I Could Be The One - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2014
  • Status: Igang
Ronja er en helt almindelig 19-årig pige. Hendes forældre blev skilt da hun var helt lille og derfor har hun aldrig kendt sin far. Hendes liv ændrer sig fuldstændig da hun tager på en længe ventet musik sommerlejr.

De fem kendte drenge, Zayn, Louis, Harry, Niall og Liam har fået besked på at tage på denne sommerlejr så de kan blive bedre til at skrive sange.

Ronja fanger hurtigt drengenes opmærksomhed, ikke blot fordi hun er et naturtalent til at skrive sange, men også fordi hun ligner en af drengene utrolig meget. Især en af drengene er betaget af Ronja, men kan Ronja overhovedet lide dem? Og hvad sker der når Zayn får hende i problemer, så de ender med at sove i telt 20min væk fra resten af lejren.

Find ud af det hele i I Could Be The One, hvor venskaber bliver sat på prøve.

50Likes
57Kommentarer
3517Visninger
AA

8. Moonlight

Jeg mødte nogle flotte brune øjne og et charmerende smil.

 

”Zayn, vi skal gå tilbage til vores egne hytter.” sagde jeg koldt og øgede tempoet.

 

”Drengene, dig og Alex mødes i skoven klokken et.” fastslog han og gik tilbage til sin hytte.

 

Skulle jeg møde op eller brænde dem alle af?

 

Jeg gik irriteret tilbage til hytten, hvor Alex allerede var i gang med at skifte til nattøj.

 

”Har du hørt hvad drengene har planlagt?” spurgte jeg og fandt mit eget nattøj frem.

 

”Hvad mener du?” spurgte hun forvirret.

 

”De vil gerne have at vi skal mødes med dem i skoven klokken et.” forklarede jeg og skiftede hurtigt til nattøj, som bestod af et par shorts og en stor T-shirt.

 

”Jeg er på.” grinte Alex frisk og gik ud for at børste tænder.

 

Jeg havde regnet med at Alex var den forsigtige pige, men det lød vist ikke sådan.

 

”Fedt.” mumlede jeg sarkastisk og gik selv ud for at børste tænder.

 

***

 

”Det er nu.” hviskede Alex lavt.

 

Jeg satte mig lydløst op i sengen og tog den store sweater, som jeg havde lagt ved siden af sengen, ”Klar?”

 

”Ja.” mumlede Alex lavt, og vi listede os stille ud af sengen.

 

En kold vind slog os i møde, da vi kom udenfor.

 

”Fuck her er mørkt.”  hviskede Alex, og førte vej hen til skoven.

 

Månen lyste det meste af skoven op, men der var stadig et uhyggeligt præg over den.

 

”Psst her over.” hviskede en stemme til højre for os.

 

Vi kom til en lille lysning hvor de fem drenge sad.

 

”Så kom i alligevel.” grinte Zayn.

 

Jeg himlede irriteret øjne af ham, ”Hvad havde du regnet med?” spurgte jeg flabet og satte mig ved siden af Niall.

 

Alex slog sig hurtigt ned ved siden af mig.

 

”Nå, hvad er det vi skal?” spurgte Alex spændt.

 

”Det forklare vi senere.” smilede Liam og kiggede så nysgerrigt på mig.

 

”Hvad?” udbrød jeg irriteret.

 

”Hvor gammel er du endelig?” spurgte Harry pludselig. 

 

”18.” svarede jeg kort.

 

”Hvornår har du fødselsdag?” spurgte Zayn seriøst.

 

”D.1 februar.” sagde jeg ligegyldigt og sendte Alex et mærkeligt blik.

 

Alle drengen gispede lavt da de hørte mit svar, de så alle sammen chorkeret ud og de lignede nogen som havde set et spøgelse. For en sikkerheds skyld holdte jeg vejret og kiggede mig forsigtigt overskuldrene, jeg pustede tungt ud da ingen stod bag mig.

 

”Så har du fødselsdag på samme dato som Harry.” forklarede Liam som var den første der kom til sig selv.

 

”Fedt, så kan det være at vi er tvillinger.” hvinede jeg for sjovt og klappede ivrigt i hænderne.

 

”Ej ja.” udbrød Niall, som ikke rigtig havde fanget ironien.

 

”Tag jer sammen.” vrissede jeg koldt og rejste mig op.

 

Forvirringen blev skabt til vrede og jeg kunne simpelthen ikke tage dem seriøst.

 

”Jeg går tilbage.” sagde jeg til Alex.

 

”Jeg bliver her lidt endnu.” smilede hun undskyldende.

 

Jeg trak ligeglad på skuldrene og begyndte at gå tilbage af.

 

Det var lidt uhyggeligt at gå alene tilbage og jeg synes at jeg kunne høre skridt hele tiden.

 

Pludselig lagde en hånd sig på min mund og trak mig om bag et træ, jeg ville skrige men kunne ikke. Jeg sværger at mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig da jeg mødte Zayns øjne. Han fjernede hurtigt sin hånd da han så mit ansigts udtryk.

 

”Din nar.” hvæsede jeg surt.

 

”Hvorfor så sød?” spurgte han flabet.

 

”Hvorfor så irriterende?” svarede jeg flabet igen.

 

”Ronja Dukment og Zayn Malik i bedes træde frem.” bad en stemme vredt.

 

”Fuck.” mumlede jeg chorkeret og trådte frem.

 

”Hvad laver i her ude så sent om natten?” spurgte Britt skuffet.

 

Jeg sendte Zayn et desperat blik men han så ligeså hjælpeløs ud som mig.

 

”Øh vi ville skrive videre på vores sang.” forklarede jeg dumt.

 

”Det er godt med jer. Vi mødes i forsamlingshuset klokken 7 i morgen tidligt, og tag alle jeres ting med.” sagde Britt strengt.

 

”Okay.” mumlede mig og Zayn i kor.

 

Blev jeg nu sendt hjem? Hvad ville min mor ikke sige?

 

”Se at komme i seng.” sagde Britt strengt og gik tilbage til sin hytte.

 

”Flot!” sagde jeg sarkastisk og slog hånden ind i et træ.

 

”Rolig tiger.” grinede Zayn.

 

”Du skal overhovedet ikke sige rolig til mig, som om du ikke har gjort nok.” råbte jeg surt.

 

Med faste skridt gik jeg tilbage til hytten, de to andre piger sov stadig så jeg gik hurtigt ind på værelset. Jeg smed den store sweater på gulvet og lagde mig surt i sengen.

 

En irriterende følelse spredte sig i kroppen, og jeg vidste at jeg nok ikke ville få sovet så meget den nat.

 

***

 

Vækkeuret ringede præcis klokken 6, jeg slukkede det hurtigt så ingen af de andre ville vågne.

 

Alex var kommet tilbage klokken 4, og jeg tror aldrig jeg har set hende så glad. 

 

Jeg fandt et par sandfarvede shorts og en sød blomstret top, hurtigt tog jeg det hele på og smed resten af tøjet ned i min kuffert. Jeg lagde lidt mascara og satte mit brune hår op i en stor knold.

 

Det tog ikke særlig lang tid så lå alle mine ting nede i kufferten.

 

Jeg skrev mit mobil nummer på natbordet, så Alex kunne kontakte mig hvis hun ville. Jeg kiggede på uret, 6.45 viste det, så jeg kunne ligeså godt gå nu. En dårlig fornemmelse spredte sig i min krop, og jeg blev hurtigt nervøs. Jeg trak stille min kuffert ud af hytten og satte kurs mod forsamlingshuset.

 

Zayn sad allerede i sofaen med sine ting da jeg kom ind.

 

”Er du okay?” spurgte han bekymret.

 

Jeg valgte at ignorere om ham og satte mig i den modsatte sofa.

 

”Godmorgen.” hilste Britt. ”Efter som i har brudt en af vores regler, skal i nu stå for ansvar for jeres handling.” 

 

”Okay.” svarede mig og Zayn i kor.

 

”Så er i søde at følge med mig?” bad hun strengt.

 

Zayn og jeg rejste os op og tog vores ting.

 

Uheldigt at jeg havde så meget med.

 

Britt gik ud af forsamlingshuset, og ud i skoven, uden tøven fulgte jeg med. Zayn sendte mig et spørgende blik men jeg valgte at trække kort på skuldrende.

 

”Så er vi her.” udbrød Britt pludselig efter at vi havde gået i 25min.

 

Jeg gispede chorkeret.

 

”Det kan du da ikke.” protesterede jeg chorkeret.

 

”Det er inden det eller hjem.” sagde Britt strengt. 

 

______________________________________________________________________________________

I må meget gerne tjekke min nye movellas ud http://www.movellas.com/book/read/201308011251477818 !! Det ville gøre mig så glad!!! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...