Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

43Likes
68Kommentarer
8078Visninger
AA

7. You're not alone.

Jeg gik med hurtige skridt op af stentrapperne, låste døren op, trådte ind og smækkede den hurtigt i igen. Jeg smed mine løbesko fra mig og løb af trapperne. Da jeg trådte ind på det triste værelse, smed jeg mig hårdt ned i sengen, og begravede mit våde ansigt ned i hovedpuden. Ja, jeg havde grædt. Jeg var ked af det og, hvorfor vidste jeg ikke. Måske fordi, jeg lige havde skubbet den eneste person væk, som rent faktisk gad og tale med mig. Men på den anden side, så var han berømt. Han ville sikkert bare bruge mig til et eller andet, og så lade mig i stikken, når jeg havde brug for ham. Men så på den anden side - igen, så virkede han så ærlig overfor mig. Hans tone når han talte, var ikke hård eller flabet. Nej. Den var glad og kærlig. Og så hans øjne, hans smil og hans krøller.

Forhelvede Tenna, og pokkers ta' Harry Styles og hans irriterende gode udseende.

Jeg vendte mig om på ryggen, kastede den våde pude på gulvet og kiggede ud af vinduet. Jeg tog en dyb vejrtrækning, og det fik tårene til og løbe igen. Suk.

 Skyerne som gled roligt forbi på himlen, gjorde mig beroligende. Kun på grund af Rose, og vores minder. I ved. Dengang, hvor vi stirrede på dem. Ja, i kender historien.

Jeg rystede forvirret på hovedet. Hvem talte jeg egentlig med? Når ja. Ingen. Det var kun mig alene, og mine tanker. Endnu et suk undslap mine læber. Hvor var jeg forever alone. Nå men, tilbage til Mr. Styles. 

Hvad skulle jeg gøre? Jeg havde allerede sagt til ham, at jeg ikke ville omgås ham. Ærligtalt, så vidste jeg ikke om det var løgn. Måske var det, måske var det ikke. Org man. Hvorfor er livet så forvirrende, og kompliceret? Det er da tydeligt, at Gud legede med mig, og han nød det sikkert også. Var Gud egentlig en han eller en hun? Eller noget helt tredje? Måske en den. Haha. Gud var en den. Det vil sige en hund. I ved, man kalder jo hunde for den, eller det gør jeg i hvert fald. 

Seriøst Tenna. Back to reality.

Jeg skubbede min latterlige tankegang ud af mit forvirrende hoved og prøvede og fokusere på det vigtige. Men, det kunne jeg ikke på tom mave. Jeg rejste mig udmattet fra sengen, og slæbte mig selv hen til døren. Jeg tog et hurtigt smut forbi toilettet, og jeg blev næsten skræmt af mit eget syn. Mit makeup var løbet helt ned til min hage, og mine øjne var sorte. Jeg lignede en vaskebjørn, en grim og død vaskebjørn for, at sige det mildt. Jeg vaskede mit ansigt, og tørrede det efter. Jeg var stadig sort om øjnene, og så var jeg også rød, på grund af hævelse. Se, hvad Harry Tard Styles havde gjort ved mig. Ja. Tard. 

***

Okay, det eneste, som var i alle de mange skabe var kiks. Mums. Nej, overhovedet ikke. Tørre og kedelig kiks, det kunne jeg ikke leve af. Jeg sukkede skuffende, og trådte et skridt tilbage og lænede mig op af spisebordet. Hvad fanden skulle jeg så leve af?

En velkendt lyd kørte gennem mine øre. Nogen ringede på. Jeg lænede hovedet bagover og sukkede højtlydt. Hvorfor Gud?

Med tunge skridt og et hæslig look, gik jeg hen til hoveddøren. Jeg kiggede ud af vinduet, og mine øjne mødte, de samme grønne øjne, som jeg havde skubbet væk og løbet fra. Jeg gav mig et gisp, og mine hænder rystede af nervøsitet. Hvad ville han her? 

Jeg holdte min ene hånd på håndtaget og den anden på låsen. Jeg turde ikke og åbne, af to grunde. Et. Der kunne være paparazzier, som havde fulgt efter ham. To. Jeg var ekstrem nervøs for, hvad han ville sige.

Jeg tog en dyb indånding med lukkede øjne, og drejede forsigtigt på låsen. Jeg åbnede mine øjne, og trak derefter ned i håndtaget. 

Et bekymret ansigtudtryk mødte mine øjne, samt en lækker fyr, som jeg - igen, lige havde skubbet væk. 

Tenna Severin. Tag dig sammen. Ikke tænk på hans lækkerhed. 

"Hvad laver du her?", spurgte jeg irriteret og lænede mig op af døren fra siden af.

"Hvorfor løb du væk?", spurgte han lidt flabet. Hey! Du skal ikke besvare mit spørgsmål, med et andet spørgsmål, din tard.

"Ik besvar mit spørgsmål, med et andet spørgsmål, som du udmærket godt kender svaret på.", sagde jeg endnu mere flabet. Ja, jeg kan også være flabet Styles. Egentlig ret sjovt, at han hed Styles. Tænk, hvis han åbnede en frisørsalon, som hed Harry Styles styles. Haha. Gad vide om, hvor mange styles Styles kunne style? 

"Ik vær flabet.", sagde han. Hans svar fik mig trukket ud af min sjove tanke. Styles..

"I lige måde.", svarede jeg ham, flabet. Jeg ville sku ikke ligefrem stoppe med og være flabet.

Han rullede med øjnene, og trådte et skridt tættere på. Mine hænder reagerede automatisk på det, og gjorde et stop tegn. Eller i ved. Holdte dem i luften, foran min krop. Det mislykkedes totalt, og han trådte endnu et skridt tættere på. Han var helt tæt på mig, så mine hænder lå på hans bryst. Så tæt på, at jeg kunne mærke hans ånde på mod min pande, og det fik min mave til og slå kølbøtter. Millioner af kølbøtter.

Jeg bed mig i læben af nervøsitet, og stirrede på hans brystkasse. Jeg turde ikke og kigge op og, hvad han egentlig gang i?

Min mave slog flere kølbætter, og en virkelig mærkelig følelse sejlede inde i mig. En følelse, jeg never ever, havde følt før. Jeg prøvede og ignorer det, men af en eller anden grund, kunne jeg ikke. Det var underligt for mig. Måske var jeg faldet for Mr. Styles? Nej, det kunne ikke passe. Han var bare en lækker gut. Eller rettere. Han var en lækker berømtheds gut. Han var jo Harry Styles fra Two Directions. Nej, vent. Two Directions? Det var vist ikke helt rigtigt. Jeg lavede mit berømte tænke ansigt. Ja, ja Styles, jeg er skam også berømt for noget. Lol. Underlig tankegang. 

"ONE DIRECTION!". Det gav et sæt i Harry, og det fik mig til hoppe en smule. Havde jeg virkelig lige sagt det højt? Nogle gange styre mine tanker, mine handlinger.

Fuck dem.

De skulle blive der, hvor de hører til. Nemlig i min hjerne. Hvis jeg altså havde nogen. Ej, selvfølgelig havde jeg det. Jeg dumpet jo trodsalt ikke i mine fag, lige udover biologi. Men altså hallo. Hvad fanden skal man bruge det bras til alligevel?

"Hvad?", kom det forvirret fra ham. Jeg tog chancen og rettede mit blik op. Han havde løftet et øjebryn, og kiggede forvirret ned på lille mig. 

"Jeg tænkte bare.", sagde jeg lidt tøvende. Jeg ville have sagt det flabet, men når mit blik mødte hans var jeg som hypnotiseret. Ligesom jeg var tidligere i dag. Hypnotiseret af Harry Styles. Hvorfor nævnte jeg egentlig hans navn, næsten hvergang jeg tænkte på noget? Hmm.. Weird. 

"På hvad?", spurgte han og sendte mig et lumsk smil, som sagtens kunne have været et frækt smil. Frækkert. Nej, sådan en var jeg ikke. Måske var jeg rebelsk, men fræk? Nej. Igen, jeg havde ikke engang fået en dreng til og kysse mig, så hvordan i helvede skulle jeg få en dreng til og stjæle min mødom? 

"Jeg havde bare lige glemt, hvad bandet hed.", svarede jeg og sendte ham et svagt smil. Et svagt fnis undslap hans læber, hvilket ikke gav nogen mening - i følge mig. 

"Kan jeg komme indenfor?", spurgte han og borede sine grønne øjne ind i mine brune. Grøn og brun, er faktisk en god kombination, nu hvor jeg tænker over det.

Vent, hvad? Indenfor? Fuck.. Jeg havde fuldstændig glemt, vi var stadig stod udenfor. Masser af folk havde jo passeret gaden, og de har sikkert taget billeder. Fuck. Fuck. Fuck. Og atter FUCK!

Uden, at tænke mere over det, tog jeg fat i hans arm, trak ham indenfor, smækkede døren i og låste den. Jeg vendte mig, og blev forskrækket over, hvor tæt han igen stod på mig. Jeg trådte et skridt tilbage, og min ryg ramte hårdt døren. Jeg bed mig i underlæben, for ikke og klynke. Han trådte et skridt frem igen, og atter reagerede mine hænder. Tættere skulle han ikke.

"Heftigt.", sagde han og sendte mig 100% et frækt smil. Jeg prøvede og ignorerede den uventede trang, som pludselig skyllede rundt i min krop.

Fuck Styles.

Jeg kendte ham dårlig nok, og han fik mig allerede til og få lyst til og hoppe på ham. Men nej, det ville jeg ikke gøre. Jeg vil miste min mødom, til en speciel og i mine øjne, så var han ikke speciel - nok. 

"Hvad.. Hvad laver du egentlig her?", spurgte jeg igen, eftersom jeg ikke havde fået et ordenlig svar. Min stemme var rystende, og mit hjerte sprang hele tiden nogle slag over. Igen. Fuck Styles. 

Til mit held trådte han nogle skridt tilbage og så igen bekymret på mig. Hvordan kan han gå fra, at være bekymret, til fræk og så tilbage til bekymret? Måske fordi han kunne mærke, hvor nervøs han gjorde mig.

Styles havde ret den dag, han kom med armbåndet. Jeg havde slået hovedet.

"Jeg har været bekymret for dig. Synes du virkelig det er slemt, at hænge ud med en berømt en?", spurgte han. Det virkede nu ikke overbevisende, da han ikke rigtig viste nogle følelser. Men han var nu stadig charmerende.

TENNA! Stop det!

"Virkelig?", spurgte jeg flabet, hvilket ikke var meningen, så jeg sendte ham et smil for, at vise, at jeg faktisk var glad for, at han her. Okay først hadet jeg det og kaldte ham tard, og nu følte jeg, at jeg burde give ham en chance. Men så alligevel, så kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke lukke en berømthed ind i mit kedelige og triste liv. Jeg havde jo stadig ikke lært og give slip på den triste fortid. Jeg ville alligevel ikke kunne nyde min tid med ham, så længe Rose stadig var fanget i mine tanker - hvilket jeg ikke havde noget imod.

Han nikkede svagt og smilede. Og BANG! Tavshed. Ufedt. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg var vel lidt mundlam over han svar. Hmm.. Men det skulle ikke få, mig til og falde pladask for ham.

BRØØØØØØØØØØØØØØØØØØL!

Haha, min mave lyder som en bjørn. Meget forståeligt. Jeg havde jo intet spis endnu!

Han gav mig et weird blik, efterfulgt et løftet øjebryn. Jeg lagde forlegen mine hænder på min sultne Liam. Ja.. Jeg har altså opkaldt min mave, efter mit ynglings drenge navn, Liam. Arh Liam. Det er så sødt.

"Ehm ja.. Jeg har altså ikke fået spist endnu.", sagde jeg og kløede mig i håret. Han smilede, så hans tænder viste. Fuck ham og hans flotte tandpasta smil.

"Don't worry. About a thing. Cause very little thing. Is gotta be alright.", sang han. Jeg løftede et øjebryn. Okaaaaaaaaay. At synge Bob Marley midt i det hele, hjælper ikke på min sult, men wauw.. Han lød jo som en engel.

Okay, okay..

Han har det flotte smil, de smukke øjne, det nuttede hår OG så kan han synge. Det var jo klart, at han var med i et band.. Gisp. 

"Bob Marley? Virkelig?", spurgte jeg og kiggede forvirret på ham. Jeg er en meeeeeeeget forvirret pige, med en meeeeeeget underlige og forvirrende tankegang.

"He's a legend.", svarede han bare. Jeg nikkede. Det hjælper stadig ikke på min sult.

"Nå, men så bestiller jeg en pizza.", sagde han noget tid efter og tog sin mobil frem. Jeg nikkede atter.

"Ja hej. Jeg vil...". Hans stemme blev svagere, da jeg besluttede mig for, at gå op mit værelse. Egoistisk af mig, I know. Ja, egoistisk var jeg jo også.

Jeg satte mig på gulvet, og lænede mig op af sengen. Jeg tog min mobil frem, og kiggede på klokken. 15.30. Jeg gav mig et irriterende støn, og smed mobilen fra mig. Og, hvornår ville han egentlig smutte igen? Seriøst. Humørsvingninger, for the win. Og jeg havde ikke engang mit fucking lort!

"Hey.". Jeg rettede mit blik på døren, som jeg havde glemt, at lukke og Harry stod med en pizza i hånden. Det var hurtigt. 

Han kom nærmere og satte sig ned på gulvet ved siden af mig. Han lagde pizzaen på gulvet og åbnede den. 

"Bon appétit.", sagde han og smilede stolt på mig. Ikke tal fransk til mig nu. Jeg vil helst glemme det latterlige fag, som jeg åbenbart SKULLE tage som hovedfag. Grr.

Jeg sendte ham et skævt smil, og tog et pizzastykke. Jeg kiggede nysgerrigt på det, da jeg ikke rigtigt kunne se, hvad der var på den. Fuck det. Jeg tog en ordenlig bid, og en dejlig klump mad landede i Liam. Haha. Liam.. HEMSWORTH! Uf. Mums. Han er Gud. Vent nej. Liam Hemsworth er ikke Gud, for han elsker mig nemlig. Bahahahahaha! Ha..

Jeg rykkede lidt med hovedet, da jeg døde lidt i min egen vildt dårlig joke. Pyt. Liam var glad, og det var jeg også. 

"Dystert værelse.", kom det fra Harry og det fik mig til og rette mit blik på ham. Dystert værelse? Ej, er det rigtigt..

"Hvorfor har du ingen plakater?", spurgte han og så forvirret rundt. Det har jeg da også? Hvordan kan han ikke få øje på den?

Jeg rejste mig fra gulvet og gik over til døren. Jeg behøvede ikke og se tilbage for, at vide at hans blik fulgte mig. Gisp igen.

Jeg lukkede døren, og en sort, stor plakat hang på den. På plakaten var der fem mega overseje fyre med tattoos og mørkt hår. Dem fandt jeg virkelig tiltrækkende.

Jeg kiggede hen på Styles, og han sad med en rynket pande.

"Og de er?", spurgte han. Jeg åbende munden, så det blev formet som et 'O'. HVORDAN KAN HAN IKKE VIDE, HVEM DE ER?!

"Oh my fucking God! Ved du virkelig ikke, hvem de er?!", udbrød jeg og holdte mig for munden af lammelse. Styles var en skændsel for musikverdenen.

"DET ER FUCKING AVENGED SEVENFOLD!", sagde jeg og hoppede. Jeg fangirlede vist lige lidt der. Ups. Han gav sig et grin. Sødt nok. Jeg satte mig igen på gulvet ved siden af ham, og tog endnu et stykkepizza. 

***

Klokken var nu ved og blive 6, og Harry var stadig ikke smuttet. Ville han virklig gerne tilbringe tid med mig, når han helt sikkert kunne gå ud med sin model kæreste? Altså, hvis han havde en. Det havde han sikkert. Ingen kan modstå Styles. Ikke engang mig. Det gik mig faktisk lidt på. Hvorfor kunne han ikke bare være grim, så havde det været så meget nemmere. 

"Hvem er det?". Harry forstyrrede mig fandeme, midt i mine tanker om, at jeg ønskede ham grim. Ej okay, det gjorde jeg så ikke, men igen.. Det havde været nemmere.

Jeg kiggede ned på en billedramme, som han havde fundet frem. Mit hjerte slog et slag over, da jeg så, hvem han spurgte ind til. Jeg bed mig selv i underlæben og knep øjnene sammen, for ikke og begynde og stortude. Jeg mærkede nogle arme rundt om mig, og da der ikke var andre i værelset, kunne det jo kun være Harry. 

"Shh.. Shh.. Slap af.", sagde han med en beroligende stemme. Jeg knep øjnene hårdere sammen, og en lille tåre faldt. Jeg tørrede den hurtigt væk, og kiggede igen på billedet. 

"Det er min lillesøster og jeg for 3 år siden..", sagde jeg tøvende. Jep. Rose og jeg for 3 år siden, til min fødselsdag. Jeg knep øjnene i igen, og lod Rose overtage mine tanker. Men længe blev hun der ikke, da jeg blev forstyrret af Harrys hånd glide op og ned ad min arm, så det gav et stød gennem min krop. Hans kærlige berøringer gjorde mig fuldstændige stive. 

Pokkers ta' ham. Den retardere unge. 

Ej okay. Han var nu sød nok. 

Nej Tenna! Stop det lort!

"Hvor er hun henne nu?", spurgte han efter nogle lange sekunder. Jeg kiggede op i de grønne øjne, sendte ham et svagt smil.

"Et bedre sted..", svarede jeg og smilet forsvandt. Et bedre sted. Nej. Himlen var fandeme ikke et bedre sted! Jeg mener. Hun burde være her. Hos mig. I min favn. Hvor hun hørte til.

Harry lod være med og svare, men istedet nussede han min hånd. Jeg fandt det utrolig ubehageligt. Nok fordi jeg aldrig havde prøvet noget lignede. Det er så også min egen skyld. Jeg mener hallo. Jeg har skubbet folk væk gennem de sidste tre år! Eller så har folk bare holdt sig væk, i hvert fald drengene.

Fuck dem.

Han stoppede, heldigvis, med og nusse min hånd. Han kunne sikkert mærke, hvor upassende jeg havde det. Tak Styles.

"Hvis du har lyst til og tale om det, så bare sig til.", sagde han og kiggede ret så drømmende på mig. Gud man, de øjne der. Har jeg fortalt jer, hvor flotte de ser ud HELT tæt på. Det var som og svømme i en chokolade. 

Vent? 

Det lyder egentlig ulækkert. Forhelvede Tenna. Og forhelvede Tenna igen. Jeg burde seriøst lade være med og blive fanget af hans øjne. 

"Jeg er her for dig Tenesia.", sagde han noget tid efter, da jeg havde glemt og svare ham. Det er jo det jeg siger. De øjne fucking hypnotiseret en! 

"Bare kald mig Tenna.", svarede jeg og et svagt, men lykkeligt, smil plantede sig på mine læber. 

Gad vide, hvor det her fører til? Hmm.. Hvem ved? Måske er han egentlig ikke en så slem fyr alligevel, ham der Styles der med de flotte øjne. 

TENNA!

---

Heeeeeeeeeeeeeej mine dejlige læsere! Hva' så? Hvad synes i om kapitlet? Jeg ved godt, at jeg ar ændret min skrive måde, hvis man kan sige det, men jeg ville lige prøve det af. 

Vær' sød og ikke kald mig en wannabe, da jeg har fået min skrive inspiration fra TheaStyles. Hun er seriøst syg til og skrive noveller! Jeg elsker dem! I kender hende sikkert godt. Det er hende, som har skrevet, 'Scream', 'Unfaithful', 'Stay Strong'.. Ja i det hele taget alle dem, som har været populære. Jeg ser rigtig meget op til TheaStyles, da hun er min absolut ynglings forfatter! 

Back to the story. 

Synes i ikke, at Tenna er en alt for forvirret pige? Haha. ;-) 

/Rilz xo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...