They will be loved - Harry Styles

High school boy of only eighteen, he's struggling with who he is.
Influenced by friends, he just ignores everyone who gives a damn.
Underneath his smile, he tries to hide what we all know.
But he knows in time we'll find out, things he refuses to show.

Beauty Queen of only eighteen, she's had some trouble with herself.
He was always there to help her she, always belonged to someone else.
I drove for miles and miles, and wound up at your door.
I've had you so many times, yet somehow I want more.

7Likes
2Kommentarer
1224Visninger

1. 1

 

Harry kunne ikke holde det ud mere, alting var ligemeget. Ingenting betyder noget mere. Frystreret fandt han vodka flasken frem, samt med smøgerne. Han placeret flasken ved mund, og tog så en stor tår af det rene vodka. Han lukkede øjnene som det røg ned, og tog så en tår igen. Han to en smøg op til munden, placeret den mellem læberne og tændte den. Han tog et ordentlig sug, inhaleret og derefter pustede røgen ud. 

 

Det var egentlig ikke fordi han var vild med, at drikke eller ryge. Han drak da til fester i weekenden, men det plejet også bare at være det. Efter hans sted far fik konstateret kraft, blev det til druk i hverdagene og smøgerne hørte ligesom med. Han sov i timerne, han lavede aldrig sine lektier.

 

Hans forældre blev skilt da han var syv, hvorefter hans mor fandt sig en ny kæreste. Ham og Harry kom godt ud af det med hinanden. Idag, er Harry 18 år, og for 19 måneder siden fik hans sted far kræft, hvorefter Harry's verden ramlede sammen. 

 

"Du bliver nød til, at stoppe det du har gang i, Harry." lød det fra hans far. Harry fik rejst sig op fra sengen, langsomt slæbte han fødderne hen til døren hvor hans far stod.

 

"Nej, det bliver jeg ikke nød til." sagde Harry. Han tog fat i døren og stod op ad væggen med ryggen til,  hans lod sine fingre løbe igennem hans krøllede hår. 

 

"Harry, for pokker det du har gang er ikke sundt." forsatte hans far, selvom han godt vidste at det var til ingen nytte. Harry var ikke den type som fulgte reglerne, han lavede dem dog heller ikke - han gjorde bare hvad der passede ham, når det passede ham. 

 

"Der er så meget der ikke er sundt." svarede Harry provokerne igen, hvorefter han lukkede døren i hoved på hans far og forsatte med at drikke af sin vodka. 

 

-

 

Shannon kiggede sig selv i spejlet, hun væmmes ved spejlbilledet af hende selv. Hun satte sit lange brunt hår op i en pjusket knold, og fandt sine barberblade frem. Hun var ønskede egentlig ikke at dø, men hun vil mærke smerten. Hendes barndom har ikke været let. 

 

Hendes far forlod hende og hendes mor, da Shannon var kun et år. Hendes mor blev deprimeret, hun begyndte at drikke, gik i seng med mænd fra højre til venstre hvor Shannon var tvunget til at kigge på. Hendes mor var desperat efter, at mærke kærligheden fra det modsatte køn. 

 

Da Shannon var ti, blev hun tvangsfjernet fra hendes mor. Hun kom i plejefamilie, Shannon blev deprimeret og græd sig selv i søvn hver aften. Da hun blev 14 år, forændret alting sig bogstaveligtalt for Shannon. Hun blev voldtaget, og lige siden har hun aldrig helt været sig selv.

 

Hun pressede barberbladet mod sit håndled, skår til og lod blodet løbe ned ad armen. Hun mærkede tårene presse på, og hun lod dem få frit løb. Hun skår igen, denne gang dybere. Hun kunne mærke hvordan smerten tog overhånd, efter som hun gjorde det langsomt og dybt. Hendes hænder rystede, og tankerne gjorde Shannon forvirret. Hendes tanker fløj rundt, og hun havde svært ved at fokuserer på at skære i sig selv. Hun satte sig ned på gulvet, hun var vred, ked af det og havde aller mest lyst til at græde. 

 

Hun placeret barberbladet på håndleddet igen, skår dybt og langsomt. Hun nød hvordan hun kunne mærke smerten ved at skære, hvordan hun kunne føle sig glad når hun gjorde men samtidig også ked af det. Bloddet løb ned af hendes fingre, og hun skår desperat et nyt sted igen. Hun lod hendes fingre glide hen over hendes nye cuts.

 

 

"Du kommer forsent igen, Styles." sagde læren da Harry gik ind til klasseværelset. Harry smilede "Tak fordi du bemærkede det." sagde Harry koldt og satte sig ned på sin plads. Hans lærer skulede ondt til ham og forsatte med at fortælle om den nye pige, der skulle starte i klassen. 

 

Læreren plaprede løs om den nye pige Shannon, imens Harry lå på bordet med høretelefoner i begge ører og hørte musik. Han lukkede langsomt øjne i, og forsvandt. 

 

Shannon stod ved siden af læreren, fumlede med hænderne. Hun kiggede udover klassen, imens læreren præsenteret hende. Hun lod især mærke til ham her Styles-fyren. Hvordan han var direkte provokerne overfor læreren. Og var ligeglad med hvad der blev sagt til ham. Hun kunne tydeligt mærke, at han var en af de populære. Og det var han også.

 

Hans grønne øjne. Hans krøllede hår. Hans røde, bløde læber. Hans smil. Hans smilehuller. Hans biceps. Hans krop. Han var generelt ikke til at modstå, og han kunne nemt få en pige til at falde for ham.

 

Shannon satte sig ned ved siden af Harry, eftersom hendes lærer havde bedt hende om det. Shannon så fra højre til venstre, hun lod mærke til hvordan resten af klassen enten sad og sms'ede, skrev på breve til hinanden eller tegnede på deres hæfter. Hun vendte blikket mod Harry igen, som nu sad op og mødtes Shannon's blik. 

 

"Jeg hedder Harry." hviskede Harry til Shannon med et smil på læben. Han kiggede på hende fra top til tå, og var egentlig ret tilfreds med det han så. Langt brunt hår. Blå øjne. Store røde læber. En kurvet krop. Gode bryster.

 

"Jeg hedder Shannon." hviskede hun tilbage, og kiggede væk igen. 

 

Minutterne gik, og før Shannon og Harry vidste af det var timen slut. Harry fløj nærmest ud ad klasseværelset for, at mødes sammen med Zayn som altid. Zayn var Harry's bedsteven, nok hans eneste rigtige ven. Harry havde mange venner, uden egentlig at være venner med dem alligevel.

 

"Der er fest på fredag, kommer du?"spurgte Zayn, og vidste udelukkende godt hvad Harry vil svare. Harry var altid frisk på at feste, og sagde heller aldrig nej når han blev tilbudt det.

 

"Selvfølgelig, kommer jeg da!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...