vi bevægede os mod vores biler, og for mit vedkommende lejlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...