Min helt, Roland

Amanda bor i udkanten af Århus med sin mor, bror og morens nye kæreste. Moren ser ud til at ha sat hendes børn i 2. række, og det tager hårdt på Amanda, der allerede har problemer med sin bedste ven, Kristoffer. Hun lukker sig inde i sig selv, og lever i sin egen lille mørke verden, indtil familien flytter til København, hvor Amanda møder charmetrolden Roland.

2Likes
2Kommentarer
586Visninger
AA

2. Ud med min far, ind med Nikolaj

 

Det var i starten af 9. Klasse. Alle var glade for at se hinanden igen efter den lange sommerferie, og jeg var især glad for at se min bedste ven Kristoffer igen. Han havde været 4 uger i Australien for at besøge familie, så jeg havde været ret ensom i min sommerferie. Jeg havde tilbragt mest af min tid hos min syge far, i hans lille parcelhus, imens min mor spontant havde taget på en romantisk afbudsrejse sammen med sin nye kæreste. Det ligner hende ellers ikke at gøre noget så spontant. Hun har forandret sig, siden hun mødte ham, Nikolaj. Jeg kan næsten ikke kende den mor, der engang var mit forbillede. Hun mødte Nikolaj for 4 år siden, da jeg var 12 år. Vi boede på det tidspunkt i en lille lejlighed, mig, min mor og Benjamin, min bror. Mine forældre var næsten lige gået fra hinanden, da hun introducerede mig og min bror, for hendes nye elsker Nikolaj. Det tog hårdt på mig, at på så kort tid at se min mor blive så forelsket i en anden mand. Det virkede helt forkert, at hun ikke var sammen med min far mere. Jeg kunne ikke få mig selv til at kalde Nikolaj for papfar eller stedfar, og det kan jeg stadig ikke. Han er intet for mig, og det vil han aldrig blive. Min mor og Nikolaj mødte hinanden til en firmafest i julen, hvor min mor åbenbart havde gjort noget ud af sig selv. Jeg husker faktisk den aften, hvor hun stangede af sted til fest, i sin sorte, lidt for vågede kjole, sine høje stilletter og rød læbestift. Jeg havde aldrig før set hende i sådan et outfit. Hun havde sat sit blonde hår fornemt op, og dansede elegant ud af det hus vi dengang boede i, og hen i taxaen. Far var indlagt på sygehuset, så min mors veninde var barnepige for mig og min bror den aften. Nu hvor jeg tænker nærmere over den aften, får jeg en idé om, hun allerede var sammen med Nikolaj imens min far lå på sygehuset. Det får mig til at hade Nikolaj endnu mere, og for hver dag der går mister jeg mere og mere respekt for min mor. Hver gang jeg tænker over skilsmissesituationen, dukker der nye minder frem, og nye ledetråde, som jeg har en bedre forståelse af, nu hvor jeg er blevet ældre. Min mor var min far utro. Imens hans var indlagt. Jeg kan ikke selv se hvorfor min mor kunne gøre det. Han lå der, magtesløs, og i stedet for at være ved hans side, gik hun i byen og festede med sin nye elsker. Gad vide om far vidste det? Jeg har ikke tænkt mig at spørge ham. Vi snakker ikke om sådan noget. Snakker ikke om skilsmissen.

Nikolaj flyttede hurtigt ind i vores lille lejlighed, og desuden også hurtigt ind i min mors hjerte. Hun kunne nærmest ikke snakke om andet end ham, og de fire første dage af hans indflytning, blev mig og Benjamin sendt hjem til vores far at bo. Vi hørte ikke fra hende i de dage, og efter det kom vi hjem til et være rod. Persiennerne var rullet ned, og hele lejligheden var så indelukket og luften var tung om hovedet. Der stod for mange møbler, end hvad der var plads til. Tøj lå spredt ud over soveværelsesgulvet, og i køkkenet stod en kæmpe opvask. Jeg skyndte bare at hive mig og Benjamin ind på vores værelse, som heldigvis stadig så normalt ud. Jeg kunne mærke på min mor hun var en lille smule flov over rodet, og der gik ikke længe før lejligheden så nogenlunde ud igen. Hun har altid haft en snært af rengøringsvanvid, men åbenbart ikke efter at ha mødt Nikolaj. Nikolaj havde ikke selv nogle børn, eller anden familie, inden han blev kærester med min mor. Han er 7 år yngre end min mor er, så det har helt klart været overvældende at flytte ind til familieliv med to børn. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om Nikolaj. Jeg lades bare som om jeg kan lide ham, for at gøre min mor glad. Jeg ignorerede ham engang i to dage, hvilket jeg kunne se påvirkede min mor meget. Hun blev så trist over hun ikke kunne få hendes tossede idé om det perfekte familieliv til at spille. Men hvad forventer hun af mig? At elske ham lige så meget som hende. Elske ham lige så meget som min far? No way, not gonna happen. Selvfølgelig er han flink nok, men jeg kan har ikke lyst til at synes om ham. Det synes jeg ikke han fortjener, sådan at tage min mor væk fra min far, selvom det lige så meget er min mors valg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...