A Summer To Remember {One Direction}

17-årige Julia's største drøm er at møde One Direction. Da Julia vinder en tur for 2 til London i en uge, tager Julia og hendes lillesøster Emily afsted. Tilfældigvis er det den anden uge i den længe ventede sommerferie. Men da Emily en dag bliver syg, tager Julia selv hen til London Eye for at opleve udsigten og nyde ferien. Men turen i hjulet forvandler sig til en uvirkelig drøm, da hun ender med at sidde i kupé med drenge fra One Direction... Nu er sommerferien bare den bedste nogensinde

11Likes
22Kommentarer
2724Visninger
AA

8. 7

"Ja det er Julia," sagde jeg. En engelsk stemme svarede.

"Er du Julia Baskett?"

"Ja, det er jeg. Kan jeg hjælpe dig med noget?," spurgte jeg og kiggede nervøst på drengene. Stemmen var urolig og bekymret.

"Det drejer sig om din lillesøster Emily Baskett." Det kunne ikke passe. Min lillesøster? Hun må have taget fejl. Hvad er der dog sket med hende?

"Hvad er der dog sket? Jeg mener, da jeg ringede til hende for 10 minutter siden, sagde hun at hun havde det meget bedre. Da jeg tog hjemmefra klokken 10:00 i morges, var hun kun lidt sløv og bleg." Jeg var gået væk fra de andre og ud i gangen hvor vi kunne snakke i fred.

"Hun har fået en rigtig slem lungebetændelse. Det er en dobbeltsidet. Vi har bestilt et fly, så i kan komme hjem hurtigst muligt. Hun venter hjemme på hotellet. Der er personale og læger ved hende, så bare rolig."

"Jeg kommer så hurtigt jeg kan." Min hals snørede sig sammen og tårerne kravlede ned af mine kinder. Der blev lagt på og jeg gik tilbage til bordet og drengene. Zayn kunne se at der var noget galt. Han rejste sig, gik hen til mig og tog om mig.

"Min lillesøster Emily, har fået lungebetændelse. Jeg bliver nød til at tage hjem. Det har været så fantastisk. Jeg ville bære ønske at jeg kunne tilbringe noget mere tid sammen med jer." Zayn holdte mig ud fra sig og Harry tog mine hænder.

"Bare rolig. Tag hjem. Tag hjem og pas på Emily, for jeg ved, for vi ved at du kan klare det. Du er en stærk pige, Julia. Du giver ikke bare op," sagde han og gav mig et kram. Jeg tog om ham og pressede min kind mod hans bryst. Jeg gav dem alle et kram.

"Skal vi køre med tilbage til hotellet og hjælpe jer til lufthavnen?," spurgte Liam.

"Det ville være en stor hjælp," sagde jeg og tog min taske. Louis holdte døren så vi kunne gå ud. Niall kaldte på en taxi og vi kørte tilbage til hotellet.

 

Jeg sprang hen til sengen og skubbede lægerne væk. Jeg lagde min hånd på Emily's pande. Den var varm. Meget varm. Drengene var ude i stuen og var i gang med at pakke alle vores ting ned. Jeg tog forsigtigt Emily's hånd i min. Forsigtigt som om den kunne gå i stykker. Men det kunne den ikke. Lægerne gennede mig ud i stuen til drengene, mens de fik hende op på en båre, så vi kunne få hende ind i bilen, når vi skulle til lufthavnen. Jeg blev ved med at kigge derind. Louis tog mit hoved i hans hænder.

"Rolig nu. De ved hvad de gør." Hans stemme beroligede mig. Jeg pakkede videre. Hvorfor lige i min ferie? Jeg ved godt at Emily ikke kan gøre for det, men alligevel? En læge kom og hentede mig og jeg kiggede over Harry. Han gav et lille nik og jeg vendte om mig. Jeg fulgte bare efter lægen ind til Emily igen.

 

Vi steg ind i den lille taxi, mig, Harry, Louis, Liam, Niall og Zayn. Emily kørte bag os i en ambulance. Vi var på vej tilbage til lufthavnen.

"Op med humøret, Julia. Det går nok," sagde Liam opmuntrende.

"Vi er her jo," grinede Niall og lænede sig frem mod mig. Et lille smil kom frem på mine læber.

"Det er bare så træls at jeg skal rejse hjem fra jer nu. Det har ellers været fedt at hænge ud med jer."

Louis kiggede rundt på de andre og nikkede.

"Det synes vi også," sagde han.

"Så er vi her." Taxichaufføren's stemme lød. Vi var ved lufthavnen nu. Farvel til London. Farvel til One Direction. Det var forfærdeligt. Jeg åbnede døren og steg ud. Emily var allerede båret ind i flyet. Og vendte mig om mod drengene og begyndte at græde.

"Så, så." Zayn tog om mig og jeg gengældte. Jeg gav dem alle et kram og gik op af trapperne til flyet. Drengene vinkede og jeg vinkede tilbage.

Et lille halvkvalt farvel, kom ud gennem min gråd.

"Jeg vil ikke glemme jer! Tak for jeres støtte og tid." Og så gik jeg ind og dørene blev lukket bag mig. Jeg fandt min plads og satte mig ned. Min bluse var gennemblødt af tåre. Jeg lænede mig tilbage og faldt i søvn.

 

"Hej mor!." Jeg faldt min mor om halsen da jeg kom hjem igen.

"Har det været en god tur?" Vi var gået ud i køkkenet og snakkede der. Jeg fortalte hende alt, fra shoppingen til London Eye og One Direction, Til Emily der nu ligger på sygehuset nede om hjørnet. Jeg kyssede hurtigt min mor på kinden og gik op på mit værelse. Jeg smed mig på sengen og indåndede duften af mit værelse. Min mobil ringede. Jeg rejste mig op, fiskede den op af lommen og så på displayet. Hvad ville Harry Styles dog snakke med mig om? Jeg tog den og satte den på højtaler.

"Ja, det er mig!"

"Hej Julia, det er Harry!"

Hej Harry. Hvad kan jeg gøre for dig?" Min stemme var glad.

"Jeg sidder her sammen med drengene. Og vi tænkte, hvad skal du lave i næste sommerferie?" Mit hjerte bankede højt. Kunne de høre det? Ja, det tror jeg bestemt.

"Jeg har ikke planlagt noget. Ikke andet end at det er vores tur til at holde gadefest der, men hvad havde du da tænkt?"

"Har i noget i mod at mig og drengene kommer og er hos jer i noget tid? Det kunne være rimelig fedt, eftersom vi jo ikke havde ret meget tid sammen?" Ville de komme og være hjemme hos mig næste sommer!? Det var utroligt.

"Det vil i rigtig gerne. Så kan i være med til gadefesten? Det er så hyggeligt."

"Fedt nok!" Nu havde Zayn overtaget telefonen og snakkede nu.

"Super! Jeg glæder mig rigtig meget"

"Vi ringer senere, så kan vi aftale dato der?"

"Det lyder perfekt! Vi ses næste sommer."

"Hej hej!" Alle sagde hej på samme tid, og jeg lagde på. Jeg smed min mobil på sengen og lagde mig på ryggen. Det her var bare den bedste sommer nogensinde!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...