The piece in you heart - One Direction

Da hun bliver født forsvinder hendes forældre. Hun bliver sendt på børnehjem. Hun stikker af som 2 årig. Nogle gamle venlige mennesker tager hende med hjem. De dør da hun er 4. Hun bliver fundet på Londons gader af en fyr. En speciel fyr. Det er den verdens kendte Louis Tomlinson der finder hende. Pigen bor hos Louis og hans ven Harry Styles nogen dage inden Harry opdager det. Men hvordan vil Harry tage det? Hvordan vil de andre drenge tage det? Hvad med hende? Hun er jo bare et barn. Et barn uden navn. Et barn uden forældre. Men hun mangler ikke sine forældrer. For kan hun ikke godt blive lykkelig med sin nye familie?

39Likes
85Kommentarer
7736Visninger
AA

18. Væk

Det er helt mørkt. Jeg kigger forvirret rundt. Hvor er drengene når man har brug for dem? Væk. Eller de er ikke væk. Det er jeg. Måske forevigt. Måske ikke. Måske bliver jeg genfødt. Måske kommer jeg til at se drengene igen så. Elske dem mens de kigger på mig som om jeg er en eller anden fremmed. Men de vil jo ikke vide hvem jeg er. De vil ikke vide noget om det. Den latterlige tøs slog mig ihjel på grund af grådighed. På grund af ´kærlighed´. Elskede hun drengene ville hun respekterer de elskede nogen andre. Så ville hun ikke være styret af had. En trang til at skrige vælder op i mig. Smerten i mit bryst forsvinder langsomt og jeg ved det snart er slut. Jeg kan mærke en der holder om mig. Nogen tårer der falder på mit ansigt. Jeg kan mærke Niall. Mærke hans åndedrag. Mærke hans arme om mig. Hører hans fortvivlede hulk. Høre hans råb. Hans fortvivlede råb. Jeg vil tilbage til hma. Tilbage til det lyse hår, de smukke blå øjne, den sjove latter og den måde han kan se det gode i alt. En stor version af mig. Bare som en dreng. Et smil glider over mine døde læber. Eller det føles sådan. Jeg vil se ham en sidste gang! Jeg vil!!!! Jeg kæmper mod min ekstremt store trang til at give op. Jeg slår mine øjne op og kigger ind i de blå øjne som er fyldt med tårer. "Serena. Du lever." Jeg ryster svagt på hovedet. Det er sandheden. Jeg kan ikke holde mine øjne åbne. Jeg ligger min lille hånd på hans kind og smiler svagt.

"Jeg elsker dig Niall. Jeg elsker dig og...de andre... drenge... og Eleanor og Dani..." Min stemme forsvinder og alt er sort igen. Den heks har slået mig helt ihjel.

Mørket er helt forfærdeligt. Jeg skriger af fortvivlelse. Et lys dukker op foran mig. Jeg ved det er forkert at gå imod det. Det vil tage mig forevigt. Det vil gøre så jeg aldrig kan være sammen med... med min familie. De er jo min familie. Jeg vender mig væk fra lyset og kigger tilbage på mit liv. Mit ynkelige og korte liv. Men jeg var elsket. Og det ved jeg at jeg var. Mine forældrer var 16 da de fik mig. De efterlod mig på trappen af børnehjemmet. Men de græd og var frygteligt kede af det. Det sidste de sagde til mig var at de elskede mig. Jeg hadede børnehjemmet. Jeg lærte at tale som 1 årig. Tideligt men jeg havde altid været hurtig til at lære sådan noget. Jeg stak af da jeg lærte at gå. Som 2 årig. Jeg blev fundet af det gamle par jeg boede hos. De lærte mig ekstremt meget og så døde de. De begik selvmord hvis det skal være rigtigt. Jeg ser min korte tid med drengene og smiler. Det var det bedste der kunne være sket i mit liv. Jeg ser min sidste halvetime af mit liv. Hvordan jeg lavede buketen, hvordan pigen kom, hvordan hun svinede mig til og hvordan hun slog mig ihjel. Jeg vender mig mod lyset. Jeg vil ikke se Nialls fortvivlede ansigt. Han var så glad da jeg sagde det sidste. Jeg vender mig om igen. Jeg vil se ham svare mig.

 

 "Serena. Du lever." Jeg ryster på hovedet. Jeg ligger min hånd på hans kind og et svagt smil viser sig på mine læber.

"Jeg elsker dig Niall. Jeg elsker dig og... de andre... drenge.. og Eleanor og Dani..." Mine øjne glider i og Niall stirrer på mig. Han fik godt fat i hvad jeg sagde. Han forstod hvert ord og han nikker svært.

"Jeg fortæller det til dem. Jeg ved ikke om du kan høre det her. Men vi elsker dig alle sammen. Og... det vil vi altid gøre."

 

En tåre glider ned af min kind og snøfter. Hvordan kunne den fucking sindsyge fan slå mig ihjel! Hun burde vide det ville ødelægge deres liv. Jeg vender mig endnu en gang mod lyset og begynder langsomt at gå imod det. Jeg kan ikke gøre mere. Jeg vil ikke gøre mere. Jeg vil bare vide at de alle sammen får at vide jeg elskede og elsker dem. De fik mig godt nok slået mig ihjel men jeg elsker dem så forbandet meget.

 

"Farvel. Farvel." Jeg hvisker det helt stille og går ind i lyset. Jeg lader det bare opsluge mig.

 

Nialls P.O.V

 

Hendes lille krop mister langsomt sin varme og det får tårerne til at løbe hurtigere. Hvis jeg var kommet før havde hun stadigvæk levet. Hun ville nok være bange men hun ville leve. Hvis ikke jeg skulle have set den latterlige film færdig. Det hele er for fanden min skyld!

"Jeg gjorde det for jeres skyld. Hun elskede jer ikke. Hun løj overfor jer. Hun løj til det sidst. Jeg har gjort jer en tjeneste. I bestemmer selv hvornår i siger tak. Jeg venter gerne. Men vær glad. Nu er hun her ikke til at ødelægge det for jer." Pigen ligger sin hånd på mig skulder og vreden fylder mig. Den heks slog Serena ihjel! Jeg ligger forsigtigt Serenas døde krop på græsset og rejser mig. Jeg vender mig mod pigen og hun træder et skridt tilbage. Hadet viser sig sikkert tydeligt i mine øjne.

"Så hun snød os?! Hun løj for os?! Og derfor skulle hun dø?! Du tror virkelig du har gjort os en tjeneste hva! Du har ikke gjort andet end at ødelægge vores liv! Hvordan tror du de andre drenge vil tage det! Tror du de vil elske dig!? GLEM DET! JEG HADER DIG OG DE ANDRE KOMMER TIL DET SAMME! VI ELSKER HENDE! SELV OM HUN ER DØD! HUN VAR BARE ET BARN! DU SLOG ET BARN IHJEL!!!!!!!" Trangen til at slå hende vælter op i mig og jeg holder den ikke tilbage. Jeg slår hende hårdt i maven og får pludselig kvalme. Jeg rørte ved hende. Hun knækker sammen på jorden og jeg tager min mobil frem. Jeg ringer til politiet og sætter dem ind i sagen. Jeg kigger rundt og sætter mig foran Serenas livløse krop. En buket blomster ligger ved siden af hende og jeg tager den. Jeg ligger den ved siden af mig. Jeg løfter hendes livløse krop op i mine arme. Jeg knuger hende ind til mig og er ligeglad med blodet der pletter min hvide trøje. Den latterlige fan. Jeg tager min mobil frem og taster Liams nummer ind. Det første jeg lige kunne komme på. Det eneste der betyder noget lige nu er Serena. At Serena er væk kan jeg ikke fatte. Væk for altid. Tårerne glider stadigvæk ned af mine kinder og jeg føler mig pludselig som et hjælpeløst barn som har brug for et par beskyttende arme om sig. Havde Serena også det? Kunne hun mærke det? Mærkede hun smerten. Liam tager telefonen efter et par ring og jeg gisper. Jeg kan ikke klare mere nu. Jeg kan og vil ikke. Serena er væk. Hun vil aldrig nogen sinde smile igen. Grine igen. Drille mig igen.

"Hallo? Niall? Er du der?" Jeg bider mig i læben og nikker selvom han ikke kan se det.

"Liam. Hun er væk. Væk for altid." Jeg håber Liam forstår det for jeg kan ikke klare at forklare det. Ikke lige nu.

"Jeg kommer nu." Jeg ånder lettet op og Liam ligger på. Ambulencen kommer kørende med en politibil efter sig. De stopper og kommer løbende imod os. Jeg vender mig og ser hende pigen stadigvæk bare ligger på jorden. Hun er latterlig. Hun er en morder.Ambulence folkene tager forsigtigt Serena ud af mine arme og jeg tager buketen op. Liam kommer løbende imod os. Han har løbet hele vejen. Han løber hen til mig og lægger armene om mig. Jeg begynder at græde igen. Det er forfærdeligt. Nu er hun væk.

"Hende pigen der. Hun er fan og mente åbentbart det var hendes pligt at skille sig af med Serena." Min stemme ryster og Liam nikker bare. Overraskende nok mærker jeg noget vådt på min skulder og det går op for mig at Liam også græder. Så er hun væk forevigt. Hvis Liam også græder er der intet håb. Så er hun væk.

 

Ja. Det var en fan der slog Serena ihjel. Det her er så svært for mig at skrive. Jeg kunne på en måde forstå hende. Forstå hendes person selvom den var speciel. Jeg har grædet en del i det her kapitel for det er faktisk også rørende at skrive det. Jeg var oppe hele natten fordi jeg tænkte på lille Serena. At hun er væk føles faktisk forkert. Håber i stadig vil læse videre og like. Gerne kommenterer og putte på favorit.

 

Much love Josefine <33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...