Gymnasiet - jeg overlever ikke

Kender du det, når du er så nervøs for noget, at du har lyst til at kaste op?

1Likes
2Kommentarer
1900Visninger
AA

2. Trine

Tiltrukket. Meget endda. Jeg havde aldrig været tiltrukket af en dreng, i hvert fald ikke samtidig med de her følelser. Jeg tog mig selv i at kigge på ham flere gange, inden jeg svarede: "Ana." Jeg smilede tilbage. Jeg kunne ikke koncentrere mig om, hvad rektor sagde bagefter. Jeg sad bare på min egen lille lyserøde sky og tænkte på, hvordan det ville være at gå i klasse med ham.

Men min lykkelige verden blev snart knust, da intro-dagene skulle til at gå i gang. Holdene blev læst op - 2 fra hver klasse, og jeg var ikke sammen med Jacob. Just my luck. Da navnene "Katrine" og "Trine" blev læst op, så jeg to blondiner klaske hænderne sammen og skrige "Woohoo!" som to små børn, der lige havde vundet en chokoladebar. Nå, tænkte jeg. Jeg må vel overleve. Det er bare slet ikke mig, det der med at skulle lave stafet, fællesskabslege og så videre. Jeg er mere den stille type. Når jeg først kommer tæt på folk, er jeg svær at komme af med, men det er så også den svære del. At komme ind til mig. Også en del af jeg aldrig har haft en kæreste. Jeg mener, det tror jeg i hvert fald. Jeg har da tit fået at vide, at jeg var køn. Det er bare personligheden, jeg skal arbejde lidt på. Og nu hvor tre af mine bedste veninder var på efterskole og i udlandet, så gør det ikke ligefrem smilene nemmere.

Jeg gik over til mit hold, så snart rektor var færdig. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med Jacob og smilede til ham - han smilede tilbage. Helt dårligt var dagen da ikke begyndt, tænkte jeg. Hende Trine puffede til mig. "Du kender Jacob?" hun prøvede at se ud som om, det ikke gik hende på, men man kunne tydeligt se, det havde en effekt på hende. Jeg valgte mine næste ord med omhu. "Nej ikke rigtigt, vi har først lige mødt hinanden." svarede jeg venligt. Hun mumlede bare noget lignende med "Nå okay så.." og gik videre. Gad vide om det var Jacobs ekskæreste? Det håbede jeg ikke.

Jeg gik bagerst i flokken. Mit hold var ikke just de typer, som jeg på min gamle skole ville gå sammen med. Ikke en bums i deres ansigter - og ikke en hjernecelle i deres hjerner. Ej, de er jo trods alt kommet på gymnasiet, men sådan havde jeg det altså. Så jeg gik bare der. Den første disciplin var sækkeløb. Jeg sukkede højt. Hvor ville jeg dog ønske, jeg bare lå i min seng. Hvorfor skal man alt det her igennem? Jeg tog sækken med protest og begyndte at hoppe. Heldigvis var jeg ret god til det - så der kom ikke yderligere kommentarer fra hønsegården. Trine stirrede stadig efter mig, som om jeg var den eneste nye på hele skolen. Jeg tog mig ikke rigtigt af det, indtil hun pludselig gik ved siden af mig.

"Han har altså en kæreste, bare så du ved det." hun kiggede ned i jorden, som om hun skammede sig over at sige det. Jeg så forundret på hende. "Jacob?" jeg prøvede at tyde hendes ansigtsudtryk, men kunne ikke rigtigt forstå det. Havde han en kæreste? Selvfølgelig havde han det. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...