Forladt. (1D)

Mød Sheila Goodwin, Harry Styles ekskæreste. Da Sheila var 14 år gammel, var hende og Harry kærester. Hun slog op med ham, fordi at han havde været hende utro med hendes eksbedsteveninde. Nu er Sheila endelig kommet over ham, men har ikke glemt ham. Hun ville ønske at han ikke havde været hende utro. Harry har prøvet og tage kontakten med Sheila flere gange, hun ønsker ikke at snakke med ham. Harry er ked af det over det der skete den gang, og ønsker at han kan få hende tilbage igen. Mon hun overgiver sig til ham? Bliver de kærester igen og kommer de over deres fortid? Læs med her. ;-)

12Likes
9Kommentarer
1724Visninger
AA

5. Kapitel 4.

 

 

”Var det jeres plan det her?” sagde jeg med en kold stemme, som jeg vidste at han ville blive ked af at høre på. Jeg kiggede på ham og kunne se at hans øjne var ved at løbe i vand. Hvornår begyndte han at græde? Jeg havde jo aldrig set ham græde før? ”Sheila hør. Jeg ved at det var forkert af mig, men please, vil du ikke nok give mig en chance til?” sagde han med en bedende stemme. Ville han have at vi skulle starte forfra igen så det hele kunne ske igen? Skulle jeg virkelig tage ham tilbage igen? Jeg kiggede på ham med forvirrende øjne, men vidste straks at det var forkert af mig. Jeg ville jo gerne inderst inde, men jeg kunne ikke få mig selv til at se det. I mine øjne var han jo bare stadig en idiot aka. En ”kendt” player. Jeg rystede stille på hovedet og kiggede for første gange rundt i lokalet. Her var godt nok grimt. Jeg sukkede højlydt og kiggede på ham igen. ”Og hvorfor skulle jeg tage dig tilbage? Så du kunne ødelægge mit liv igen? Never, det kommer du sgu ikke til. Du kan ringe til min gamle bedsteveninde, hun vil gerne have dig, og jeg ved at hun var jaloux på..” mere nåede jeg ikke at sige før jeg kunne mærke at en eller anden person pressede sine læber mod mine. Jeg havde savnet hans kys, jeg havde savnet hele ham. Men hvad han ikke vidste, havde han ikke ondt af. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og åbnede dem så igen, da jeg trak mig fra ham. ”Hvad fanden laver du? Tror du bare at du kan komme at kysse mig, hold kæft en nar du er Harry” råbte jeg af ham. Jeg kunne mærke at der var blikke på mig, men jeg ignorerede det. Inden jeg havde tænkt mig om havde jeg allerede rejst mig op og løb hen mod udgangen. Troede han virkelig at han bare kunne kysse mig, når det passede ham? Jeg nåede hen til døren og vendte mig om og så på Harry med et rasende blik. ”Nar” råbte jeg gennem hele butikken og vendte mig om og løb ud. Jeg kunne høre at Chelsea og de andre råbte mit navn, men jeg ville ikke snakke med dem nu. Jeg ville væk. Væk her fra.   

***

Jeg nåede ned til enden af vejen og stoppede et kort øjeblik for at få pusten igen. Hvorfor havde han kysset mig? Det var jo ham der var MIG utro og ikke omvendt. Men jeg havde savnet ham. Jeg havde savnet ham forfærdelig meget, så alt inde i mig var ved at dø. Det føltes helt rigtigt at hans læber var mod mine. Jeg fortsatte stille og roligt ned ad vejen og stoppede op da jeg kunne se at en person havde stillet sig foran mig. ”Hvorfor gik du?” havde personen spurgt mig om. Åh nej, det var ham med leverpostejfarvet hår, ham som var Harrys bedsteven. Jeg kiggede ham i øjnene med et koldt blik og fortsatte med at gå. Han tog fat i min arm og vendte mig om. ”Du er godt klar over hvor ked af det Harry er, ikke? Tænk at en pige som han elsker så højt behandler ham sådan. Det har han ikke fortjent” sagde han med et alvorligt blik. ”kan I ikke bare lade mig være? Jeg har ikke brug for jeres hjælp” jeg stoppede med at snakke og trak min arm til mig. ”og desuden så synes jeg at han skal lide så meget som jeg gjorde den gang” mine ord var hårde og kolde. Jeg håbede at han forstod nu hvorfor de skulle lade mig være. Han lavede et spørgende blik, men jeg var ligeglad. Jeg vendte mig om og gik min vej. ”Og desuden hvis du havde vidst hvad han gjorde mod mig, ville du heller ikke kunne tilgive ham” sagde jeg højt og tydeligt, så jeg vidste at han hørte det. Jeg gik videre og kiggede ikke tilbage. Jeg havde lige sat hans bedsteven på plads, godt gjort af mig. Jeg nåede rundt om hjørnet på min gade, og åbnede hoveddøren. Jeg gik med hastige skridt op mod mit værelse, og smækkede døren i. Jeg var sur på dem alle sammen. Sur på hele verden.

**

Ugerne var gået hurtigt og jeg var begyndt at snakke med en dreng som hed Niall Horan. Det var vidst en af Harrys band venner, men så længe at jeg ikke skulle se ham, så var jeg tilfreds. Niall havde inviteret mig med til en fest i morgen, og jeg havde sagt ja. Jeg vidste ikke om Harry kom, men hvis han gjorde, så var det der jeg ville spørge ham om hvorfor han kyssede mig. Jeg havde aftalt med Chelsea at vi skulle mødes inde i byen om 20 minutter, for hun skulle hjælpe mig med at finde den perfekte kjole til festen. Jeg var ikke sur på hende, fordi at hun havde gået imod mig, hun gjorde det jo bare for at hjælpe mig. Den perfekte bedsteveninde, som en hver pige gerne ville have. Jeg var heldig fordi at jeg havde hende. Jeg gik nedenunder og tog mine sko på. Jeg havde valgt mine olivengrønne cornverse. Jeg gik stille ned af gaden og fik pludselig SMS. Jeg låste min mobil op og tjekkede beskeden. Den var fra Niall. #Glæder mig til at se dig i morgen. X # Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg valgte at spille lidt flabet med et af mine typiske svar: #Jajajajajajajj, i lige måde.# Jeg trykkede afsend og gik videre. Jeg kunne se Chelsea stå nede ved telefonboksen og smilte. Jeg gik lidt hurtigere og spredte armene ud, da jeg stod lige foran hende. ”Hej søde” sagde hun. Hun virkede så glad i stemmen, som om at hun lige havde fået sin drøm opfyldt. ”Hvorfor er du så glad, pus?” jeg trak mig fra hende og kiggede hende ind i øjnene. ”Ork ikke for noget..” ”Jo, fortæl det!” insisterede jeg. ”Okay, jeg har fået lønforhøjelse! Og det får jeg fra nu af og jeg er den eneste som får det!” Jeg smilede over hende. Selv om det kun var en lønforhøjelse, så var jeg glad på hendes vegne! Hun havde arbejdet så hårdt for det! Okay jeg fik ikke lige fortalt at min bedsteveninde var en kendt model. Hun arbejdede mere end nogen andre, også var hun en virkelig god model! Hun var også virkelig smuk, og tja. Jeg var faktisk mere end stolt af hende! Vi gik ned af gaden og pludselig så jeg en velkendt dreng, gå imod os. Det var Harrys bedsteven – Louis. Jeg rullede med øjnene og kiggede på ham med et hårdt blik. Han kom gående med en pige i hånden og han havde set mig! Jeg gættede på at pigen var Louis kæreste, men jeg var da ligeglad. ”Hej Eleanor!” havde Chelsea sagt. Kende de to hinanden? Arbejdede de sammen? Chelsea gik hen mod Louis og hans kæreste, som var Eleanor. Jeg vidste ikke om jeg skulle gå med, eller om jeg skulle blive her. Jeg fulgte efter Chelsea – som snakkede med Eleanor. ”Eleanor, det her er min bedsteveninde Sheila” Havde hun sagt. Jeg smilede og kiggede så væk igen. ”Sheila, det her er Eleanor og hendes kæreste”. Jeg smilede svagt til dem, mens jeg stadig havde øjenkontakt med Louis. Det så ud som om at han havde noget på hjertet, men jeg ville ikke hører på ham. Pludselig gik jeg bare. Jeg ville ikke stå overfor Louis igen. ”Hvor går du hen Sheila?” havde Chelsea råbt efter mig, men jeg valgte at ignorere hende. Jeg ville stå overfor Harrys bedsteven en gang til. Chelsea kom løbene efter mig, og jeg tror godt at hun vidste hvorfor jeg var gået. ”Jeg ville ikke stå overfor Harrys bedsteven igen, desværre” fløj det ud af munden på mig.

 

 

________________________________________________________________________________

 

Der fik I endnu et kapitel. Jeg beklager at jeg ikke har skrevet på den i en måned, men jeg har været i England, og har bare ikke rigtig tid.. Jeg har heller ikke lyst mere, da jeg ikke får nogle kommentarer fra jer, om hvad jeg kan gøre bedre osv. I skal huske at jeg skriver kun på den, fordi at I skal have noget. Jeg gider ikke rigtig skrive på den, hvis der alligevel ikke er nogle som kommentere på det jeg laver.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...