Gymnasiet - jeg overlever ikke

Kender du det, når du er så nervøs for noget, at du har lyst til at kaste op?

1Likes
2Kommentarer
1816Visninger
AA

1. Første skoledag

 

Fuck. Det var allerede morgen. Jeg strak mig langsomt, mens jeg bevægede mig over mod vækkeuret. 6:45 viste det. Jeg havde ikke stået så tidligt op i over en måned. Men hvem gør også det i sommerferien? Ikke mig i hvert fald. Men nu skulle det ændre sig. Jeg skulle starte på gymnasiet i dag. Nu skulle alt ændre sig. Dette var den dag, jeg havde gruet for. Jeg følte mig overhovedet ikke klar. Alle tog på efterskole, jeg var helt alene. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne klare presset? I 7. klasse da vi skulle vælge projektopgave-partner, var jeg lige ved at græde, da jeg fandt ud af man ikke måtte være flere end to. Jeg er ikke det man vil kalde "en stærk person".  Jeg tog mig ekstra lang tid i badet. Vaskede hår to gange, barberede mine ben med min dyreste barberskum. Da jeg kom ud så jeg de store rande under øjnene. Åh gud. Fedt. Nu skal jeg også ligne et lig på min første skoledag. Det er jo bare fantastisk. Jeg grinte af mit ynkelige spejlbillede og fortsatte med min daglige rutine.  Jeg kiggede hurtigt på min mobil. Der var kommet en sms. Jeg trykkede mig hurtigt ind og så, at det var fra min mor. "Held og lykke skat. Husk at være dig selv. Det skal nok gå."  Der er noget ved den sætning, "det skal nok gå", der bare får alting til at lyde meget værre. Eller er det bare mig? Da jeg følte mig nogenlunde klar tjekkede jeg bustiderne. Jeg havde ikke forberedt mig på denne dag overhovedet, whatsoever. Kun mit tøj havde jeg skænket en tanke sent i går aftes. Heldigvis gik den kvart i, som jeg havde forventet. Nu kom det næste skridt. At møde alle 3.g'erne i bussen. Førhen havde de bare været "de store". Nu var de... mine skolekammerater. Bare tanken fik det til at vende og dreje inden i mig. Jeg følte mig så lille og uerfaren i forhold til dem. Nu var det min tur. Jeg smilede stort til buschaufføren og drejede så ind på de to første sæder. Der var ikke stået så mange på endnu, men jeg kunne genkende Anna fra 3.K. Hun var utrolig smuk og sød. Jeg tror også, hun smilede til mig. Klokken var 7:55 da jeg trådte ind i gymnastiksalen. Jeg skuede over de mange stole og ledte efter en ledig bagerst i lokalet. Jeg skulle nødig vække opsigt. Jeg lagde hurtigt mærke til de typer der sad forrest. Opmærksomhedskrævende, lidt for meget make-up. Ikke ligefrem typer, jeg ville forbinde med gymnasiet.  Jeg gik hurtigt ned mod de blå stole og så, at der var en ledig ved siden af en mørkhåret dreng. Han så meget sød ud, ikke skræmmende på nogen måde. Jeg tog en hurtig beslutning og satte mig ned ved siden af ham. Han vendte sig om og kiggede mig direkte i øjnene. "Hej. Hvad klasse skal du gå i?". Min hals trak sig sammen, da jeg skulle til at svare. Jeg havde aldrig haft så tæt kontakt til en dreng før. Jeg havde ikke rigtigt... snakket.. med en dreng før. Jeg prøvede at smile naturligt og svarede så; "1.B, hvad med dig?", jeg rykkede lidt rundt på stolen. Han smilede og kiggede ned på min hånd. "1.B også." Han tog min hånd. "Jeg hedder Jacob. Og du er?". Hvad var den her følelse, der lige pludselig foregik i min mave? Jeg måtte bare ikke blive syg de første dage. Men så gik det op for mig. Jeg var...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...