Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

42Likes
68Kommentarer
8044Visninger
AA

10. Stay.

Jeg åbnede mine øjne stille, og et bord var underligt nok det første, som jeg fik øje på. Jeg gned dem nænsomt, og et grynt kom et sted fra. Jeg satte mig op, og fik øje på Harry, som lå med hovedet på skrå. 

Hovsa. 

Jeg faldt vist i søvn på Harry, mens vi så film. Egentlig sødt, at han ikke bare lod mig være hernede, så han kunne få en god gang søvn. Men jeg var nu glad for, at jeg ikke var alene da jeg vågnede. Det er trosalt et helt nyt sted for mig. Det er jo det berømte One Direction hus. 

Heh. One Direction. 

Sygt, at jeg befandt mig her. Millioner af piger ville med glæde tage min plads, som den ensomme ulv. Eller nej, de ville egentlige bare gerne være sammen med drengene - hvilket var forståeligt. 

Altså se dem lige ikke? 

LÆKRE DRENGE! 

Det sagde jeg bare ikke lige.. 

Jeg rystede på hovedet af forvirring og kiggede hen på Harry. Den perfekte Harry Styles. Igen.. Kan det modsiges? Nej vel?

En dør blev åbnet og lukket igen. Jeg rettede blikket på trappen og kiggede spændt på, hvem der skulle træde ind i stuen. En stor skuffelse skyllede ned over mig, da det bare var Zayn. 

Nu tænker i sikkert. 'BARE ZAYN?!', men ja, bare Zayn. Jeg havde nu ellers håbet på, at det var Liam. Så kunne jeg jo spørger ham, om han kendte til Liam Hemsworth. En Liam, som snakker om en anden Liam. Det er da lidt ironisk, ik? Lidt ligesom, hvis man blev kørt ned af en ambulance. Dét er fandeme ironisk. 

"Godmorgen.". Zayn brød min underlig tankegang, og det fik mig til og se skeptisk på ham. Han gned sine øjne, idet han dumpede ned ved siden af mig. 

"Har du sovet godt?", spurgte han og kiggede med trætte øjne på mig. Jeg skulle lige til og sige noget, da Harry afbrød. 

"Nej. Men jeg håber fandeme, at du, Tenna har sovet godt, for jeg ville nemlig ikke gå fra dig, og derfor har jeg ekstremt ondt i nakken.", sagde han og rettede sig bedre tilpas i sofaen. Jeg løftede et øjebryn. Amen altså, det havde ikke gjort noget, hvis du gik. 

Spade. Giver mig skylden.

Suk.

"Jamen det har jeg.", svarede jeg med en lidt drillende stemme, ikke for overdrevet, for ellers ville der være noget galt med mig. 

Glem, hvad jeg lige tænkte. Der er ligesom noget galt med mig. Jeg er jo psykisk syg i hovedet. 

Harry skar en lidt for retardere grimasse, hvilket fik både mig og Zayn til grine. Med ét blev jeg slået ud af Harry med en hovedpude. 

"EJ FUCK DIG!", udbrød jeg og kastede puden tilbage i fjæset på ham. Eller jeg prøvede. Istedet for hans ansigt, ramte jeg en af æggestolene. De faldt sammen af grin, idet jeg ordnede mit hår.

Spader.

De har ingen respekt overfor kvinder. 

"Godmorgen.". Vi alle tre rettede blikket hen mod trappen, hvor Niall, Louis og Liam stod og kiggede på os. De havde alle tre, ret så meget, bollehår. 

Gaaaaaaaaaaaaaays! 

"Godmorgen", svarede Harry og Zayn og rejste sig. Mit blik fulgte Harry, og idet han tog sin T-shirt af, studerede jeg hver en muskel. Hvert et modermærke. I det hele taget, hver en lille detalje. Det var til og savle over, hvilket jeg sikkert kom til og gøre, idet Louis kiggede virkelig weird på mig. 

"Hvad?", spurgte jeg flabet, da jeg fangede hans øjne. 

"Ehm..", sagde han bare og pegede på mig. Jeg rørte ved mine læber, og jep. Jeg havde fandeme savlet. Jeg tørrede det hurtigt væk med trøjen. Nu havde Harry en striktrøje med savl på.

Lækkert. 

Jeg kiggede hen på Louis igen, som stod og små fnes sammen med Niall, som åbenbart også havde opdaget det. 

"Så er det altså heller ikke sjovt længere.", sagde jeg irriteret, og rullede med øjnene. De grinede nu bare mere af mig. Jeg var åbenbart rigtig morsom.

Kan i føle, hvor irriteret jeg er lige nu? 

"Hvad er ikke sjovt længere?", kom det forvirret fra Harry, mens han kiggede med et løftet øjebryn. Mine øjne undgik hans, og istedet var fanget på hans overdrevet lækre mave. Endnu engang kom den uventet trang op i mig, og mine nakkehår rejste sig. 

Kæft man det er fandeme irriterende. 

"Det der.", sagde Louis drillende og pegede på mig. Han fik mig skubbet ud af mine tanker, idet han kom nærmere og lod hans finger glide hen af min mund. 

"AAAAAAAAAAAD!", udbrød han og tørrede sin finger i sine røde natbukser. Drengene, indkludsiv Harry, flækkede af grin, mens jeg bare sad på min røv og stirrede forvirret rundt. Jeg fangede Zayns ansigt, og han stoppede med og grine og istedet gav sig til og mime et eller andet til mig. 

Goddammit!

"Fortæl i hevlede nu bare, hvorfor i griner? Jeg kan ikke mundaflæse!", sagde jeg irriteret og slog mine hænder ned i mine lår, så det sagde et ordenlig klask. 

"Du savlede bare.", sagde han smilende. 

Åh Gud, dræb mig nu.

Jeg sukkede højlydt, og lænede mig irriteret tilbage i sofaen, hvor jeg satte mine hænder op for mit ansigt. Mine kinder var sikkert godt i gang med og blive rosarøde, men det kunne jeg ikke tænke på lige nu. Dagen var lige startet, og jeg var allerede blevet ydmyget. Men ikke på den samme måde, som jeg plejede. Men det var stadig ydmygende, at blive busted i og savle. Men for Guds skyld altså! Knægten er S-H-I-R-T-L-E-S-S shirtless! 

"Harry, du kan bare lade være med og gå rundt uden T-shirt..", mumlede jeg, stadig mens mit hoved var begravet ned i mine små hænder. Et fnis kom et sted fra, og en eller anden havde sat ved siden af mig, da jeg mærkede, at et bum eller, hvad man nu kan sige. Jeg flyttede nænsomt min venstre hånd, så jeg kunne se ud. Det var Liam, som havde sat sig ved siden af mig. Lidt efter fjernede jeg begge mine hænder, og han kiggede smilende på mig. 

"Hej!", sagde han bare og hans smil bredte sig. Nu kunne jeg spørger ham, om han kendte til Liam Hemsworth aka min kommende mand, hvis i ikke allerede har opdaget, at jeg er smask forelsket i ham, men desværre er han forlovet med Miley Cyrus.

Grr.. 

"Hej.", svarede jeg og smilede svagt. Okay, det spørgsmål ville nok være randomt, så jeg lod være. Desuden så var Liam ikke godkendt som min ven endnu, ikke engang Harry. Tror jeg da. 

Episoden fra igår mellem mig og Harry, inde på hans og Louis' soveværelse, kørte foran mine øjne. 

"Tenna. Hvis du nu gad og lukke mig ind i dit liv, kunne jeg gøre det så meget bedre, og få dig til og føle, som den lykkeligste pige nogensinde. Du er helt igennem en sød pige, som jeg rigtig gerne vil lære bedre og kende, og derfor vil jeg gerne være sammen med dig, hvis du bare gav mig en chance."

Et svagt smil formede sig på mine læber ved tanken om det. Jeg rettede blikket over mod Harry, som stod i køkkenet sammen med Niall. Det så vist ud til, at de var igang med og lave morgenmad. Louis havde sat sig ved siden af Liam, og de sad nu og talte om deres kærester.

Vent what? 

Har Louis en kæreste? 

Altså en pigekæreste? 

JEG TROEDE HAN VAR GAY! 

Jesus.. 

Pyt nu med det. 

Jeg studerede Harry godt og grundigt, men ikke på samme måde som for nogle minutter siden. Han stod stadig uden T-shirt - hvilket var et mums syn, men altså. 

".. Hvis du bare gav mig en chance."

Den replik gentaget sig selv flere gang i mit hoved. Harry var skam en fin fyr. Som sagt, han gjorde mig glad - hvilket jeg jo ikke havde været i 3 år. Og så dukker han op i mit liv, men kunne jeg acceptere det? Kunne jeg give Harry en chance? Skulle jeg det? 

"HVORFOR ER LIVET SÅ KOMPLICERET?!", udbrød jeg og klaskede atter mine hænder op for mit ansigt. Mit udbrud gav genlyd i det store hus, og det gav en ordenlig forskrækkelse på dem alle. Jeg fjernede mine hænder igen, og sukkede højlydt. 

"Er du okay?", kom det bekymret fra Liam, som så forskrækket på mig. Jeg rystede på hovedet. Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle gå i udbrud på den måde. Mine tanker tog overhånd. 

"Hvad er der da galt?", spurgte Louis og rykkede sig tættere på Liam, som så rykkede tættere på mig. 

Måske var Louis gay. 

Bare en lille smule. 

"Livet er bare kompliceret.", svarede jeg idet jeg rejste mig, og gik hen til Niall og Harry. de havde begge et forskrækket ansigtudtryk, præcis ligesom Liam. 

"Er alt i orden?", spurgte Niall mens hans øjne studerede mig fra top til tå. Han smilede derefter sødt til mig. 

"Nej.", svarede jeg og sendte ham et meget, meget svagt smil. Dagen var ikke ligefrem startet godt, men det var bedre end mine normale dage. Jeg vågnede jo ikke med en våd hovedpude. 

Niall nikkede bare og ventede tålmodigt på, at det kogende var skulle blive færdigt. Jeg kiggede hen på Harry, som stod med en kniv i hånden. Jeg fandt det utrolig tiltrækkende, at han stod der, igen, uden T-shirt og så med en kniv i hånden! 

Uf. 

Det gør ikke noget, hvis i ikke fatter mig. Det finder i skam ud af. 

"Hey ehm..". Harry fik mig vækket igen, og jeg fangede hans grønne øjne. De borede sig i mine kedelige brune øjne. 

"Jeg tænkte på..", startede han med. Jeg kiggede tålmodigt på ham, men hans øjne slap mine, og rettede sig på noget andet. 

"Sig det nu bare.", kom det pludselig var Niall. Jeg vendte mig om, og han stod stadig og ventede på det kogende vand. 

"Ja ja..", sagde han. Han lagde kniven fra sig, og tog en dyb indånding. 

"Hvad siger du til, at du bor hos os i noget tid?". Hans spørgsmål kom helt og aldeles bag på mig. 

Hvad siger du dreng?

Bo?

Med jer?

"Det lyder som en god idé.". Jeg vendte mig om, og Zayn havde fået sat håret og tøjet sad perfekt. Han kom mig nærmere med et stort smil på læberne. 

Tsk. Han fedter sikkert for, at blive min ven. 

Men ingen af dem er mine venner. Måske kun Harry. 

Jeg ved det ikke endnu.. 

"Ehm.. Jeg ved ikke rigtigt.", svarede jeg og kiggede med en rynke mellem øjebrynene. 

"Arh kom nu Tenna.", kom det fra Louis, som også var dukket op i køkkenet sammen med Liam. Skulle jeg takke ja? Jeg mener. Det kunne jo være super fedt og være sammen med nogen, som faktisk gider mig. Men så på den anden side. Paparazzier, journalister og skrigende fans. Som jeg sagde til Harry, da jeg mødte ham i parken. Jeg gider ikke og blive jagtet af paparazzier. Jeg gider ikke og være i sladderbladene. Jeg gider ikke og omgås ham. 

Eller jo. Jeg vil faktisk gerne omgås ham. Det har jo ikke været så forfærdeligt endnu, men hvem ved. 

"Okay. Fint. Men så skal jeg hjem efter mine ting.", sagde jeg og bed mig i underlæben af en grund. 

Don't ask. 

"Kan du ikke bare gå rundt i Harrys tøj?", spurgte Zayn med en ret så drillende stemme. Jeg kiggede strengt på ham, og ignorerede hans dumme kommentar. 

"Okay så. Vi køre over og henter dine ting, efter vi har spist.", sagde Harry og sendte mig et charmerende smil. 

Gnist. 

***

"Jeg låner lige dit toilet, hvis det ikke gør noget.", sagde Harry, som var på vej ud fra mit værelse af. 

"Det gør du bare.", svarede jeg mens jeg rodet videre rundt i mit tøjskab, i håb om at der var noget som jeg kunne tage med. Der måtte jo være et eller andet. Indtil videre så havde jeg kun fundet, nogle bluser og nogle jeans. Nogle meget enkle ting, men enkel var jeg vel også. 

Til mit held, fandt jeg nogle shorts, som havde gemt sig bagerst i skabet. Jeg smed dem hen mod min sports taske, som lå åben på sengen. Ved siden af, lå alt det andet, som jeg skulle bruge. Jeg fandt også nogle hvide, grå og sorte tanktops. Nogle ret kedelige farver, men jeg er ikke rigtig nogen farverig pige. Måske kun lige i nogle tilfælde, f.eks. mit hår. Det er rødt. 

Farverigt! 

Jeg lukkede skabet, og gik et skridt til venstre, hvor min kommode stod. Jeg åbnede skuffen, hvor mine BH'er lå. Jeg tog måske 6-7 BH'er. Det var da ikke fordi jeg skulle blive der flere måneder. Den næste skuffe åbnede jeg også, hvor alt mit undertøj lå. Jeg tog bare nogle og kastede det hen til bunken og lukkede den igen. 

Bagefter gik jeg hen til mit makeup bord. Jeg fandt en taske, som var stor nok til alt mit makeup. jeg puttede det hele ned i og lagde det på sengen, og derefter tog alle mine hår redskaber. 

Jeg pakkede det hele, og lynet så til sidst sports tasken. 

"Er du færdig?". Det gav et sæt i mig, da der blev talt til mig. Jeg vendte mig om, mens hjertet løb. Harry stod lænet op af døren, og smilede. 

"Mhm..", svarede jeg og nikkede. Jeg tog fat i tasken med to hænder, og gik ud. Harry lukkede døren til værelset, og vi fulgtes ned af trappen. Da vi nåde enden, lagde jeg tasken på gulvet, og styrede hen til et andet værelse. Jeg kom tilbage med nogle sko, og dem smed jeg ned i en rygsæk. Det var kun Vans, Toms og Converse. Ikke nogle stiletter eller noget. Dem kunne jeg alligevel ikke gå med. 

"Klar?", spurgte han og hans øjne lyste op af lykke. Det så i hvert fald sådan ud. Jeg nikkede, og han åbnede døren for mig, mens jeg kæmpede med de to tasker. 

Altså, hvis han nu var en rigtig gentleman, så ville han mindst tage en af taskerne. 

"Her, lad mig.", sagde han og åbnede bildøren. Jeg smilede falsk, og kastede taskerne ind på bagsædet. 

Dørmanden Styles. 

HAHA!

Han lukkede den bagefter, og jeg steg ind på forsædet. Harry satte sig ind på køresædet, og jeg tændte for radioen. 

Nyheder.. 

Nyheder.. 

Yes man! Avenged Sevenfold!

"It's your fucking nightmare.". Jeg sukkede skuffet. 

FUCK DEM! 

Sangen er slut. 

WAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!

"You're insecure. Don't know what for. You're turning heads when you walk through the door. Don't need makeup. To cover up. Being the way, that you are is enough. Everyone else in the room can see it, everyone else but you. Baby you light up my world like nobody else. The way that you flip your hair, gets me overwhelmed. But when you smile at the ground, it ain't hard to tell. You don't know. Oh oh. You don't know you're beautiful. If only you saw what I can see, you understand why I want you so desperately. Right now I'm looking at you, and I can't believe. You dont know. Oh oh. You don't know you're beautiful. Oh oh. That's what makes you beautiful."

"Fuck, en klam sang. Det er alt for pop.", sagde jeg og skiftede kanal. 

"Synes du det er en klam sang?", kom det tøvende fra Harry, som hurtigt så på mig med et løftet øjebryn. 

Eh nej Styles. Jeg synes den er genial. 

Nej fy for fanden. Klam sang. 

Pop er IKKE mig. 

"Ja, hvorfor?", spurgte jeg kiggede på vejen. Der var ikke så meget trafik, og heller ikke så mange mennesker på gaden. 

Første gang i Londons historie. 

"Det er vores sang. Altså. Det er en One Direction sang. Jeg har skrevet den sammen med drengene.", sagde han endnu mere tøvende denne gang. Jeg stivnede for en stund. 

Åh Gud. Jeg havde lige sagt, at deres sang var klam. 

Forhelvede Tenna!

"Når.. Det. Eh. Det må du altså undskylde, jeg vidste ikke at det var jeres sang.", sagde jeg ligeså tøvende som Harry. Han sagde ikke noget, hvilket gjorde hjemturen ret akavet. 

Kæft, hvor var jeg pinligberørt. 

GUD! TAG MIG!

***

Jeg smed taskerne ind på gæsteværelset, som lå for enden af gangen. Perfekt, for så behøvede jeg ikke og høre drengenes snorken. 

Jeg åbnede sports tasken, og fandt nogle korte, sorte shorts og en hvid tanktop. Jeg strippede Harrys for store tøj af mig, og idet jeg smed buskerne blev døren åbent bag mig. 

"Hey Ten.. WOW!". Jeg gik i panik, og smed mig så forlegen ned på sengen og trak dynen over mig. 

"HVAD LAVER DU HER?! OG HVORFOR BANKER DU IKKE PÅ FØRST?!", udbrød jeg og kiggede, med stensikkert røde kinder, på Niall. Man skulle tro, at Niall var høfligt, men nej. 

Man banker altså på først! 

Nialls status = Not accepted.

"Jeg ville bare sige, at drengene er taget på indkøbt, så det er kun dig og mig som er hjemme.", sagde han og hans kinder blusede selv op. 

Hvor var han egentlig nuttet, når hans kinder blev røde. Men jeg var nok allermest forlegen her! Det er nok med, at Harry har fået lov til og se mig i undertøj, men sku ikke Niall. 

Endnu engang. 

Mega. Pinligberørt. 

"Okay fint. Gider du venligst og gå igen?", spurgte jeg irriteret. Han nikkede og gik igen. Jeg smed dynen af mig og åndede frit. 

Hvorfor ville Gud ikke tage mig? 

Ydmyget, gang på gang. 

Suk

***

Niall sad og så tv da jeg trådte ind i stuen. Han så smilende på mig, og jeg dumpede ned ved siden af ham. Jeg fjernede det hår, som lå på min ventre skulder og lod det falde ned af min højre, og derefter lænede jeg mig tilbage i sofaen. Jeg lagde mine ben over kryds på stuebordet. 

"Har du lyst til og se noget andet?", spurgte han og rakte mig fjernbetjeningen. Jeg rystede på hovedet og gabte. Fuck, hvor var jeg egentlig træt. Og klokken var kun.. Ja, hvad var den egentlig? 

Jeg kiggede på min mobil. 14.38. Suk.

"Hvornår kommer de andre hjem?", spurgte jeg og kiggede tvivlsomt på ham. Han rettede sit blik mod mig og smilede. 

"I don't know.", svarede han og vendte hovedet mod fjernsynet, så det havde al hans opmærksomhed, og mit blik var optaget af ham. Altså, ikke på den måde. Jeg studerede bare hans udseende og tøjstil. Lige nu havde han nogle enkle sorte shorts og en grå T-shirt, og hans hår var rodet - hvilket jeg fandt vildt kært. Hans øjne var blå, nogle virkelig flotte blå, hvis i forstår. 

Gud, hvor var han egentlig vildt nuttet. 

Men han var ikke godkendt. 

Taber. 

Hvor er jeg dog et herligt menneske. 

"Hey ehm Niall..", sagde jeg og kiggede afventende på ham. Hans øjne mødte mine, og de var også ligeså kærlige som Harrys. 

"Ja?", spurgte han og kiggede smilende på mig. 

"Synes du, at det er fedt, at jeg bliver her hos jer?", spurgte jeg og smilede svagt. Han løftede et øjebryn, som jeg ikke rigtig kunne tyde. Altså om det var et godt eller et dårligt tegn. 

"Selvfølgelig er det fedt. Så lærer jeg dig og kende, og så er der en, som kan vaske op.", sagde han drillende og grinede. Jeg slog ham hårdt med den nærmeste pude, men alligevel kunne jeg ikke lade være med og smile og grine. 

Sikke en idiot. 

Troede han for alvor, at jeg ville vaske op?

Tsk. 

---

Hey guys. Jeg beklager for det lidt kedelige kapitel, med en ret så kedelig slutning, men jeg syntes at i fortjente et nyt kapitel. Jeg synes, at det er lidt længe siden jeg sidst publiceret et. 

Håber i kan lide det. Og hvad synes i indtil videre? Der skal nok komme noget lidt mere spænding på et tidspunkt. ;-) 

/Rilz xo

OBS: Det sidste del er ikke rettet igennem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...