The piece in you heart - One Direction

Da hun bliver født forsvinder hendes forældre. Hun bliver sendt på børnehjem. Hun stikker af som 2 årig. Nogle gamle venlige mennesker tager hende med hjem. De dør da hun er 4. Hun bliver fundet på Londons gader af en fyr. En speciel fyr. Det er den verdens kendte Louis Tomlinson der finder hende. Pigen bor hos Louis og hans ven Harry Styles nogen dage inden Harry opdager det. Men hvordan vil Harry tage det? Hvordan vil de andre drenge tage det? Hvad med hende? Hun er jo bare et barn. Et barn uden navn. Et barn uden forældre. Men hun mangler ikke sine forældrer. For kan hun ikke godt blive lykkelig med sin nye familie?

39Likes
85Kommentarer
7742Visninger
AA

17. Pigen

"Hej Serena. Hvor det hyggeligt at møde dig." Hendes stemme drypper af had og hun smiler ondt. Jeg vil ikke svare hende.

"Ved du godt hvad du har gjort?" Jeg ryster på hovedet. Jeg tror ikke det hjælper hvis jeg siger noget. Hun hader mig nok allerede. Selvom jeg ikke kender grunden. Jeg har egentlig ikke lyst til at kende den men hun siger det uanset hvad.

"Du har ødelagt mit liv. Fuldstændig. Du kan ikke bare komme og de pludselig elsker dig. Det kan du kraftedme ikke!" Hendes stemme er rolig og jeg viger alligvel et skridt tilbage. Hun træder bare et frem. Jeg ved godt hvad hun taler om. Drengene. Jeg bider mig i læben men viger ikke mit blik fra hendes grimme grøn brunne øjne.

"Hvad er der overhovedet specielt ved dig? Hvorfor elsker de dig? Du er jo bare en latterlig lille møgunge der snyder dem fordi du vil være kendt. Du har sikkert planlagt og ødelægge deres liv fuldstændig. Fordi du er sådan en latterlig lille horre unge. Hvorfor gider de dig overhovedet?! Kan de ikke se hvor falsk du er?! Med dine latterlige blå hundeøjne og det uskyldige smil. Du virker som om du ejer dem! Men du snyder dem bare! Du elsker dem jo ikke! Hvorfor ødelægge deres liv?! De har intet gjort dig! Du ødelægger manges liv. Foreksempel mit. Det skal du krafedme bøde for." Jeg stirrer på hende. Tårerne kommer frem i mine øjne og hun griner ondt. Hvordan kan hun sige jeg ikke elsker dem? Hvordan kan hun sige jeg vil ødelægge deres liv? Hvordan kan hun sige alt det? Hvordan kan man lyve så meget?! Hvorfor? Jeg forstår det virkelig ikke.

"Hvor er du latterlig din møgunge. Du fatter jo ikke en skid af hvad jeg siger gør de vel? Nå nej du er jo også dum." En tåre glider ned af min kind. Den bliver efterfulgt at flere og pigen griner ondt igen. Hun griber fat i min arm og borer sine negle ind i den. Jeg klynker lavt og hun smiler.

"Ved du hvor mange directioners liv du har ødelagt?! Ved du overhovedet noget?! Ved du at du aldrig kommer herfra?!" Pludselig går det op for mig. Hun er sindsyg. Hun slår mig ihjel. Jeg skal aldrig se drengene igen. Jeg skal aldrig høre deres grin igen. Aldrig høre dem sige de elsker mig. Aldrig mærke deres arme om mig når jeg er ked af det. Aldrig se Eleanor ogDanielle. Den sidste jeg vil komme til at se er en sindsyg fan som er jaloux. Jeg skriger højt af den smerte jeg føler inden i mig. Ikke den fysiske smerte men den jeg føler fordi jeg aldrig vil se dem igen. Pigen slå mig hårdt og jeg bliver stille.

"Ved du hvor ondt det vil gøre på dem? Ved du hvor meget de vil hade dig? Har du nogen ide om det?" Jeg kigger på pigen som kigger rasende på mig men så smiler hun roligt. Hvilket beviser hun er sindsyg.

"Men en dag. Vil de indse jeg gjorde dem en tjeneste og så vil de takke mig. Og så vil jeg slå deres latterlige kærester ihjel. For de skal kun elske mig. De skal ikke elske andre. De er mine!" Jeg gisper lavt. Hun strammer grebet om min hånd og jeg klynker. Tårerne flyder endnu mere nu hvor hun har sagt det om Danielle, Eleanor og Zayns kæreste som vidst hedder Perrie.

"Det kan du ikke gøre. De har intet gjort dig. Jeg har heller ikke men du kan ikke bare slå pigerne ihjel. DE HAR INTET GJORT!" Jeg råber det sidste ud og pigen slår mig igen. Hendes falske negle river mig over kinden og mine salte tårer glider ned i rifterne. Perfekt. Mere smerte. Jeg slår pigen og river hende hårdt i håret. Jeg bider hende i hånden og hun slipper mig. Der er sår hvor hendes negle borede sig ind.

"Din møgunge! Dø!" Hun hiver noget frem fra sin taske og jeg skriger. Jeg begynder at løbe væk fra hende men hun løber efter mig. Jeg når lige at tage buketen og prøver at komme væk fra den sindsyge fan og hendes kniv. Hun griber fat i mit hår og jeg vælter ned på jorden. Smerten er forfærdelig men jeg bider mig bare i læben for ikke at skrige.

"Søde Serena. Du er færdig her. For altid. Har du et sidste ønske?" Hun sætter sig på knæ foran mig og jeg nikker.

"Vil du ikke sige til drengene at jeg elsker dem. Og at jeg altid vil gøre det?" Pigen nikker og jeg hører et råb. Pigen og jeg drejer hovedet mod lyden og jeg ser Niall komme løbende. Tårerne glider ned af mine kinder.

"Jeg elsker dig Niall!" Niall stopper op ved lyden af min stemme som om han er i chok.

"Jeg gør det for jeres skyld!" Jeg får en trang til at slå pigen. Hun skal bare holde sin kæft. Hun løfter kniven over sit hoved og banker den ned imod mig. Et skrig flyder over mine læber og det sidste jeg ser er Niall med tårer ned af kinderne mens han løber imod os. Så bliver alt sort.

 

Ja. Det var det pigen ville. Og hvordan det ligesom sluttede for Serena. Oh my god jeg sidder kraftedme og græder... Det var svært for mig ikke at ændre de sidste to kapitler. Tro mig. Jeg var så tæt på det. Men her har i det kapitel i så gerne ville have. Jeg er virkelig ked af hvis jeg ødelægger jeres dag ved det her men det skulle ske for at jeg havde det jeg skal bruge til 2´eren. For der kommer en 2´er. Jeg vil gerne sige noget før at jeg skriver det sædvanlige. Jeg vil gerne ønske Katnes Styles tillykke med fødselsdagen. Håber du får en god dag alligevel. Men vil gerne stadigvæk bede jer om at kommeterer, like, og putte på favorit da der stadigvæk er noget tilbage af 1´eren. Håber i ikke hader mig for det her. Men vil lige sige Serena stadigvæk er med i 2´eren. På en måde.

 

Kram mig... D;

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...