Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

43Likes
68Kommentarer
8073Visninger
AA

15. Little house.

Forsigtigt lagde jeg den lille røde stol ind i dukkehuset, og idet jeg begyndte og kravle hen til resten af dukkehuselejetøjet, gik soveværelses døren op. En lille pige, med en lysegrøn kjole og to fletninger på hver sin side, trådte ind med et kæmpe smil. Hun manglede dog en ene fortand, men pyt. Hun var smuk. 

Et smil bredte sig på mine læber, da hun satte sig på den anden side af legetøjet. 

"Mor siger jeg skal lege med dig.", sagde hun glad og uskyldigt. Jeg nikkede bare, og skubbede noget af lejetøjet hen mod hende, og hun tog forsigtigt den lille pige dukke op i hånden, og begyndte og ae dukkens brune hår. 

Jeg betragede hver en bevægelse hun lavede, og det så ikke ud til at gå hendes på. Hun var trods alt Rosalinda Patricia Severin. En pige, som ikke tænkte på, hvad andre folk syntes om hende. Hun var ligeglad med folks meninger, hvilket ikke mange var. I hvert fald dem, jeg kendte til.

Døren som hun havde ladet stå på klem, gik helt op, og en lyshåret, spinkle kvinde trådte ind. 

"Hvad laver i mine dejlige prinsesser?", spurgte hun og smilede ned til os. Jeg kiggede op, og det samme gjorde Rose. 

"Vi leger med dukkehus.", svarede jeg og smilede. 

"Må jeg være med?", spurgte hun. Rose og jeg nikkede begge og kvinden satte sig ned på gulvet. Jeg kiggede skiftevis på Rose og kvinden, og hvor de dog lignede hinanden. Jeg ville også være ligeså smuk som dem, men jeg lignede uheldigvis mest min far, end jeg lignede min mor.

Mit brune hår, som var fladt og kedeligt hang ned af mine skuldre, og jeg viftede det hurtigt om på ryggen, da det irriterede mig grusomt. En dag, skulle jeg nok farve det. Så ville der komme lidt mere liv i det. Rose havde også fortalt mig, at det ville flot, hvis jeg fik det farvet rødt, hvilket jeg syntes var for mærkværdigt. 

Man farver da ikke sit hår rødt?

Desuden ville mor og far ikke have, at jeg farver det, men jeg gør det alligevel en dag.  Når jeg bliver 15, så farver jeg det, og får overtalt Rose til og farve sit honningfarve. Det ville være flot, synes jeg selv. 

Endnu en person trådte ind på værelset, og denne gang var det en høj mand, med brunt hår. 

"Mine dejlige tre piger, der er mad nu.", sagde han og smilede. 

"Daniel sidder allerede og spiser. Han var sulten.", sagde han hurtigt bagefter. Vi nikkede alle tre, idet vi rejste os og fulgte med ham ned i spisestuen. 

 Der var dækket fint op med lys og det hele. Det var som at bo på et slot. Måske lidt overdrevet, men Rose og jeg har altid synes, at vi boede på et slot, da vores alletiders mor altid siger, at vi er nogle smukke prinsesser. 

Jeg satte mig ved siden af Rose, som allerede var begyndte, at tigge om mad - eller rettere - have hjælp. 

En 6 årige pige kan jo ikke helt gøre noget selv. Og så alligevel. 

"Hvad kunne du tænke dig Tenesia?", kom det over fra min mor, som sad og pegede skiftevis på maden. Der var grillkylling og svinemørbrad, blandet salat, kartofler i flødesauce eller bagte kartofler og så var der tilbehør til maden. Jeg pegede på svinemørbradden og kartoflerne i flødesauce. Mor nikkede, og fyldte min tallerken op. 

Hun lagde den derefter foran mig, og jeg begyndte straks og tage for mig. 

 Efter maden, havde vi alle fem smedet os selv i stuen, hvor Daniel var hurtigt om og vælge, hvilken kanal vi skulle se. Selvfølgelig blev det en drenge kanal.

Altså en drenge-børn kanal. 

Jeg lagde mig bare godt tilpas i sofaen, og Rose valgte at ligge sig på gulvet foran mig. Jeg lod min venstre arm falde forsigtig ned til hende, hvori jeg begyndte og lege stille med hendes ene fletning. Hun så op på mig med sine flotte øjne, og smilede. 

Det smil er et smil man aldrig glemmer. 

 

---

Hej mine dejlige læsere. 

Okay, jeg fik lige overskud til og skrive et kort flashback, da jeg er syg. Øv øv. Men jeg fik da skrevet et nyt kapitel? Tihihihi. :b 

Vil i ikke være rigtig søde og kommentere, så jeg ved, at i læser novellen? Det er ingen tvang, jeg vil bare gerne vide, om i synes den er interessant eller ej. 

/Rilz x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...