Et barneliv * One shot *

Denne movella handler om en meget ung pige ved navn Sara. Hun bor sammen med sin mor og hendes voldelig stedfar.

10Likes
19Kommentarer
1207Visninger

1. Et barneliv

 

”Stop det!”

Hun holdte sig for ørerne, imens hun pressede sine øjne sammen. Hun græd. Hun skreg.

”Stop!”

Hun åbnede sine øjne, men fortrød det i samme sekund, som hun åbnede dem.

Hendes stedfar stod med et strygejern over hendes mors hoved. Tændt og varmt. Parat til at slå.

Han tog sin arm tilbage, og den lille pige skreg igen. Skreg om forladelse. Skreg om nåde.

”Stop det!”

Hun kunne høre naboernes banken. De bankede af alle deres kræfter på hoveddøren, men det nyttede intet. De kunne ikke komme ind.

Hendes knæ knækkede sammen under hende, og hun faldt med et hårdt bump ned på det kolde gulv.

Hun lagde først nu mærke til blodet, som flød foran hende. Hun kunne ikke tage øjne fra det. Hendes øjne var som fanget. Hun græd ikke mere. Hun skreg ikke mere. Hun kunne slet ikke bevæge sig. Blodet lå i en lille sø foran hende. Hendes blod. Hendes blod lå i en lille sø.

Hun førte langsomt sin hånd op mod tindingen. Det føltes vådt og klisteret. Hun så på sin hånd. Fyldt med blod.. Hendes blod.

Hvornår var det sket? Var det da hun kom hjem? Var det da han slog hende, eller var det, da han kastede telefonen i hovedet på hende? Var det da hun prøvede at forsvare sin mor?

”Sara!”

Hendes mor skreg, og det bragte hende hurtigt tilbage til den virkelige verden. Et mareridt man aldrig ville vågne fra.

Det gav et sæt i hende. Hun så skræmt op på sin mor. Hendes mor kiggede tilbage på sin datter med tåre i øjne.

Ingen af dem sagde mere. De nåede det ikke, for inden Sara nåede at sige noget, lød der et smæld. Et skrig, endnu et smæld, et skrig igen, men så var der også stille. Helt stille.

Hendes mor lå bevidstløs på gulvet.

”Mor!”, skreg den lille pige af hele sit hjerte. ”Mor, vågn op!”

Hun begyndte langsomt at kravle over imod sin livløse mor. Lige nu var der kun de to i verden. Hende selv og hendes mor. Ingen stedfar. Ingen vold.

Hun tog hendes mors hoved op på hendes skød. Vuggede hende blidt frem og tilbage, som hendes mor selv havde gjort med hende, da hun var helt lille.

Hendes mors ansigt begyndte langsomt at blive vådt. Våd af Saras tåre som ubemærket var begyndt at trille ned af hendes kinder som en syndflod.

Hendes mor var død. Hun træk ikke vejret, ej rørte hun på sig. Hun var død, men alligevel så smuk. Hun var kun i tredverne. Ung mor, men ikke desto mindre verdens bedste ifølge Sara.

Så blev det hele blev sort. Hendes syn blev sløret. Lydene forsvandt hen. Alt var væk. Hun kunne ikke fokusere. Hun kunne ikke røre sig.

Pludselig var det som om, at hendes hoved eksploderede. Hun skreg. Skreg så højt at man ville kunne høre det i den fjerneste verdensdel. Skreg så højt at det gjorde ondt helt ind i hjertet. Hun skreg på Gud. Hun skreg på hjælp. Hun skreg på kærlighed. Hun skreg på sin døde bedstemor. Hun skreg.. på ingenting, og hun skreg på alt.

Skriget døde hen med et slag.

Hun kunne ikke lade være med at smile. Nu ville hun snart se sin mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...