Forladt. (1D)

Mød Sheila Goodwin, Harry Styles ekskæreste. Da Sheila var 14 år gammel, var hende og Harry kærester. Hun slog op med ham, fordi at han havde været hende utro med hendes eksbedsteveninde. Nu er Sheila endelig kommet over ham, men har ikke glemt ham. Hun ville ønske at han ikke havde været hende utro. Harry har prøvet og tage kontakten med Sheila flere gange, hun ønsker ikke at snakke med ham. Harry er ked af det over det der skete den gang, og ønsker at han kan få hende tilbage igen. Mon hun overgiver sig til ham? Bliver de kærester igen og kommer de over deres fortid? Læs med her. ;-)

12Likes
9Kommentarer
1667Visninger
AA

2. Intro.

 

Hej, mit navn er Sheila og jeg er 16 år gammel. Okay, jeg lyder måske nok rigtig kedelig, men sådan beskriver de fleste mig ikke. Mange beskriver mig med ordene sjov, hjælpsom og ikke mindst en heldig pige, fordi jeg har været kærester med Harry. Jeg hader ham. Bare tanken om at han har været min kæreste, hader jeg. Jeg hader de ting han gjorde mod mig. Måske hader jeg ham, men jeg elsker ham også lidt stadig. Jeg har langt brunt hår, med nogle kraftig blå øjne. Mange beskriver mig også som smuk, men efter at Harry var mig utro, har jeg mistet en del selvtillid. Jeg er ikke så stærk som jeg har været, hvilket jeg er ked af. Men det han gjorde, fik min selvtillid helt i bund. Han sagde at han elskede mig og jeg stolede på ham, men jeg tog fejl. Jeg tog fejl af min bedsteveninde og ham. De mennesker som skulle være de tætteste på mig.. Jeg lærte Harry at kende gennem en fælles ven. Vi gik dog ikke på samme skole, men hvem siger at man ikke kan have venner uden for skolen? Min familie, venner og selv min eksbedsteveninde syntes at Harry og jeg var det perfekte par. Men en ting hun viste, var at hun var jaloux på mig…

_____________________________________________________________________________________________

 

Jeg sad nede i stuen sammen med min familie. Jeg sad som altid med fjernbetjeningen i skødet, så det var altid mig som valgte hvad vi skulle se. Jeg sappede mellem en masse kanaler og pludselig faldt det mig, at der var Xfaktor finale. Jeg vidste at Harry var med i det latterlige program, det var jo mig der havde sagt til ham for 2 år siden at han skulle melde sig. Harry havde altid været den type som gerne ville gøre indtryk på andre, men mig, nej, han kunne ikke gøre indtryk på mig igen. Jeg var træt af ham. Han havde sagt bag scenen ind til kameraet, om hvorfor han havde meldt sig, og selvfølgelig kom det frem at det var fordi at han savnede mig. Okay, jeg måtte indrømme at jeg også savnede ham en lille smule, men jeg var kommet over ham for længst.

Harry havde prøvet og komme i kontakt med mig virkelig mange gange, men jeg valgte at ignorere alle hans beskeder og opkald. Det kunne godt være at han ville i kontakt med mig, men jeg var overhovedet ikke forberedt på at skulle snakke med ham efter 2 år. Selvfølgelig kunne han godt forstå det, men han ville bare så gerne snakke med mig igen. Jeg havde flere gange set at han ringede til mig, men jeg valgte bare at kigge på billedet som kom frem af ham. Jeg var sikkert en rigtig b:tch, men jeg gjorde som det passede mig. Han skulle ikke tro noget som helst. Jeg stolede på ingen, heller ikke min familie. Den eneste jeg sådan rigtig stolede på, var mig selv. Sådan en rigtig lille egoistisk 16 år gammel kælling. Sådan troede jeg at de fleste beskrev mig, for alle ville jo gerne have at vi skulle blive kærester igen, men jeg havde ikke lyst. Jeg lyttede ikke til nogen, kun mig selv.

 ”Sheila, se der er Harry” havde en eller anden person sagt til mig, men hvem vidste jeg ikke. ”Sheila, er du der!” og straks vågnede jeg op af mine tanker. Det var min lillesøster Sarah som havde stået og råbt mig ind i hovedet. Jeg kiggede op i fjernsynet og så ham synge. Kameraet havde summet helt ind på hans ansigt, så man kunne ikke se nogle af de andre drenge.  Han havde virkelig forandret sig meget på 2 år. Jeg kunne mærke vreden komme gennem min krop da jeg så ham. Jeg tog tæppet op til mig og kiggede åndsvagt på det. Han skulle fandme ikke tro at han var bedre end alle andre, når han ikke var det! Derefter smed jeg det på gulvet, tog en håndfuld slik, mit glas og gik vred op mod mit værelse.

Jeg tændte fjernsynet og slog dynen om mig. Jeg slog over på kanalen hvor der var Xfaktor. Sangen var nu færdig og dommerne var i gang med at forklare hvad de syntes om deres optrædning. Jeg ville bare lige se hvad hans kommentar var nu om mig. Jeg forstod ikke hvorfor der var så mange piger som syntes at han var så fantastisk. Godt nok havde han sødt hår, søde øjne og det hele, men at så mange piger ville falde for Harry, det havde jeg ikke tænkt på. ”Og Harry, nu har du jo gerne ville sige noget i lang tid til en bestemt pige. Hvad vil du gerne sige til hende?” hørte jeg fra fjernsynet. Modigt af ham at han turde sige det på landsdækkende TV, for folk kendte mig jo ikke. Eller, der var ikke sat billede på hvem jeg var. Jeg var stadig den anonyme pige som var Harry Styles ekskæreste. Intet billede. Jeg vidste at der var mange piger som gerne ville være mig, fordi så ville de tage ham tilbage. Men hvis de havde været mig og havde været det igennem Harry og jeg havde, så ville de forstå at jeg havde afvist ham så mange gange. Harry havde flere gange kommet og ringet på vores dør, men jeg havde altid sagt til min mor at hun skulle afvise ham. ”Sheila, jeg ved at du sidder og ser med der ude, men please, vil du ikke bare skrive eller ringe til mig en enkelt gang” hørte jeg ham sige. Jeg kunne se at han stod med tåre i øjnene, hvilket sikkert bare var skuespil. Selvfølgelig lavede han skuespil, sådan så folk skulle have ondt af ham, men tro mig, jeg havde ikke ondt af ham. Jeg smilte lidt over det han sagde. Nej vent, jeg måtte IKKE smile over ham. Det var så forkert. Jeg havde afvist ham og han sagde det kun for at få opmærksomhed. F_ck ham og alle hans venner. F_ck alle hans fans, som var skide misundelige på den anonyme pige ved navn Sheila Goodwin. F_ck alle dem som havde ondt af ham. I det hele taget så f_ck ham.

Jeg havde ikke tænkt mig at ringe eller skrive til ham, men på et tidspunkt, så skulle jeg jo give op. Eller han skulle give op. Kunne han ikke bare nøjes med at sende en buket blomster med et sødt kort, med et billede af os to på? Hah, jeg ville brænde billedet og fejre Sankt Hans på mit eget værelse. Han skulle pines! Pines sådan så at det gjorde lige så ondt på ham som det gjorde på mig da jeg fandt ud af at han var mig utro. Jeg kiggede videre på fjernsynet og begyndte at grine ondt over at han var begyndt at græde. Ha, stakkels knægt som ikke får sin pige tilbage. Men helt ærlig, come on. Det var hans egen skyld at jeg slog op med ham og IKKE omvendt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...