The piece in you heart - One Direction

Da hun bliver født forsvinder hendes forældre. Hun bliver sendt på børnehjem. Hun stikker af som 2 årig. Nogle gamle venlige mennesker tager hende med hjem. De dør da hun er 4. Hun bliver fundet på Londons gader af en fyr. En speciel fyr. Det er den verdens kendte Louis Tomlinson der finder hende. Pigen bor hos Louis og hans ven Harry Styles nogen dage inden Harry opdager det. Men hvordan vil Harry tage det? Hvordan vil de andre drenge tage det? Hvad med hende? Hun er jo bare et barn. Et barn uden navn. Et barn uden forældre. Men hun mangler ikke sine forældrer. For kan hun ikke godt blive lykkelig med sin nye familie?

39Likes
85Kommentarer
7898Visninger
AA

2. Mini Niall?

Harrys P.O.V

 

Hvad fanden har Louis gang i?! Han kan da ikke bare tage en eller anden pige med hjem fra byen. Hvad ville folk ikke tænke?! Ikke fordi vi tænker så meget over det men at tage en lille pige med hjem?! Louis lukker stille døren og vender sig mod mig.

"Hvad fanden har du gang i?! Du kan da ikke bare tage et eller andet barn med hjem! Hvad med hendes forældrer?!" Min stemme er ret høj og jeg har store problemer med at beherske min stemme bare en lille smule.

"Harry. Hendes forældrer er døde. Og det samme med dem hun boede hos. Hun har ingen at bo hos. Hun har kun det hun har på og hendes bamse." Hans stemme er bedende. Ligesom hans grå/blå øjne.

"Du kan da stadig ikke bare tage hende med hjem! Vi har ikke tid til at passe småbørn!" Louis´ øjne slår gnister af vrede men der hører jeg lyden. Et lille fortvivlet snøft. Jeg kigger på Louis som sender mig et dræberblik og så kigger jeg hen på døren indtil Louis´ værelse hvor døren står åben. Der står en lille pige på højst 5 med mørkt beskidt hår, en spinkel kropsbygning, et beskidt ansigt der er stribet af tårer, en kjole der engang var hvid, nogen sote strømpebukser og nogen mørke fyldige øjenvipper som indkrandser hendes store Niall blå øjne som er fyldt med tårer.

"Vil i ikke have mig?" Hendes stemme er svag og skrøbelig og jeg gisper lydløst.

"Jo selvfølgelig. Kom her hen til Harry." Min stemme er pludselig blid og jeg sætter mig på hug med åbne arme. Hun kigger på Louis som smilende nikker og løber i armene på mig. Jeg lukker blidt armene om hende og er lidt ligeglad med hun er vildt beskidt. Jeg kigger op på Louis som smiler stort til mig med et blik der siger: hvad-sagde-jeg. Jeg himler med øjnene og Louis griner.

"Du har noget flot hår." Hendes stemme er ikke så skrøbelig mere men stadigvæk lidt. Det lyder ret sødt. Men siger børn ikke kun sådan noget til piger? Jeg kigger forvirret på Louis som flækker af grin. Hvilket vil sige jeg har ret. Hun har trukket sig lidt væk fra mig men jeg holder stadig om hende. Hun leger med en af mine krøller.

"Øhm... Tak. " Louis griner endnu mere af min fårede stemme og sender ham et ondt blik.

"Det er så fint og krøllet." Okay hun lyder vildt cute. Jeg smiler til hende og hun smiler stort tilbage.

"Jeg er sulten." Hun lyder som om det er det vigtigste i heeeeeele verden. Hvilket Niall måske også ville have ment.

"Så går vi ud og finder noget mad til dig prinsesse." Hun fniser og jeg løfter hende op. Da jeg går ud i køkkenet sender jeg Louis mit største smil og han nikker anerkendende.

 

"Hvad vil du have?" Jeg har lige sat hende på spisebordet og hun kigger interesseret rundt.

"Mad. Men du skal bestemme!" Børn. Jeg vender mig mod køleskabet og åbner det. Jeg lukker det dog hurtigt og går hen til brødkurven. Jeg tager en pakke toast brød ud og tager en skive. Hun kan sikkert ikke spise særligt meget. Jeg putter noget spegepølse på og giver hende det.

"Værsågod prinsesse." Jeg sætter mig på en stol og finder min mobil frem. Men jeg bliver hurtgit forstyrret af en prikken på min skulder. Jeg kigger på pigen og ser maden er væk.

"Jeg er mere sulten Harry."

 

 

Okay så. Nu har hun spist fem stykker toast brød og er først mæt nu. Min hjerne skriger bare at hun minder ekstremt meget om Niall. En mine Niall. Hvor cute. Nu har mig og Louis så proppet hende i bad og Louis fik den geniale ide at jeg skulle holde øje med hende imens han fandt en t-shirt hun kunne bruge til vi får fat i noget tøj til hende. Men lige som Louis var gået sprøjtede hun vand på mig. Så nu har vi den sygeste vandkrig.

"Dit hår er ikke så krøllet mere." Udbryder hun skuffet. Lige idet kommer Louis ind og pigen sprøjter vand på ham med det samme. Louis var heldigvis klog nok til ikke at tage t-shirten med herind. Han er så smart. NOT!

"Harry! Det var hende der skulle i bad. Ikke dig." Mig og pigen flækker sammen af grin og sprøjter vand på Louis. Jeg rejser mig fra gulvet og går over til Louis.

"Sorry, bro." Min stemme er næsten alvorlig. Men så ryster jeg mit hår ud over ham og jeg flækker sammen af grin.

"Hvor er du dog umoden Harry" Louis vender sig surt og går ud af rummet.

 

Det var ikke specielt nemt at få pigen ud af badekaret. Og heller ikke det letteste at tøre hende. Men jeg klarede det. Jeg fik jagtet hende ind i stuen og hun tog helt selv sin trøje på. Louis sad på det tidspunkt og så tv men det gør han ikke mere. Prinsessen har erobret fjernbetjeningen.

"Harry drengene kommer om lidt." Åh fuck. Hvad vil de tænke om hende. Hun er jo fantastisk og Louis og jeg vil gerne have hun bliver her det kan jeg fornemme på Louis at han også vil men hvad med drengene. Hvad vil de tænke?

 

 

Hej mennesker! Jeg der læser min movella vil i ikke være søde at like hvis i kan lide den. Og vil i ikke lige smide en kommentar og fortælle hvad i synes om den her fan fiction som er lidt anderledes end de andre. Så er i søde :D

Kys fra mig :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...