Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

43Likes
68Kommentarer
8102Visninger
AA

27. Overboard.

"LET'S GO CRAZY CRAZY CRAZY TILL WE SEE THE SUN! I KNOW WE ONLY MET BUT LET'S PRETEND IT'S LOVE! AND NEVER NEVER NEVER STOP FOR ANYONE. TONIGHT LET'S GET SOME. AND LIVE WHERE YOUNG!". 

Mens jeg stod her i køkkenet, for at tage et glas mælk, kunne man høre Valeries stemme fylde hele stuen. Jeg stod og smilede for mig selv, hver gang Harry sang. Det fik sådan en glæde spredt rundt i hele min krop, fra top til tå. 

Men det fik også en stor sorg og bekymring skyllet ind over mig. 

Ja. 

I ved jo godt, hvorfor så jeg behøver vel ikke og forklare. 

"Teeeeeeeeeeeeennaaaaaaaaaaaaaaa!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!". Jeg kiggede hen mod den døren, hvor Vals stemme fløj ind. Lidt efter kom hun til syne, med sit morgen look. 

Hun så da også bare herre lækker ud med sit uglet hår, og salv under læben. 

*host host not host host*

"Hvaaaaaaaaaaaaaaaaadaaaaaaaaaaaaaad?", svarede jeg og så smilende på hende. Hun fnes en smule, men kom derefter hen til mig, hvor hun lænede sig bagover køkkenbordet. 

"Zayn har skrevet til dig.", sagde hun og så på mig med hendes strålende øjne. 

Jeg lavede en rynke med mellem brynene, og ventede utålmodigt på hun ville forsætte. 

"Han skrev at ham og Niall kommer over. De har åbenbart fundet min adresse på en eller anden stalker hjemmeside. Pff.", sagde hun bagefter og lavede et kort hairflip. 

Åh suk.. 

Harry. 

Jeg undlod og svare hende hende, eftersom jeg begik mig ind i stuen, hvor jeg satte mig hårdt ned i madrassen, som jeg havde sovet utrolig godt på i nat. 

"Svarede du tilbage?", spurgte jeg hende om, da hun kom ind noget tid efter. Hun rystede på hovedet, og det fik mig til og håbe at de ikke ville komme. 

*DING DONG*

Tis på kage og lort på kage og bræk på kage og sved på kage og sæd på kage og menstration på kage. 

Jeg kiggede nervøst på Val, som havde fanget mit blik, som så meget undskyldende ud på mig, hvilket kun kunne betyde at hun blev nød til og åbne hoveddøren. 

Igen. 

Tis på kage og lort på kage og blablablablablablablablalabla... Pikkemand på kage. 

Tag min hånd vil i?

Kan i mærke, hvor meget jeg har lyst til og forsvinde og æde noget rigtig kage?

Jeg hørte de to meget velkendte stemmer, ude på gangen, og idet lagde jeg mig på madrassen og trak dynen over mig. 

Der gik ikke længe før jeg hørte fodtrin blive højere, og pludselig fløj dynen af mig, og mit hår var fløjet med og landet irriteret på mit ansigt. 

"Sovet godt?". Jeg fjernede håret fra ansigtet, ved at mit ansigt fik et let slag af min hånd, og derefter bevægede jeg hånden opad, som gjorde jeg lavede en retardere grisetryne. 

Øf øf grynt. 

"Ik! Vær flabet blondie.", svarede jeg irriteret og så også irriteret på ham. Han begyndte dog bare og grine af min meget nøjagtige kommentar. 

Men hey?

Drengen var jo blond. 

Rose var blond.. 

"Vil du med og besøge Harry?", kom det pludseligt fra Zayn, som havde sat sig på sofaen. Han så ned på mig med sine mørkebrune chokolade øjne, og sendte mig et svagt smil. 

Harry.. 

Åh, hvor jeg dog savnede ham. 

Tud tud. 

Jeg nikkede og fjernede noget hår fra mit ansigt. Han sendte mig endnu et smil, men denne gang et større et. 

"Skal vi så smutte nu?", spurgte Niall, som endelig var stoppet med og grine. 

Og hallo?

Det var skuda ikke sjovt, vel?

"Jeg tror at Tenz lige skal have noget ordenligt tøj på.", sagde Val og pegede på mig og mit nattøj. 

Okay jeg så ikke just lækker ud lige nu. 

Faktisk så jeg værre ud end Val. 

"Det synes jeg er god idé.", sagde jeg idet jeg rejste mig, og begik mig ud af stuen. 

 

Zayns POV.

 

"Hvordan har hun været?", spurgte jeg midt ude i det blå, og så bekymret på Val, som havde overtaget Tennas madras. 

"Ingen sure miner.", svarede hun og smilede, og jeg kunne ikke lade være med og sende hende et tilbage. 

"Har hun grædt eller noget?", kom det over fra Niall. Hun rystede på hovedet: "Ikke så vidt jeg ved.", svarede hun så. 

"Har hun muligvis fortalt dig alt?", spurgte jeg hende om meget forsigtigt. Hun så først skeptisk på mig, men hendes glimt i øjet forsvandt, da hun stille nikkede med hovedet. Jeg undslap et unødvendigt suk, og det kunne åbenbart høres, da Niall så bekymret på mig. 

"Hun har altså bare brug for noget plads. Hun savner ham, så kan i ikke lade hende være alene med ham derover? Det tror jeg hun trænger for.", sagde hun med en meget beskyttet stemme. 

"Det er derfor vi tager hende derover i dag. Jeg føler, at hun ikke vil være sammen med os, hvis Harry ikke er der.", sagde jeg og sukkede igen. Denne gang var det nødvendigt. 

"Og..". 

"Hun skal have hjælp med hendes psykiske problemer. Vidste du at hun cutter?", spurgte jeg Val om alvorligt. Igen nikkede hun: "Jeg har lagt mærke til hendes ar på hendes arme.", svarede hun og så skuffende ud. 

Jeg skulle lige til og sige noget, da jeg hørte fodtrin blive højere.

 

Tennas POV.

 

Og?

De kan da være fuldstændige ligeglade, med om jeg cutter eller ej!

Det er min krop.

Så det er mine beslutninger.

Og bare lige så alle ved det.

Så har jeg fået hjælp, men som jeg har sagt til Harry, så hjalp intet af det. 

Jeg tog en dyb indånding, og trådte derefter ind i stuen, hvor alles hoveder blev drejet mod mig. et svagt smil sendte jeg dem. Niall rejste sig derefter op: "Skal vi smutte?". 

"Jep.", svarede Zayn, og rejste sig. Jeg gik ud i gangen med Niall, efterfulgt Zayn og Val. Hurtigt fik jeg mine sko og jakke på, og derefter gav jeg Val et knus og takkede hende for alt. 

"Vi ses snart okay? Og ring, hvis du har brug for noget.", sagde hun og slap grebet om min hals. Jeg nikkede og smilede, hvori Niall åbnede døren og vi trådte alle ud. 

 

***

 

Køreturen derover var tavs. Meget tavs. Ingen af os sagde noget, lige udover Niall, som beklagede sig over, at han var sulten, og hvori Zayn protesterede med og sige, at han sagde at Niall skulle have spist før de tog over og hentede mig. 

Hvor typisk. 

Det er bare sådan en typisk One Direction samtale mellem Zayn og Niall. 

Men altså, jeg sad på bagsædet, og stirrede ud af vinduet, mens de andre sad på forsædet. Jeg havde taget mine høretelefoner på, men det var ikke særligt højt, da jeg kunne Nialls rumlende mave. 

Den lød lidt ligesom min. 

I ved. 

LIAM! 

Min dejlige Liam. 

Åh, hvor jeg dog også savner Liam. 

Altså Payne. 

Hvis man cutter Liams navn, så det er L iam, og hvis man cutter iam til i am, så kan man sige: I am L Payne. 

Ya know?

'L' står for loser? 

I am loser payne. 

Teehee. 

Hvor jeg nederen. 

Men så den gode måde. 

Ey ey! 

"Tenna? Vi er her nu.", sagde Niall, som kiggede sødt på mig. Jeg kiggede forvirret rundt, og ja. 

Vi stod nu udenfor hospitalet. 

Det hospital, hvor Harry lå i. 

Jeg åbnede bildøren, og trådte ud i noget så gråt vejr. Det regnede ikke, hvilket var godt, men blæsten var bare kraftig. 

Det er rigtig London vejr. 

"Vi må hellere skynde os, før vinden tager os!", udbrød Niall og løb barnligt i læ. 

Niall og Louis er indre børn. 

Jeg lagde armene over kors, og gik bag ved Zayn. Kort efter stod vi alle tre indenfor i varmen. Som altid rendte der travle mennesker rundt i hvidt tøj. 

Jeg gik efter drengene, som var på vej hen til receptionen. Der, stod der en ældre kvinde og tilbød hendes hjælp da vi nåede hende, og Zayn gik straks igang med og forklare. 

Igen kort efter fulgte vi kvinden, som viste os vej til Harry. 

"Her er det så.", sagde hun og smilede og vi takkede alle tak. 

"Ready?", spurgte Zayn mig om og så bekymret på mig. Jeg nikkede, og han åbnede døren. 

Da vi alle trådte ind af døren, kunne jeg mærke at tårene pressede sygt meget på. Vi gik stille hen mod sengen, hvor Harry lå og sov. 

Og, hvorfor jeg vidste det, var fordi han snorkede ligeså lavt. 

Godt så. 

Han var ikke død. 

En læge kom til syne ved den åbne dør, og det var den samme læge som sidst. Bleg og helt runde briller. 

Like I said before. 

Harry freaking Potter! 

"I må gerne være her, men i skal være stille.", sagde han og så alvorligt på mig. Hvilket jeg godt forstod. 

Altså vi ville jo gerne have at Harry skal blive rask igen!

"Selvfølgelig.", svarede Niall og dermed gik lægen ud af værelset, og forlod os tre sammen med en sovende Harry Styles. 

Har jeg fortalt jer, hvor meget jeg elsker ham, og hvor meget mere min verden falder fra hinanden, hvis han dør? 

Nej?

Okay. 

Then shut up, sit down, it's story time! 

Naah. 

I ved udmærket godt, hvor meget jeg elsker ham og alt det andet. 

Det ville være det samme, som at miste Rose to gange!

Jeg satte mig på en stol foran sengen, hvor min hånd sneg sig hen til hans, og en tåre faldt. En hånd blev placeret på min ene skulder, og det fik mig til og se op. Zayn så ned på mig: "Han skal nok klare den Tenna.", sagde han med en blid stemme, som sikkert ville få millioner af piger til og besvime, sikkert også mig, hvis jeg var fan og ikke havde boet med ham i to uger cirka. 

"Det håber jeg..", sagde jeg lavmælt og rettede mit blik på Harry. 

 

***

 

Zayn og Niall havde sat sig på den anden side af Harrys seng, hvor der var en stor sofa. De havde begge placeret deres ene arm på sofalænet, og deres hoveder på armen. 

Jep. 

De lå og sov, mens jeg stadig kærtegnede blidt Harrys håndoverflade. 

Åh. 

Og vi havde for resten været her i tre timer nu. 

Men jeg ville altså ikke forlade Harrys side! 

Døren bag mig gik op, hvilket fik mig til og se derhen. En halv gay person, og en single person kom ind med et smil på læberne. 

"Hey Tenna.", sagde Liam med et smil, som den venlige person han nu er. 

Og nu er han jo single. 

Jep. 

Jeg læser også sladder. 

"Hey drenge.", svarede jeg og gengældte deres smil. 

"Hvordan har han det?", spurgte Louis og så på Harry. Jeg fulgte hans blik: "Okay, siger lægen.". 

*snork*

Mit blik faldt forskrækket over Niall, som nu åbenbart snorkede, hvilket fik os til og grine lavmælt. Liam og Louis gik over til ham, og ruskede let i ham, for at få ham til og vågne, men det så vidst ud til at han sov vældig god. 

Døren gik igen op bag mig, og det fik mig til og dreje hovedet. Igen kom lægen, med en journal i hånden. Hans blik fangede mit, og det var ikke just et venligt blik. Mere et alvorligt blik. 

"Hva' så doktor?", sagde Louis på en lidt jokede måde. Lægen fandt det ikke særlig morsomt, da han bare ignorerede hans kommentar. 

"Hvem af jer... Som er vågne... Er den mest voksne?", spurgte han alvorligt om, og både mig og Louis så hen på Liam, som sukkede opgivende og rakte hånden op. 

"Vil du være venlig og komme med mig?", spurgte lægen om og Liam gjorde som han fik besked på. Døren blev lukket efter Liam, og jeg kiggede nyserrigt over på Louis. 

"Hvad ske-"

"Jeg har ingen idé.", afbrød han mig hurtigt. 

Hvordan kunne man vide, hvad jeg skulle sige?

Huh..

Tankelæser. 

Ooooooooooooooooooooooooooooooooog..

Tavshed. 

"Hvad mener du?", hørte jeg Liams stemme spurgte alvorligt og forskrækket om, på den anden side af døren. Jeg vendte blikket derhen og ventede tålmodigt på lægen skulle svare. 

"Tenna hva-"

"Shh!", afbrød jeg ham og gjorde tegn med hånden, at han skulle holde sin kæft. 

"Er du sikker?", hørte jeg Liam sige igen, med den samme stemme. 

Argh, goddammit. 

Nu hørte jeg jo ikke lægens svar til Liams første spørgsmål. 

"Jeg er næsten 100% sikker. Jeg mangler kun nogle enkle prøver endnu, før jeg ved det med sikkerhed.", hørte jeg lægen sige. Af en grund begyndte hele min krop og skælve af nervøsitet. 

Flere prøver?

Men.

Han så jo fin ud!

"Okay tak doktor. Jeg siger det til de andre, så de er advaret.", afsluttede Liam så af, og kort efter gik døren op og han trådte ind, og undgik øjnekontakt med både Louis og jeg. 

"Hva' så?", spurgte Louis om og bed sig i underlæben. 

"Tenna? Vil du ikke lige vække Zayn og Niall, og Lou? Kom lige med mig.", sagde Liam og gav Louis tegn til at han skulle komme. Jeg slap forsigtigt Harry hånd, og gik over på den anden side, hvor jeg ruskede hårdt i Zayn. 

"Mhmm...", kom det fra Zayn, og åbnede øjnene stille. 

"Hvad er der Tenna?", spurgte han træt om. 

"Jeg tror at Liam vil tale med dig. Ham og Louis er uden for døren. Hjælp mig med og vække Niall.", sagde jeg, og straks fandt mine hænder Nialls skulder, hvor jeg begyndte og ruske i ham. Zayn sad ved siden af og prøvede og vække ham med og sige at han skulle op. 

Lidt efter åbnede Niall sine øjne. 

"Endelig! Kom Nialler. Lou og Liam skal tale med os.", sagde Zayn og hev ham op, uden at Niall fik en chance for at vågne helt. De gik begge hen mod døren, og forlod mig alene. 

Hvorfor skulle Liam egentlig tale med dem, og ikke mig?

Jeg satte mig hårdt ned i sofaen, hvor Zayn og Niall lige havde sovet på. En masse tanker fløj ud og ind gennem mig. Flashbacks var nok de fleste som fløj. Mit blik faldt over Harry, som stadig lå stille i sengen og sov. 

"Undskyld, jeg ehm.. Dine bryster er flotte."

"Heftigt.."

"Jeg er her for dig Tenesia."

"Hvis du bare gav mig en chance."

"Don't wanna break your heart, wanna give your heart a break."

"Du bliver her og danser med mig!"

"Jeg er forelsket i dig.."

Org..

Hvorfor skulle han også være så forbandet dejlig? 

Og, hvorfor skulle han være sådan en kegle og komme ud for en bilulykke?

Og, hvorfor skulle jeg absolut falde for ham?

Hvis jeg aldrig havde gået med til den fucking natklub, så havde jeg ikke mødt Harry. 

Så havde jeg ikke siddet her lige nu, og var ved og stortude. 

Men, hvis det ikke skete, så havde jeg heller aldrig følt mig så forbandet lykkelig sammen med ham.. 

Og glad sammen med de andre drenge. 

Og jeg ville nok heller ikke have mistet min mødom.

Og min sommerferie ville sikkert havde været noget lort på kage. 

Suk. 

Døren gik op, og fire drenge kom gående ind en efter en. De havde alle sammen et sorgmodigt ansigtsudtryk, og vi ved alle sammen at sådan er de ikke. 

De er nemlig altid oppe og køre, så der var noget helt galt. 

"Tenna?", startede Louis ud med, og så på mig. 

"Ja?", svarede jeg og så rundt på dem alle. 

"Liam har fortalt os, at lægen har sagt til ham at..", stoppede Louis med og så ned mod gulvet. 

"Sagt hvad?", spurgte jeg utålmodigt op. 

Han kunne ikke være bekendt og stoppe midt i det hele forhelvede. 

Sådan er Louis Tomlinson ikke!

"At Harrys tilstand..", forsatte Niall med, og hans øjne strålede ikke længere. Det gjorde ingen af deres øjne. 

"At Harrys tilstand, hvad?", sagde jeg med en hævede stemme. Jeg havde snart mistet min tålmodighed, det kunne ikke modsiges. 

"At hans tilstand ikke ligefrem er blevet bedre.. Faktisk. Er det blevet værre.", sagde Zayn. 

Værre?

Hvordan var det muligt?

Som sagt, han så fin ud! 

"Faktisk er det blevet så slemt, at der måske ikke er en chance for, at han kommer til sig selv.", sluttede Liam så af med. 

Der faldt så en tavshed over os alle, nok fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Igen, så stoppede alt omkring mig. Kun mit susende blod i årene, mit hjerte og min åndedræt fortsatte. 

Hvorfor skulle alt det dårlige også ske for mig?

Hvorfor hadede Gud mig så forfærdelig meget?

Hvad havde jeg nogensinde gjort ham/hun/det? 

Uden videre begyndte tårene og falde efter hinanden, og hurtigt var drengene henne ved mig. De prøvede så vidt muligt at få mig til og falde til ro, men min grød blev højere og jeg prøvede så godt jeg kunne at vride mig fri fra deres greb. 

"Giv slip!", udbrød jeg pludseligt, men de blev bare ved med og holde om mig. 

Det var som for 3 år siden, da min familie fortalte mig at Rose blev myrdet. 

"SLIP MIG!", råbte jeg og slog ud til alle sider. Jeg ramte, hvis Niall hårdt på kinden, eftersom jeg hørte hans klynken. 

"GIV NU SLIP!", råbte jeg igen, og rejste mig selvom mine ben hellere ville blive nede. 

"Tenna slap af.", sagde Liam roligt, men gu' ville jeg ej slappe af. Jeg slog igen ud til alle sider, og denne gang lykkedes det mig at få dem alle rystet af mig. Mine ben begyndte så og løbe ud af døren, og ud af hospitalet. Tårene væltede dog stadig, selvom folk kiggede skræmt på mig. 

Alle de andre gange, hvor jeg har stukket af fra drengene eller hjemmet, så vidste jeg ikke, hvor jeg skulle løbe hen eller hvad jeg skulle gøre. 

Men denne gang stod det klart for mig. 

I'm so overboard, at nu skulle jeg gøre det. 

---

Hey there lovely girls! 

Efter en hel uge, har i fået et nyt kapitel. Så, hvad synes i? :) 

/Rilz x. 

OBS: Det er ikke rettet igennem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...