Den Glemte Søster

Victor har i mange nætter drømt om en pige, der ligner ham selv. Han ved ikke hvem hun er, men så i slutningen af oktober måned finder han ud af at pigen er hans storesøster som forsvandt da han var spæd.
Nu må han rejse ind i en spøgelsesby for at finde hende. Med sig har han sin niece Alexandra, som han indtil nu havde troet var hans lillesøster og familiens hund Tut.
Men rejsen i spøgelsesbyen er ikke ufarlig.

1Likes
4Kommentarer
753Visninger
AA

4. Kapitel 3: Rejsen til De tre byers Kongerige

Man kunne høre at skibet knirkede da Nicodemus drejede på roret.  Alexandra lå på dækket under et tæppe og sov sødt, mens Tut sad ved hendes side og holdt vagt.

 Victor derimod havde nærmest lænet sig op ad rælingen for at få et godt udsyn af byen, der lå i nattehi.

 Der var en del andre på skibet, tjenestefolk, der delte ud af kakao og tæpper, søfolk, som sad og roede af sted i luften. Det var som en stor drøm.

 "Hvad handler alt det her om?" spurgte Victor irriteret Nicodemus, idet de ikke længere var over byen. "Hvor skal vi hen?"

 "Til Kirijima, de tre byers Kongerige," svarede Nicodemus og drejede på roret, så skibet vendte til højre.

 "Og hvad er det? Hvorfor skal vi dertil?"

 Nicodemus blev tavs, men efter hans ansigtsudtryk at dømme, så Victor gættede på, at det nok ikke var tilladt for ham at svarer på det spørgsmål.

 "Der er brug for jeres hjælp. I er nok de eneste kan hjælpe os."

 "Hvordan?"

 Nicodemus bed sig selv i underlæben, så sagde han: "I skal finde vores konge for os."

 Victor havde det som om nogen havde givet ham en mavepuster. "Vi skal hvad?"

 "Finde vores konge. Han forsvandt for en måned siden. Omkring en stykke tid senere forsvandt vores dronning Saga Norgaruen. I er vores eneste håb."

 "Hvordan kan vi være det?" spurgte Victor. Han var ikke blevet en hak klogere.

 Nicodemus tog en dyb indånding og svarede: "Fordi droninngen er din storesøster."

 "Min hvad?" Havde han en storesøster?

 "Har du aldrig fået det at vide?" spurgte Nicodemus undrende.

 "Jeg har kun én søster og det er Alexandra."

 "Niks, Alexandra er ikke din søster. Hun er din niece. Din storesøsters datter, vores prinsesse."

 Chokeret satte Victor sig ude af stand til finde hoved og hale i det. Nicodemus bad nogen i nærheden om at overtage roret og satte sig ved siden af ham.

 "Det hele begyndte, da du var ét år gammel. Jeg kender ikke hele historien for det var før min tid ved hoffen. Dengang var kongen lige blevet kronet og var arrogant og hovmodig. En ond troldmand benyttede sig af det og kidnappede spædbørn verden over, som han så skjulte i en spøgelseby, der fik navnet den ensomme by. Du var ét af dem. Din storesøster, som hed Laura dengang, fulgte efter for at redde dig og fik audiens hos kongen. Hun krævede at han hjalp, men han var stædigt som et æsel. Dog fik de lavet en aftale til sidst. Hvis Laura ville gifte sig med ham, så ville han gøre noget ved sagen og det gjorde. Selvom han var et æsel, så holdt han altid sine ord, fordi han han ikke ville have at folk sagde noget skidt om ham. Din søster fik kun lov til at give dig et farvelkram, inden du blev flået ud af armene på hende."

 Idet han havde sagt det, så dannede der sig et billede i Victors tanker. Om det var et rigtigt minde eller ej var det ikke til at sige, men han kunne forestille sig en sorthåret pige, meget lig en ældre Alexandra, som fik et spædbarn revet ud af sine arme.

 "Kongen gav Laura en drik, der fik hende til at glemme alt om sin fortid, og gav hende det kongelige navn Saga Norgaruen. Men selvom hun ikke kunne huske noget, så var hun til at begynde med ikke på god fod med kongen. Dog så med tiden så forandrede kongen sig, vi ved ikke hvordan, men vi tror at det er på grund af dronningen. Han blev mere ansvarlig med sin plads i samfundet og blev en god konge, som havde et godt samarbejde med dronningen. Men nu er han forsvundet."

 "Og... min... søster er ude for at lede efter ham." Det ord som han altid havde brugt om Alexandra, lød nu så underligt når det var om en anden person.

 Nicodemus nikkede. "Hvad så med Alexandra?" spurgte han.

 "Det er en anden historie, som du får på et senere tidspunkt." Stemmen lød ret træt. Derefter kunne man kun høre vinden lege med flaget på masten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...