The Black Returns (HP)

Ari Black er klar over, at begge hendes forældre er Dødsgardister, og hun ved, at hun en dag bliver nødt til at træffe en beslutning; Hun skal vælge mellem hvad der er let, og hvad der er rigtigt. Men for nu skal hun klare sig igennem det første år på Hogwarts Skole for Hekstekunster og Troldmandsskab. Der vil hun lære den sande betydning af "rigtigt".

13Likes
20Kommentarer
1254Visninger
AA

2. Brevet - del 1

 

Kapitel 1 – Brevet

Juli 1992

 

Jeg har altid elsket tidlige morgener; at være vågen tidligt nok til at se solopgangen, som altid har fascineret mig og fyldt mig med håb. En ny start. Jeg elsker solen, men ikke solnedgangen; den er skræmmende. Skræmmende fordi solnedgang betyder at mørke - at stjerner ankommer og solenopgangen siger farvel til dem. Jeg hader at være opkaldt efter en stjerne. Mørket skræmmer mig. Jeg er vel, hvad man kalder for mørkeræd. Men uanset hvad så har jeg, lige siden jeg var seks, stået tidligt op om morgenen for at se solopgangen, inden jeg tog tøj på og gik ned til morgenmad.

I dag var ikke anderledes. Min husalf, Cora, vækkede mig før solopgang ligesom hun altid har gjort, siden hun er blevet min personlige husalf. Jeg gik ud på balkonen, som forløber rundt langs huset østlige side. Cora sad ved siden af mig. Jeg har altid insisteret på at sidde sammen med hende, nyde solopgangen og dele den fred, det giver. I starten nægtede hun. Slog det hen med at hun havde pligter at gøre. Så spillede jeg ”du er min husalf, du skal gøre som jeg siger”-kortet, og siden har hun gjort det uden at protestere.

Jeg betragtede solen, da den steg over bakkerne og ud mod øst, hvor der ingen skyer var at skue på himlen. Det er sommer her, og det er smukt. Jeg sad der lidt længere den morgen, end jeg burde – det var sådan en dejlig morgen.

”Cora mener, at frøken Black bør gøre sig klar til at få morgenmad, inden fru Malfoy kommer og kigger efter hende.” Jeg så hen mod hende. Hun havde ret. Morgenmaden var en familieaffære og min tante kunne ikke lide, når jeg kom for sent eller helt gik glip af den.

”Godt tænkt, Cora.”  Jeg gik indenfor for at tage et brusebad, mens Cora gik i gang med at finde noget tøj. Da jeg kom tilbage var hun forsvundet. Efter at have trukket i tøjet fandt jeg vej ned til køkkenet.

Min tante og onkel sad allerede ved spisebordet, og Draco var uden tvivl ikke langt væk. Hele familien vågnede forholdsvis tidligt; det var forkert stadig at befinde sig i sengen i løbet af de sene morgentimer. Alligevel har ingen andre nogensinde delt solopgangen med mig, hvilket altid har passet mig fint.

”Godmorgen tante Cissy, godmorgen onkel Lucius.”  Min tante smilede varmt til mig.

”Godmorgen Adhara. Hvordan var solopgangen her til morgen?” Lucius viste ingen interesse i min morgen vane; han var sjældent interesseret i andet end ham selv.

”Den var virkelig dejlig; det bliver godt vejr i dag.” Efter fem år var han stadig ikke klar over, at Cora så det sammen med mig, og jeg havde ingen planer om at fortælle ham om det. Husalfer er af lavere klasser end troldmænd og hekse. Lige siden de fødes er deres skæbne at tjene troldmandsfamilier, som har råd til dem. De var intet andet end slaver. Jeg forstod det og fulgte det for det meste, men det betød ikke, at jeg ikke nød Coras selskab.

”Det er godt. I to har fået et brev,” sagde Nacissa stadig smilende. Jeg kiggede bag mig; Draco var kommet ned kort efter mig og stod nu i døråbningen.

”Er det vores breve fra Hogwarts?” spurgte Draco siden det var juli nu, og han burde få sin bogliste for hans andet år, mens jeg skulle starte mit første år i september. Jeg kiggede nærmere på spisebordet og ganske rigtigt; på min plads ved bordet lå en lille kuvert, svarende til hvordan Draco’s havde set ud første år. Jeg gik hurtigt hen til det. Skrevet på forsiden af konvolutten med en svag, kludret håndskrift stod der: 

Frøken A. Black

Malfoy Manor

Wiltshire, England

Jeg vendte konvolutten om og betragtede Hogwarts forseglingen før jeg åbnede brevet. Mit brev var her endeligt! Imens jeg læste brevet, blev min begejstring større og større, og inden jeg havde afsluttet det, virkede ventetiden helt umulig at overleve. Det eneste mærkelige var, at næsten alle bøgerne var skrevet af en mand ved navn Gilderoy Lockhart. Hvad var der galt med de førsteårs bøger Draco havde brugt? Jeg kom dog hurtigt på andre tanker; jeg skulle til Hogwarts!

”Det ser ud til, at jeg slutter mig til dig på Hogwarts, Draco.”

”Fantastisk, du har bare at komme til Slytherin!”

”Selvfølgelig vil jeg det hele: Alle i familien er fra Slytherin.” I det mindste alle jeg kendte. Alt jeg vidste, var at min mors navn var Bellatrix, og at vores familie er fuldblodet. Hele familien Black var kommet i Slytherin, bortset fra en som havde været en foræder. Jeg vidste alt dette om min mor, men intet om min far. Jeg havde aldrig spurgt. Jeg var bange for svaret, men jeg begyndte at tro, at jeg måske burde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...