A Summer To Remember {One Direction}

17-årige Julia's største drøm er at møde One Direction. Da Julia vinder en tur for 2 til London i en uge, tager Julia og hendes lillesøster Emily afsted. Tilfældigvis er det den anden uge i den længe ventede sommerferie. Men da Emily en dag bliver syg, tager Julia selv hen til London Eye for at opleve udsigten og nyde ferien. Men turen i hjulet forvandler sig til en uvirkelig drøm, da hun ender med at sidde i kupé med drenge fra One Direction... Nu er sommerferien bare den bedste nogensinde

11Likes
22Kommentarer
2806Visninger
AA

5. 4

Jeg var mundlam. De sad jo lige der, One Direction. Jeg forstod det ikke. Mig? Det var så uvirkeligt. Jeg sad bare og stirrede på dem.

"Er du okay?" Liam sad og kiggede over på mig. Det gjorde de alle sammen.

"Øhm..  Sådan da," svarede jeg. Mine hænder rystede. Zayn tog mine hænder i hans. Det var afslappende og jeg følte mig tryg. Tanken om Emily var stadig i mit hoved, men den fyldte ikke så meget mere. Jeg var jo sammen med mine idoler. Jeg var sammen med One Direction.

 

Det gav et lille ryk og hjulet begyndte at køre rundt. Det kildede lidt i maven. Jeg kiggede på Harry, åbnede munden for at sige noget, men lukkede den hurtigt efter.

"Hvad vil du sige?" Harry kiggede spørgende på mig.

"Det var bare," begyndte jeg. "Var det her en del af Lotto-gevinsten? Altså at jeg skule sidde her, lige nu? Sammen med jer? Jeg forstår det bare ikke. Jeg er aldrig den heldige. Jeg er altid den der kommer til sidst."

"Øhm ja, ser du.." Harry kiggede over på Louis, som for at finde svar der. Louis forsatte: "Ja, faktisk. Vi havde sagt til Lotto at én heldig person kunne få lov til det her. De gjorde jo bare som de plejede. Trak nogle vindere og derefter valgte de en tilfældig af dem der havde vundet. Vi så det selv." Louis

"Men vi anede jo ikke hvem Julia Baskett, var," sagde Niall og smilede stort.

"Men hvorfor stod det så ikke i mit brev?"

"Aner det ikke, Julia. Det var jo faktisk en meget vigtig detalje. Men anyway, du ved det nu," sagde Zayn, der havde lagt hovedet på skrå og nu kiggede på mig med hundeøjne. Jeg smilede automatisk. Jeg begyndte at le. Han så så sjov ud. Jeg var lykkelig. Lykkelig over at være den jeg er.

"Nå, Julia. Skal vi ikke have noget mere af vide om dig, nu hvor vi har muligheden," sagde Liam og slog ud med armene, så han ramte Louis og Niall i hovedet.

"Hey, hvad har du gang i," råbte Louis og Niall med et smil på læben. Jeg smilede også. Hvad mon Emily ville sige til det her, hvis hun var her nu? Hun ville sikkert være glad på mine vegne, fordi hun ved hvor meget de betyder for mig.

"Ja," begyndte jeg,"Jeg hedder Julia Baskett, jeg er 17 år gammel og bor i Danmark. Min mor er advokat og min far er direktør i Team Danmark. Han sørger for at alle Ol deltagerne er tilmeldt og holder orden og regnskab. Vi er som ikke en ret interessant familie, men alligevel. Jeg er ligeglad. Jeg er for det meste bare sammen med min lillesøster Emily eller sidder på værelset og lytter til jeres musik." Jeg begyndte at rødme, da jeg kom til det med musikken.

"Det lyder da som en dejlig hverdag," sagde Zayn og lagde en hånd på min skulder.

"Tja, den er vel god nok. Undtagen skolen. Selvom jeg får høje karakter i alle fagene, så er det ikke så sjovt. Jeg er altid den der bliver valgt til sidst, når vi skal lave hold i et eller andet. Altid den der er klassens nørd, altid den der er yt, fordi jeg ikke har den taske eller bluse som lige er in, på det tidspunkt."

"Det virker da ikke til at være ret fedt," sagde Harry og gav mig et kram.

"Hvad så med jer? Har i noget i vil fortælle om jer selv? Nu hvor vi har muligheden," sagde jeg og efterlignede Liam's tonefald. De begyndte alle sammen at grine. Og mig med. Jeg kiggede ud af vinduet. Vi var lige kommet forbi toppen, så der var ikke lang tid tilbage at snakke i.

"Det kan vi da godt," sagde Louis. Og så snakkede vi. Louis startede, så Zayn, Harry, Niall og tilsidst, Liam. Alt det de fortalte var noget jeg aldrig havde hørt før. Det var dejligt at høre deres stemmer. Ikke bare læse det et eller andet sted. Det her var i virkeligheden. Det her var fantastisk.

Jeg kiggede ud igen og så at vi næsten var tilbage ved start. Jeg kiggede tilbage på drengene. De kiggede frem og tilbage på hinanden og nikkede så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...