Anderledes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 5 maj 2016
  • Status: Igang
Kender du det at være anderledes end alle de andre? At må gå igennem dagen som den ingen af de andre taler til? Det gør Linda... Hun lever i en verden hvor folk ikke vil have noget med hende og hendes evner at gøre. Hun holder den ligegyldige facade for alle andre, men holder den? Hvad med krigen? Hvordan skal det nu gå?

3Likes
4Kommentarer
1251Visninger
AA

4. Vågen

Det varede ikke længe før Linda var omringet af folk, der råbte og skreg i munden på hinanden. Linda forsøgte forgæves at åbne øjnene, men lige gyldig hvor meget hun prøvede kunne hun ikke. Hendes krop var tung og hun kunne ikke komme på benene selvom hun gerne ville. stemmerne omkring hende forsvandt langsomt. Hendes krop begyndte at ryste voldsomt og koldsveden sprang frem overalt. Hendes hoved blev tungt og faldt sammen. Alting blev mørkt og omverden forsvandt helt væk. Hun kunne mærke hvordan hun langsomt gled ud i ingenting. 

***

"Det er jo tydeligt at hun ikke ønsker at hjælpe dem!" råbte en stemme der lød som om den kom meget langt væk, eller også føltes det bare sådan fordi hun var helt rundt på gulvet. Linda lå stadig med lukkede øjne og kunne ikke røre sig. "Vi ved intet om pigebarnet overhovedet!" svarede en anden stemme tilbage. De lød begge vrede og frustrererede. "Det er tydeligt at hun er kraftfuld og hun er muligvis vores eneste change for at vinde den her krig," fortsatte den første. Linda koncentrerede sig voldsomt for at finde ud af hvem stemmerne tilhørte. 

Der gik lidt tid inden at hun genkendte stemmen af den første som værende Toks. Den anden kunne hun halvt genkende og halvt regne ud var generalens. Hvorfor kunne han ikke bare lade hende hjælpe?

Hun tog en dyb indånding og begyndte at hoste kraftigt. "Hun vågner," udbrød Tok i det samme og hun kunne mærke at han tog hendes hånd og satte sig i huk ved siden af hende. Hun blinkede lidt med øjnene og åbnede dem halvt op. "Er du okay?" hviskede han uroligt og knugede forhåbningsfuldt hendes hånd. Hun smilede så godt hun nu kunne og nikkede forsigtigt. "Hvor... Mick..." fik hun anstrengt presset ud mellem sine tørre læber. Han smilede og så ned. Der var noget i hans blik der virkede trist eller sorgmodigt. "selvfølgelig..." hviskede han næsten uhørligt inden han fortsatte lidt højere, "han nægtede at forlade din side, men vi måtte få nogen til at eskortere ham ud til træning, men jeg vil sende bud efter ham. 

Han rejste sig og gik hen og talte med en af vagterne der stod patruljeret uden for teltet. Hvorfor ville Mick ikke forlade hendes side? Hvad var der sket? Tankerne hvirvlede rundt i hovedet på hende og hun begyndte at hoste igen. Det skar hele vejen ned i halsen. Tok skyndte sig hen til hende. "Vand!" hviskede hun tørt imellem hostene. Han skyndte sig at give hende en dunk. Hun drak grådigt af den kølige læskedrik. Hun kunne mærke dråber af vandet flyde ned langs halsen. 

Da hun var færdig så hun taknemligt på Tok og smilede. Han smilede igen og tog hendes hånd med den ene af hans og lagde dunken til side med den anden. "Tak..." hviskede hun stille og klemte en smule mere om hans hånd. Ikke meget for det havde hun slet ikke kræfter til, men bare lige nok til at det kunne mærkes.

Han åbnede munden for at sige noget, men blev i det samme afbrudt af Mick der stormede ind i lokalet. Han var forpustet og rød i hele ansigtet. Sveden sprang ud fra hans pande i det at han faldt på knæ ved siden af Lindas seng. Han tog hendes hånd imellem begge hans og så bekymret på hende mens han stønnede: "Er du okay?" Hun smilede forsigtigt til ham. "Du... Lugter," hviskede hun træt. Han små grinte lidt og første sine læber og så sin pande ned til hendes hænder inden han svarede: "Ja, ja det gør jeg vel." 

Hun så op i loftet og sagde henvendt til dem begge to: "Jeg er træt... vær sød at få mig... ud." Hun så bedende på Mick. Tok så forvirret fra den ene til den anden, men Mick smilede bare og forklarede: "Linda kan ikke sove indenfor, ligegyldigt hvor latterligt det end lyder." 

Han begyndte at tage fat omkring Linda for at hjælpe hende op at stå. Det tog ikke Tok lang tid at opfatte hvad han ville. Tok gik om på den anden side af sengen til Mick og tog fat om Linda fra den anden side. Linda hang mellem dem armene omkring deres halse og de havde godt fat omkring hendes krop. 

Det tog dem noget tid at finde et sted, hvor de kunne ligge Linda uden at hun ville forstyrre nogen i deres daglige sysler. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...