Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

43Likes
68Kommentarer
8109Visninger
AA

29. Goodbye - Del 2

Zayns POV.

 

Jeg mærkede et par hænder gribe fat om mine skuldre, så jeg åbnede derfor øjnene, og Tenna var det første jeg så.

"Mhmm.. Hvad er der Tenna?", spurgte jeg om med en meget hæs stemme. 

"Jeg tror at Liam vil tale med dig. Ham og Louis er uden for døren. Hjælp mig med og vække Niall.", sagde hun og så på mig, med sine flotte brune øjne. Jeg gjorde bare som sagt, rettede mig op i sofaen og begyndte og snakke til Niall, som så ud til og være fuldkommen væk. Men han vågnede da efter noget tid.

"Endelig! Kom Nialler. Lou og Liam skal tale med os.", sagde jeg og hev mig op fra sofaen. Det virkede næsten som om, at han stadig sov, eftersom jeg måtte slæbe ham helt hen til døren, og ud af den. 

Jeg lukkede døren efter jeg fik Niall ude på gangen, hvor Liam og Louis stod og så bekymret på hinanden. Dog kunne Louis ikke holde et smil inde, da hans blik faldt over Niall.

"Du er da også så træt hele tiden.", sagde han drillende, og hans smil blev større. Jeg kunne heller ikke lade være med og holde et smil inde. 

"Nå, men hvad sker der?", spurgte jeg nysgerrigt om og kiggede på Liam. Han stod og så ret eftertænksom ud, og meget alvorlig. Det betød enten at en af os manglede og vaske op efter morgenmaden, eller så var det noget dybt alvorligt omkring Harry. 

Jeg ber til det er om morgenmaden..

"Jeg har snakket med lægen, og han siger at Harry har fået det værre. Det er så slemt lige nu, at der ikke er nogen stor chance for at han kommer til sig selv igen.", svarede Liam og så ned mod gulvet. Jeg gjorde det samme, for at undgå at de skulle se mig fælde en tåre. Det er virkelig bare ikke ret at tænke på, at Harry måske forlader os. 

Og hvad Tenna? 

Åh. Jeg glæder mig ikke til og fortælle hende det. Hun bliver jo synderknust, det tør siges. 

"Hvem fortæller det til Tenna?", kom jeg så med, eftersom jeg ikke kunne finde på andet at sige. Jeg rettede blikket op og kiggede skiftevis på dem. 

"Det gør vi sammen.", sagde Liam. Vi andre nikkede bare idet han åbnede døren. Da vi trådte ind, fangede Tennas blik mit og jeg sank en kæmpe klump. 

"Tenna..", startede Louis ud med, hvilket fik mig til og se hen på ham. 

"Ja?". 

"Liam har fortalt os, at lægen har sagt ham at..", Louis så ned mod gulvet med et sorgmodigt ansigt. 

"Sagt hvad?", spurgte hun med en måske lidt utålmodig stemme.

"At Harrys tilstand..", forsatte Niall. Jeg kiggede hen på Tenna, og hendes glimt i øjet forsvandt. 

"At Harrys tilstand hvad?", sagde hun med en hævede stemme. 

"At hans tilstand ikke er blevet bedre. Faktisk. Er det blevet værre.", sagde jeg så, kiggede sorgmodigt på hendes. Hendes blik fangede dog ikke mit. Det så nærmere ret tomt ud. 

"Faktisk er det blevet så slemt, at der måske ikke er en chance for, at han kommer til sig selv igen.", sluttede Liam af med. Vi kiggede alle på hende, og ventede tålmodigt på at hun skulle svare. Men, hvad fanden skulle hun sige? 

Efter en lang tavshed, gjorde hun det vi sikkert alle forventede. Hun brød sammen. Brød sammen på sofaen igen, og vi gjorde det som vi var nød til. At styrte hen til hende, og prøve at berolige hende. Hendes tåre væltede ud af øjnene på hende, og hun begyndte og skrige og vride sig. Hun begyndte dernæst og slå ud til alle sider, og hun ramte Niall lige på kinden. 

"GIV NU SLIP!", råbte hun, og hendes råben gav genlyd i mit hovedet. Aldrig havde jeg set hende så ked af det, og ophidset. 

Hun slog igen til alle sider, og denne gang lykkedes det hende at rejse sig og løbe ud at lokalet, inden vi nåede og gøre mere. 

Jeg blev siddende forskrækket på sofaen sammen med Niall, som klynkede på grund af slaget. 

"Zayn forhelvede! Løb dog efter hende!", udbrød Liam og viftede med armene af frustration. Jeg rystede på hovedet og rejste mig fra sofaen. 

"Louis! Ta' med mig!", sagde jeg bestemt. Han nikkede bare og vi løb begge ud af lokalet, ned af gangen og ud af hospitalet. 

"Z-Zayn! Hvor tror du hun ville løbe hen?", spurgte Louis forpustet, da vi kom et godt stykke væk fra hospitalet. Jeg stoppede op, og at få vejret. Derefter så jeg på ham med et jeg-aner-det-ikke blik. 

"Great.", svarede han ironisk og kløede sig i håret. 

"OH MY GAAAAAAAAWD!  DET ER LOUIS TOMLINSON OG ZAYN MALIK!", vi vendte os begge med et skræmt ansigtsudtryk. En flok skrigende piger kom lige i mod os med armene viftende over hovedet. 

"Flygt.. Flygt.. FLYGT!", udbrød jeg og vendte mig dramatisk om og begyndte og løbe. Selvom jeg selvfølgelig gerne ville snakke med fansene, så betød Tenna dog en smule mere for mig end 15 skrigende fans, derfor blev jeg ved med og løbe. 

Jeg drejede hovedet bagud, for at se om Louis var bag mig. Desværre nåede han ikke væk, så han var omringet af piger. 

"Louis kom nu!", råbte jeg irriteret. 

"Jeg kommer nu!", råbte han tilbage, og tog lige et sidste billed med en af dem, og derefter var han på vej mod mig. Jeg begyndte derfor at løbe videre. 

 

***

 

Jeg havde virkelig ingen idé om, hvor længe vi havde løbet nu og, hvor vi var på vej hen, men ligesom Louis fortsatte jeg bare. Der var intet der måtte stoppe mig i og finde Tenna. Jeg ved, hvad hun er i stand til. Det gør vi alle jo. Liam, Louis, Niall og Harry. Alle ved at hun kan finde på og gøre noget dumt. 

"Zayn!". Jeg vendte hovedet mod Louis, som pegede forud, hvilket så fik mig til og vende hovedet lige nu igen. Selvom at sveden gled ned over mine øjnene, kunne jeg sagtens se rødhætte mange meter foran mig. 

"Der er hun!", udbrød jeg og satte tempoet op. Jeg skimte Louis i et kort øjeblik, og han havde også sat tempoet op. 

Mens vi løb, kunne jeg ikke lade være med og tænke på, hvor rasende hun ville være når vi endelig ville tage rundt om hende, løfte hende op og bære hende væk. Hun betyder så fandes meget for mig, måske endda ligeså meget som Harry, derfor er det så hårdt for mig at finde ud af, at hun har gjort skade på sig selv og at hun stikker af på den måde. OP TIL FLERE GANGE!

Det er så hårdt det hele. 

Det med Tenna, og så det med Harry og nu igen Tenna. Når to personer man holder så meget af, har været ude for en masse uheldigt, kan man ikke lade være med og tænke på, hvad fanden man skal gøre. 

Selvom jeg godt nok ikke har kendt Tenna i to år, som jeg har med gutterne, så betyder det ikke at hun ikke allerede har taget en kæmpe plads i mit liv. For det har hun nemlig. Fra den allerførste gang jeg mødte hende, vidste jeg med det samme, at hun var en veninde for livet. 

Igen.. Derfor er det er så hårdt for mig det hele. Og ikke kun mig. Også Harry og de andre. De holder jo ligeså meget af hende. 

"Zayn! Hun drejer ind til venstre!", udbrød Louis, som afbrød mig midt i mine tanker. Jeg kiggede op, og nåede lige knap og se hendes rødehår, som så drejede til venstre. 

"Kom!", råbte han og vi satte atter tempoet op. Vi drejede kort efter ind til venstre, som Tenna havde gjort, og stoppede derefter op. Jeg bøjede mig ned på hug, for at få vejret, og mit blik faldt over en åben dør. 

"Lou.. Tror du.. Hun mon er løbet der.. Ind?", spurgte jeg forpustet og pegede hen på døren, hvorpå der stod: 'Ingen adgang'.

"Ja.. Kom så.", sagde Louis og forsvandt ind i døren. Jeg rejste mig op, dog med lidt besvær, og gik så ind af døren. 

"Shit..", mumlede jeg da jeg så de millioner af trappetrin. Tenna kunne umuligt have løbet deroppe. 

"ZAYN!", kom det råbende fra Louis, som jeg ikke kunne se nogen steder. Det viste sig dog, at han allerede var løbet op af trapperne, så jeg gjorde det samme. 

 

***

 

"1...2...3...SKUB!", sagde jeg og skubbede til den tunge dør, sammen med Louis. Vi var endelig nået de højeste trappetrin, og det eneste der nu stod i vejen for os, var en kæmpe dør. Vi kunne ikke finde ud af om den var låst, eller bare var meget svær at åbne op, derfor skubbede vi bare til den med fuld kraft. 

"1...2...3...SKUB!", sagde jeg igen og skubbede igen til døren. Et højt suk kom fra Louis' mund, og han gled ned, med ryggen til døren, og satte sig på gulvet. 

"Zayn.. Den er låst..", mumlede han opgivende, og kørte en hånd gennem det svedige hår.

"Nej den er ej! Vi skal nok åbne den!", vrissede jeg af ham, hvilket jeg aldrig havde gjort før. Jeg skubbede igen til døren, og trak ned i håndtaget, men der skete ikke noget. 

"Louis hjælp!", udbrød jeg og så irriteret på ham. Han så op med helt røde kinder, og man kunne se på hans blik, at han allerede havde givet op. Jeg sukkede irriteret. 

"Louis! Du ved godt, at hun er derude og måske tænker på at hoppe ud af afsatsen!", råbte jeg højt af raseri. Det var ingen hemmelighed at jeg var rasende på både mig selv og alle andre i verden, selvom alle de andre ikke havde gjort noget. Men jeg kunne bare ikke klare tanken om, at Tenna måske havde tanken om at begå selvmord. 

Intet svar kom fra Louis, men han rejste sig blot og begyndte og skubbe til døren igen. Jeg sendte ham et kort og svagt smil, hvilket han sikkert ikke så. 

"Vi kan godt Louis..", sagde jeg og skubbede til døren atter og atter igen. 

"Okay.. Zayn. På 3..", svarede han og kiggede på mig med et forpustet ansigt. Jeg nikkede blot. 

"1...2...3!", råbte vi begge og skubbede til døren, mens jeg trak ned i håndtaget. Der skete ikke noget. 

"Igen! 1...2...3!". 

Skub. 

Ingeting. 

"Kom nu man! 1...2...3!".

Skub. 

Ingenting. 

"For Tenna og Harry.. 1..........2..........3!!!!!!!!!!".

Vi skubbede igen med al kraft, og denne gang hørtes der en lyd, og døren gik op. Jeg jublede indei.

Regnen øsede ned over os, så vi blev hurtigt gennemblødte. Og mellem alle dråberne, kunne jeg se en pige med mørkerødt hår stå på afsatsen, med armene ud til hver side, og lænede sig forover. 

"NEJ TENNAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!".

"TENNAAAAAAAAAAAAAAA!"

"NEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!"

Tenna faldt udover afsatsen, og jeg styrede gennem regnen med Louis. Da jeg nåede afsatsen, bøjede jeg forover kanten, og så ned. Tårene kom væltende ud af øjnene på både mig og Louis, da vi så synet. Hun lå på den kolde jord, og blod flød rundt omkring hende. Folk havde samlet sig omkring hende, og nogle var godt igang med og ringe 112. 

En kæmpe kniv blev stukket gennem brystet på mig. Eller det føltes i hvert fald sådan, for at vide at hun lå død på jorden, gjorde så.. Ubeskrivelig ondt. Der ville nu altid ligge en kæmpe smerte i mit hjerte. 

 

---

Hey min læsere! :-D 

Her fik i så Zayns synsvinkel, og bare rolig. Der kommer ét kapitel til, med Harry synsvinkel. Det kapitel bliver desværre det sidste kapitel. :-( 

/Rilz xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...