Det sidste jeg tænker på (One shot)


4Likes
0Kommentarer
871Visninger

1. Oneshot

Det høje sus fra bilerne, er stryger forbi lige nedenunder mig, danner nærmest en melodi.

Snart ville susene og bilernes brummende lyde blive erstattet af tomhed,  et sort intethed.

Når først aftrækkeren er trykket ned, er der ingen vej tilbage. Men jeg ønsker heller ikke nogen vej tilbage, jeg har intet at vende tilbage til. Måske er der nogle som siger at de elsker mig, eller bare holder af mig, men jeg ved at det bare er løgne de fylder mig med. Ordene preller af på mig. Intet kan længere nå ind til mit hjerte. Det eneste jeg har tilbage er den uendelige smerte som sidder overalt i mig.

 

Folk siger altid at alle lever af en grund. For mig lyder det bare som noget de siger for at føle sig specielle. Men hvis jeg er blevet sat i verden af nogen grund er det for at dø.

Alle drømmer om en fantastisk lys fremtid, med lykke, rigdom,kærlighed og prinsen på den hvide hest. Og jeg havde også engang drømme som dem. Men med tiden begyndte virkeligheden at gå op for mig og mine drømme forsvandt. Gled ud og blev i stedet erstattet af den grå virkelighed. Hvorfor skulle jeg blive ved med at fylde mit hoved med uopnåelige drømme? Drømme som jeg aldrig ville være i stand til at nyde eller føle. Hvordan ville verden se ud for mig, hvis jeg ikke havde den evige indvendige smerte? Ville jeg blive den person som alle beskrev mig som? Den glade og smilende person. Ville der komme til at ligge en virkelig glæde bag alle de smil som jeg gemte mig bag?

Smilene var vel min måde at skjule for andre, og ikke mindst mig selv hvor meget smerte og had jeg i virkeligheden havde gemt indeni mig. Jeg gemte mig bag det trygge og sikre, bag min facade som jeg havde brugt flere år på at opbygge.

 

Jeg ved at det ville ende alligevel, så hvorfor vente? Hvorfor vente når jeg ikke har noget tilbage at leve for? Jeg vil blive ældre. Min hud vil begynde at rynke, mit kastanjebrune hår vil begynde at blive gråt. Men det ville kun være det udvendige som ville ændre sig gennem tiden, den indvendige smerte vil hele tiden være den samme. Så hvorfor vente, når jeg bare kan slutte det hele nu?

 

Da jeg var yngre troede jeg, eller i hvert håbede på en bedre slutning. Om at han en dag ville stoppe, eller bare at jeg ville lære at leve med det. Nogen gange kom jeg så langt ind i mine egne drømme at jeg troede på at jeg en dag kunne blive lykkelig. Men hver eneste berøring, hvert et kys, trak mig længere væk fra drømmen og ødelagde en lille del inden i mig. Indtil der ikke længere var noget tilbage.

 

For verden er jeg ligegyldig, bare en ud af en milliard.

Jeg kigger ned på pistolen. Mine øjne lukker sig i, jeg trækker vejret dybt og fylder mine lunger med luft. Jeg mærker pistolen i min hånd, den er blevet min eneste udvej fra det mørke jeg lever i. Jeg smiler, tanken om at jeg lige om lidt vil ende smerten føles vidunderlig. En frisk brise fra det åbne vindue rammer mig. Jeg løfter pistolen op til mit hoved og skyder.

 

Alle har en lykkelig slutning.

Det her er min.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...