Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

43Likes
68Kommentarer
8072Visninger
AA

4. Who are you?

Jeg vågnede med en forfærdelig hovedpine. Ingen tvivl om, at jeg havde de vildeste tømmermænd. Det eneste jeg kunne huske fra aftnen før var, at jeg fik en masse Tequila Sunrises. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde stadig mine sko, bukser, BH og en jakke på som ikke var min. Underligt. 'Hvor er min tank top og læder jakke?', tænkte jeg og rejste mig stille op. Det hele drejede rundt omkring mig, og jeg frygtede at mine ben ikke kunne holde til mig. Jeg støttede mig op af alle mine ting for at undgå, at falde. 

 Jeg gik ind på badeværelset, da jeg besluttede mig for, at tage et bad. Jeg tog mit tøj af, og smed det på gulvet. Jeg mærkede på mine bryster - dårlig vane. De var ømme af en grund. Jeg gik forsigtig ind i badet, mens jeg støttede mig op ad marmor væggen. Jeg trak forhænget for, og tændte for bruseren. Lunket vand faldt ned på mit lysebrune ansigt.

Da jeg var færdig trådte jeg ud, tog fat i et håndklæde, og bandt det rundt om mig. Jeg kiggede mig i spejlet. Jeg havde fået to sugemærker på min hals. 'Hvor fanden har jeg dem fra?', tænkte jeg og rørte forsigtigt ved dem. Jeg prøvede og huske tilbage, men hovedpinen stod i vejen. 'Fuck det.', tænkte jeg og gik ud af badeværelset. 

Da jeg kom ind på værelset, smed jeg håndklædet fra mig, fandt mig noget tøj. Nogle grå jogging bukser, og en sort tank top. Og selvfølgelig noget undertøj. Håret satte jeg op i en rodet knold, og gik derefter nedenunder. Jeg gik ind i køkkenet, og der lå en seddel på spisebordet.

'Tenesia. Vi er taget til Yorkshire i to uger. Gør nu ikke noget rebelsk.'. Ja som om, jeg ikke ville lave noget rebelsk og sikke en kold besked egentlig. Jeg krøllede papiret sammen og smed det ud. Fedt nok jo. Mine forældre og Daniel var taget til Yorkshire uden, at spørger om jeg ville med. Jeg havde alligevel sagt nej, men det ville nu være rart med en smule opmærksomhed. 

Jeg gik hen til skabet og en fandt en skål. Derefter en ske, cornflakes og mælk. Jeg blandede maden hurtigt sammen, og gik derefter ind i stuen og tændte for tv'et. Jeg satte mig ned i sofaen og og begyndte og spise. Fordi nyhederne kedet mig, og der ikke var noget spændende på MTV, så jeg børne kanaler. Svampebob Firkant så jeg. Jeg slukkede for det og satte skålen fra mig, da det ringede på døren. Jeg sukkede og rejste mig. Jeg kiggede ud af vinduet ved siden af døren, og en random, brunhåret fyr stod udenfor. 'Wtf.', tænkte jeg og åbnede døren. 

"Hej.", sagde han venligt og smilede. Jeg gav ham et hurtigt elevator blik, og derefter rettede mine øjne på hans ansigt. Han havde nogle dybblå jeans, en grå T-shirt, en blå ternede skjorte og hvide Converse sko. Hans hår var krøllet og hans øjne var grønne. Han så bekendt ud.

"Hej..", sagde jeg og tøvede en smule. Han gav mig et elevatorblik, og små fnisede. 

"Eh.. Slapper man af efter en vild aften?", spurgte han og smilede. En vild aften? Hvad snakkede han om? Jeg rynkede panden. 

"Vild aften?", spurgte jeg og kiggede underligt på ham. 

"Du har vist slået hovedet.", sagde han og fnisede. Jeg blev bare ved med og kigge underligt på ham. Han rodede ned i sin lomme, og tog noget skinnende frem.

"Det her er vist din. Du må have tabt den i min bil.", sagde han og rakte mig et armbånd. Det var sølv, med et hjerteformet vedhæng, hvor der stod 'Tenesia.'. Jeg kiggede på det og et svagt smil samlede sig om mine læber. Det var et armbånd jeg fik af Rose, til min 15 årige fødselsdag. Siden da havde jeg gået med det hverdag. Jeg rettede derefter mine øjne på gutten.

"Tenesia. Flot navn.", sagde han og blinkede. Jeg rødmede svagt. Folk fortalte mig før i tiden, at jeg havde et flot navn, men det havde ingen virkning på mig selvfølgelig udover, hvis det var Rose. Men ham gutten der, havde åbenbart en virkning på mig. Mystisk. 

"Eh.. Din bil?", sagde jeg og kiggede igen underligt. 

"Ja, min bil.", sagde han og gav mig et meget flirtende blik. 

"Vild aften? Din bil?", sagde jeg igen og kiggede rigtig forvirret og underligt på ham. Jeg kunne se på hans ansigtsudtryk, at han misforstod det. Han gav sig til og grine, men jeg kiggede stadig forvirret på ham. Havde jeg mistet min mødum til en random dude. Fuck nej. Jeg kørte mit faldene pandehår igennem med min hånd. 'Hvad fanden har jeg lavet?!', tænkte jeg. Endelig stoppede han med og grine. 

"Søde. Vi har ikke haft sex. Bare rolig.", sagde han og smilede. Jeg åndede lettet ud. Godt så, jeg havde ikke mistet min mødum. 

"Hvad er der sket?", spurgte jeg. Han rynket sin pande og så underligt på mig. 

"Kan du virkelig ikke huske, hvad der skete igår?", spurgte han. Jeg rystede med hovedet. Jeg havde ingen idé - overhovedet. 

"Well..". 

***

Efter gutten havde fortalt mig, hvad der var sket aften før, var jeg overhovedet ikke overrasket. Det er så typisk mig, at gøre sådan. Jeg var måske en smule overrasket over, at han hjalp mig. Det var også helt nyt for mig. Folk gad mig ikke rigtigt, så hvorfor ville han hjælpe mig? 

Han stod stadig foran mig og kiggede venligt på mig. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige. Jeg kiggede lidt omkring, bare for at lave noget. Han brød tavsheden. 

"Nå men, jeg må gå nu. Vi ses vel bare på et tidspunkt.", sagde han og smilede. Jeg nikkede bare og så ham gå.

"Tak!", råbte jeg efter ham, og kiggede sig over skulderen og smilede. Jeg havde set ham før. Et eller andet sted, selvfølgelig udover igår, men altså. Hvem var han egentlig? 

---

Jeg beklager for det korte og lidt kedelige kapitel, men jeg synes det ville passe ind. Men, hvad synes i om det? :-)

/Rilz x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...