Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

42Likes
68Kommentarer
8046Visninger
AA

6. Tell me a lie.

Drømmen om Rose blev ved med og køre rundt i hovedet på mig. Drøm og drøm, det var nu mere et flashback, for det var virkelig det, der skete. Et drømflashback. 

 Idag følte jeg mig noget mere frisk, og det var jeg glad for, da jeg ville ud og løbe. Jeg fandt nogle løse shorts, og en sports BH frem, og tog det på. Jeg satte det rodet håret op i en ok høj hestehale, tog mine løbesko på og gik ud af døren, med min mobil og headset. Jeg tændte for en Avennged Sevenfold sang, og skruede op på det højeste, og satte i løb. 

Jeg nåde kun til parken, da jeg allerede var meget forpustet. Det undrede mig ikke, for jeg røg jo. Jeg satte mig på den nærmeste bænk og betragtede alle kæresteparene. De så alle samme uhyrlige lykkelig ud, ja også små 5 årige havde kærester nu til dags, og jeg havde ikke engang fået mit første kys. Jeg har aldrig haft muligheden for, at få det, da jeg tilbragte al min tid med Rose, og siden hendes død har alle drenge undgået mig. 

Jeg tog min cigaretpakke frem, fra min lomme og en lighter. Jeg tog en ud af pakken og tændte for den. Jeg vidste godt at rygning var noget lort, men det havde været der for mig, ligesom alkoholen havde. 

Jeg tog det sidst sug, og smed den færdige cigaret ned på gruset, og trampede på det. Jeg rettede mine øjne på parken igen. Lidt efter kom en hen mod mig. Det var fyren fra igår. Han smilede venligt, og kom nærmere. 

"Hey igen.", sagde han og satte sig ned ved siden af mig. Jeg rykkede mig lidt længere væk, da han satte sig ret tæt op mig. 

"Hey.", mumlede jeg og satte mine arme over kors. 

"Går det bedre?", spurgte han. Jeg nikkede som et hurtigt og kiggede igen rundt i parken. Der var en akavet tavshed, men den brød han hurtigt. 

"Skal vi gå en tur?", spurgte han. Jeg drejede mit hoved, og han kiggede smilende på mig. Hans smil var faktisk rigtig flot. Et tandpasta smil. Jeg nikkede igen, og rejste mig. Jeg tog mit headset af og stoppede det ned i lommen sammen med min mobil. Ude af mit øjekrog, kunne jeg skimme ham studere en hver lille detajle. En hver lille bevægelse. Det gjorde mig faktisk en smule utilpas. Jeg rettede mit ansigt mod ham, og han stod og stirrede. Men ikke på mit ansigt. Jeg fulgte hans øjne, og de ente på min bryster. SERIØST?! Han var jo en perv. Org man..

"Ehm..", sagde jeg og kløede mig falsk i håret. Han reagerede og kiggede nu på mit ansigt. 

"Undskyld, jeg ehm.. Dine bryster er flotte.", sagde han og rødmede. Han kiggede hurtigt væk og rodet lidt ved sit hår. Han fortrød det sikkert. Jeg kiggede forvirret på ham, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. 

"Skal vi gå videre?", spurgte jeg bare for, at sige noget. Han så befriende på mig, det kunne man se på hans blik. Han var vist glad, for jeg spurgte. Han nikkede og vi begyndte og gå. 

"Fortæl om dig selv.", sagde han og kiggede på mig med et charmerende smil. Jeg kiggede på ham med rynket pande. Jeg havde ikke lyst til og fortælle om mig selv. Jeg ville ikke fortælle ham, at mine forældre og bror var skuffet over mig. Jeg ville ikke fortælle ham, at folk så mig som en emo. Jeg ville ikke fortælle ham, at jeg havde mistet hende jeg holdte aller kærest af. Han ville sikkert bare gå sin vej, for sådan var drenge. I hvert fald dem, jeg kendte til. Jeg måtte lyve. 

"Tjo altså, hvad skal jeg starte med?", sagde jeg idet mit ansigtsudtryk blev fra rynket pande til et svagt smil.

"Familie.", sagde han ligeud og gav mig et vink. Jeg kendte ikke ret meget til drenges opførsel, men jeg havde hørt, at hvis en dreng gav en et vink, var det fordi han var interesseret. Men, hvorfor i mig? 

"Ehm jo.. Jeg har mine forældre, Cecilia og Peter, og så en storebror, Daniel.", sagde jeg og sendte ham et skævt smil. Det var nu ikke en løgn. 

"Hvad laver de?", spurgte han og smilede. Hans hvide tænder, nærmest blændede mine øjne, så flotte var de. Mens vi gik, lavede jeg mit grimme tænke ansigt. 

"Min mor er læge, min far arbejder på kontor og Daniel går på uni.", sagde jeg tøvende. Jeg var faktisk en smule usikker på mit svar, for jeg vidste faktisk ikke om det var en løgn eller ej. Jeg fulgte ikke rigtig med i deres liv, men jeg mener det var det. Han kiggede tålmodigt på mig og nikkede. 

"Vil du vide mere?", spurgte jeg og rettede blikket på hans øjne. De lyste op og borede sig ind i mine, som om han ville kigge ind til min sjæl. Han sendte mig et charmerende smil og nikkede. 

"Hvad vil du da mere vide?", spurgte jeg og et svagt smil plantede sig på mine læber. 

"Bare fortæl mig om dig selv. Skole, venner og fritid og ting som det.", svarede han mens han kiggede rundt i parken. Jeg iagttog ham, af en grund, og han rynkede panden, og tog sine solbriller på. Jeg lod det passere, og tænkte på mit svar. Hmm.. Det var det let nok jo. Jeg hader skolen, har ingen venner og jeg drikker og ryger i min fritid. Done. 

"Skolen er fin. Jeg har faktisk lige afsluttet high school. Jeg har masser af venner, altså ikke for, at lyde mega populær, men jeg da populær blandt dem i hvert fald, og i min fritid spiller jeg tennis.", svarede jeg og tvang mig selv til og smile, i hvert fald bare falsk. De første løgne røg ud af munden på mig, og det gik nu ikke så galt. Og hvorfor lige tennis? Jeg aner det ikke, det var det første, der faldt mig ind.

"Det lyder da fedt.", sagde han og smilede. Fedt? Jeg kunne ærligtalt ikke se det fede ved det, men okay whatever.

Jeg kiggede op mod himlen. En skyfri himmel. Jeg smilede. Rose var inde i mine tanker igen, og minder poppede frem. Minder fra de gange, hvor vi var udenfor om sommeren og kiggede på skyerne. Der, hvor vi diskuterede om, hvad skyerne så ud som. Smilet bredte sig ved tanken om det, men jeg blev revet ud af dem. 

"Hva' så?", kom det fra ham. Han lavede et hurtigt hairflip, som fik mig til og skælve. Ved ikke, hvorfor, men der var bare noget charmerende over det. 

"Hva' så hvad?", spurgte jeg og smilet forsvandt. 

"Hvorfor smilede du sådan?". Jeg skød et øjebryn i vejret. Hvorfor skulle han også snære sådan? Og var det ulovligt, at smile ved tanken om sin døde søster? Jeg trak på skuldrene, og lod ham stå uden et svar. 

***

Okay, vi havde nu gået i flere timer, og mine ben var ømme. Virkelig ømme. Vi satte os på en bænk ved isboden, hvor små børn og deres forældre stod i kø. Vi snakkede om alt faktisk, og det overraskede mig. Det var første gang, nogensinde, at en dreng havde talt med mig, i hvert fald i flere timer. Og af en grund, havde jeg det rart med ham. Selvom jeg ikke rigtig kendte til ham synes jeg, at der noget unikt og charmerende over ham. Især den måde han smilte. Og hans hår. Det var så sødt og det klædte ham virkelig med krøller. Og så hans øjne. Hvergang vi havde øjenkontakt borede han dem ind i mine, og det var som om, jeg blev hypnotiseret hvergang. Vent.. Var jeg tiltrukket af ham? Det kunne ikke passe. Okay, jeg var i trance. I dyb trance. 

Jeg kiggede rundt - igen, og fik øje på nogle piger som stod og stirrede på os. Jeg kiggede underligt på dem, men lod det passere og kiggede videre rundt. Lidt efter blev der snakket til os, og jeg rettede blikket. Tre piger på sikkert 15-16 år, stod foran os og smilede. Man kunne se i deres blikke, at de var nervøse. 

"Ehm.. Hazza, må vi få din autograf?", kom det fra den laveste af dem. Jeg løftede et øjebryn. Hazza? Var det hans navn? Ja, jeg havde ikke fået hans navn endnu, men jeg regnede heller ikke med, at jeg ville blive ved med og hænge ud med ham, men autograf? Hvad var det nu for noget?

"Ja klart.", svarede han og skrev på nogle papirer. Jeg kiggede skiftevis på dem alle fire, med et nysgerrigt og forvirret blik. 

"Og kan vi få taget et billede?", kom det fra en anden tøs med blondt hår. 'Hazza' nikkede, og de fik alle taget et enkel billede. Han lod sit blik ramme mit. 

"Vil du tage et gruppe billede af os?", spurgte han og kiggede atter charmerende på mig. Jeg tog imod kameraet, og tog et billede. Jeg rakte det derefter tilbage pigerne og de smilede. Jeg sendte dem et falsk smil. 

"Må vi få et kram?", spurgte de og rystede. Han nikkede, og gav dem alle tre et kram, og derefter gik de. Vi satte os på bænken igen og jeg kiggede på ham med et løftet øjebryn. Det synes jeg, at jeg gjorde tit. 

"Autograf? Billede?", sagde jeg med et kæmpe spørgsmålstegn. Han skud også et øjebryn i vejret. 

"Eh ja?", kom det fra ham. Hvad var der så specielt ved ham? Altså udover hans øjne, smil og hår? Forhelvede Tenna!

"Og er dit navn Hazza?", spurgte jeg, men tøvede en smule. Han kiggede forvirret rundt, og kløede sig engang i håret. 

"Ved du ikke, hvem jeg er?", spurgte han. Spørgsmålet kom helt bag på mig. Skulle jeg det da? 

"Ehm.. Nej?", svarede jeg dumt. Det så ud til, at mit svar kom helt bag på ham. Han plantede et smil på hans læber. 

"Seriøst?", kom det fra ham. Nej da, jeg ved da godt, hvem du er, det er derfor jeg spørger.. SELVFØLGELIG GØR JEG IKKE DET! 

Jeg nikkede stille og slikkede mine tørre læber. 

"Jeg er Harry Styles fra det kendte boyband One Direction.", sagde han efter. Svaret kom virkelig bag på mig. Var han berømt?! Det forklarer, hvorfor jeg har kunne genkende ham. One Direction. Det navn havde jeg godt hørt før. Det forklarer også, hvorfor de tre piger, kom hen til os og spurgte om billede og autograf. Min verden gav mening igen, men berømt? Jeg sad med mit tænke ansigt igen, og tænkte det hele igennem. Jeg kunne da ikke være tiltrukket af en kendt en, eller det kunne jeg godt, men han kunne da ikke rende rundt med en normal pige som mig? Hvad nu, hvis der var nogle som så os?

Jeg sank en klump, da den tanke fik mig til og indse noget. Paparazzier. Jeg kiggede med et irriteret blik, og han smilede. Jeg smilede falsk, idet jeg rystede på hovedet, rejste mig og gik. 

"Hey! Hvor skal du hen?", spurgte han bekymret. Det lød det i hvert fald som om. 

"Langt væk fra dig.", svarede jeg koldt uden og skænke ham et blik. Et fast greb, blev taget om mit håndled og han stod foran mig med et usikkert ansigtsudtryk. 

"Hvorfor? Hvad har jeg gjort?", spurgte han. Jeg rev mit håndled fra ham og kiggede ham i hans grønne øjne. 

"Fordi Mr. Harry Styles fra det kendte boyband, One Direction. Så vil jeg ikke omgås dig.", svarede jeg. Det lød måske lidt hårdt, men det var sandheden. Han så chokket, men samtidig såret på mig. 

"Hvorfor ikke?", spurgte han og hans stemme knak. Dét, kunne jeg nemt svare på. 

"Hmm.. Hvorfor ikke? Jo ser du, jeg vil ikke have paparazzier rendende efter mig, eller journalister. Jeg vil ikke være på nogen sider af de latterlige sladreblade, hvor der totalt spredes rygter om en.". Mit svar så ud til og såre ham, da han kiggede ned mod jorden. Jeg rystede på hovedet, og gik igen. 

"Tenesia!", kaldte han, men jeg gik bare videre. 

"Bare lad mig være Harry Styles.", sagde jeg og skar en grimasse, selvom han ikke så det. Jeg vendte mig og kiggede efter ham. Han stod og kiggede på mig. Han så lidt fortabt ud faktisk.

"Og for resten, ikke kald mig det.", sagde jeg og vendte mig igen.

---

JUHU! NYT KAPITEL! :-D Haha, hvad synes i? Overreagere Tenna en smule, når hun finder ud af, hvem han er? Kommentere gerne på dette kapitel, da jeg synes, jeg har brugt OK god tid på den, og jeg har bare glædet mig til og kunne publicere det, da jeg gerne vil have ris og ros fra jer. :-) 

Mange knus, Rilz. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...