Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

43Likes
68Kommentarer
8075Visninger
AA

23. Good feeling.

Der er nu gået flere dage, hvor jeg har gået rundt med selvmords tanker, og det blev ikke ligefrem bedre af, da jeg læste en meget sørgelig historie, om en 15 årige pige, som begik selvmord. Hun hed Amanda Todd (R.I.P), og hun gjorde det fordi hun blev konstant mobbet. Ligesom mig. 

Just as you know, så sidder jeg ude på badeværelsegulvet. 

Og, hvad laver jeg der tænker i sikkert?

Ja, jeg sidder og tænker. 

Ville det være egoistisk af mig, at tage mit eget liv?

Måske. 

Jeg kiggede op fra mine ben, da jeg hørte fodtrin udenfor døren. En velkendt stemme, hørte jeg, og den kunne kun tilhøre fyren, med det flot siddende sorte hår, og ham der næsten altid render rundt i en varsity jakke. 

"Tenna? Er du ude på badeværelset?", spurgte han uroligt. Jeg bed i min underlæbe, og kørte en hånd gennem håret. 

"Ja'er..", svarede jeg og kiggede ned på mine bare ben. Jeg førte mit blik op til mine lår, hvor der løb blod ned af siden. 

Okay.. 

Jeg sidder måske ikke kun og tænker.

"Må jeg komme ind?", hørte jeg Zayn spørger om. 

"Nej!", svarede jeg kort og koldt. Jeg hørte et skuffende suk fra ham, efterfulgt nogle fodtrin, som blev svagere og svagere. Jeg sukkede for mig selv, og kiggede på gulvet ved siden af mig. Et blodigt barberblad lå der og nærmest skreg efter mig. 

Med en rystende hånd, tog jeg det op, og rettede det imod min venstre arm. Jeg kunne mærke bladets skarpe kant, og med ét, kørte jeg bladet over min arm, og jeg hørte mig selv hulke. 

Jeg kørte bladet over min arm op til flere gange, ligesom når man køre sit kreditkort gennem scanneren. Flere hulk undslap mine læber, og mere og mere blod løb ned. 

"Undskyld Harry..", sagde jeg lavmælt idet tåre faldt. 

 

***

 

"Værsgo!", sagde Niall med en lidt for overdrevet glad tone. Han lagde en tallerken på bordet foran mig, som var fyldt med hjemmelavet lasagne. 

Jeg kiggede lidt fortabt på den, men måske fordi jeg ikke havde lyst til mad. 

"Den er ikke farlig.", sagde han med en drillende stemme, hvilket trak en smule på mit smilebånd. Jeg kiggede op på ham, og hans øjne strålede af glæde. 

Nu havde han stået og lavet den her lasagne, og jeg kunne ikke engang få mig til og spise bare lidt af den. 

Og jeg, som plejede og elske mad. 

"Niall, det er virkelig sødt af dig, men jeg kan ikke spise noget lige nu..", sagde efter en lang stilhed, og hans smil forsvandt langsomt, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så var dybt skuffet. 

"Det er jeg ked af..", sagde jeg bagefter og rejste mig. Jeg drejede hælen om, og gik ud mod stuen, hvor Zayn sad og så tv. Jeg hørte et suk ude fra køkkenet, og bagefter en stol, som blev hevet frem. Jeg kiggede mig bagud, og Niall havde sat sig ned for at spise det. 

Jeg så sorgmodigt på ham, og vendte mig derefter om. 

Hvor er jeg skuffet af mig selv. 

Jeg satte mig i sofaen og sank dybere ned i den, mens jeg hvilede mit hoved på Zayns skulder. Det så ikke ud til og irritere ham, hvilket var godt. 

For jeg havde brug for en skulder. 

"Tenna..", sagde han lavmælt. 

"Mhm?", svarede jeg ham bare og lod mit blik falde på tv'et, som kørte noget sport. 

"Hvad var det egentligt du lavede ude på badeværelset?". Hans spørgsmål fik mig til og stivne i et sekund, efterfulgt et gisp. Lidt efter løftede jeg hovedet fra hans skulder, og kiggede ud i luften. 

"Hvad laver man på et badeværelse Zayn?", svarede jeg drillende om, og så smilende på ham. 

I kan vel godt regne ud, at det bare er en facade?

Godt. 

"Tenna. Helt seriøst. Hvad lavede du? For jeg fandt et..", han stoppede den der og rettede blikket væk fra mig. 

"Hvorfor gør du det imod mig? Imod Harry? Imod os? Du lovede du ikke ville gøre noget..", sagde han efter og kiggede derefter på mig med intet andet end et skuffende blik. 

Endnu et gisp undslap mine læber, og mine hænder begyndte og blive svedige. Uden nogen advarsel, tog Zayn fat i min venstre arm, trak ærmet op og bagefter hørte man ikke andet end Zayns højlydige bandeord, hvilket skræmte mig. Aldrig havde jeg hørt Zayn bande sådan, som han gjorde lige nu. 

"Tenna! Du udsætter dig selv for skader! Du udsætter os for skader, fordi du gør det der!", udbrød han, og man kunne se og høre på hans tonefald, at han var vred. 

Jeg nåede ikke og sige noget, før Liam, Niall og Louis var henne ved os og spurgte ind til, hvad der var sket. 

"Tenna cutter.", sagde han koldt og rystede på hovedet af skuffelse. 

Ih dog, hvor er der meget skuffelse i det her hus. 

Jeg så Louis' blik falde på mig, og han så også skuffet på mig. 

Se!

SKUFFELSE!

"Tenna, hvorfor?", spurgte han irriteret og skar en grimasse. Jeg sank hovedet af skam og en tåre faldt. 

Der var en tavshed mellem os alle. De ventede sikkert på, at jeg skulle sige noget, men jeg kunne ikke. Lidt efter brød jeg den, med et snøft, hvilket fik en af drengene til og ligge armene om mig. Jeg løftede hovedet en smule for at se, hvem. 

"Tenna lad nu være med og skade dig selv på den måde.", sagde Niall med sin søde irske accent. Jeg snøftede atter, og lod derefter mine arme omfavne ham. 

"Undskyld..", svarede jeg mellem min snøft. 

"Drop det Tenna.", hørte jeg Zayn sige groft, derfor trak jeg mig væk fra Niall og kiggede på Zayn, som stod og så ud i luften. 

"Du skader dig selv, hvilket skader os. Du lovede at du ikke ville gøre noget, men alligevel gjorde du noget. Vi holder af dig, og derfor vil vi ikke have at du gør sådan nogle ting. Tænk at du overhovedet gør det mod Harry.", sagde han groft igen, og lod sit blik fange mit. Hans blik var fyldt med vrede og skuffelse, og jeg vidste at jeg ikke kunne rede mig selv. 

Ville jeg overhovedet det?

Men i hvert fald, så gik Zayn op af trapperne, og forlod os andre nede i stuen med en akavet tavshed. 

"Hør Tenna..". Jeg rettede blikket mod Louis, som kløede sig på hagen. 

"Som Zayn siger, så holder vi af dig. Og Harry også. Hvorfor gør du det i mod os?", spurgte han og borede sine øjne ind i mine. 

"Sådan er jeg bare.", svarede jeg ligeud. 

 

Zayns POV.

 

Jeg lukkede forsigtigt døren til mit, Liams og Nialls værelse, hvor jeg bagefter smed mig i min seng. Jeg stønnede med hænderne klistret på mit ansigt. 

Hvor var jeg dog skuffet af hende. 

Og vred. 

Hun brød sit løfte. 

Org..

Jeg elsker Tenna! 

Det gør jeg altså virkelig!

Og det gør så ondt på mig, at se hende sådan.. 

Bib bib!

Sms!

Jeg gravede dybt ned i min lomme, og fandt min mobil frem. Skærmen lyste op, med en sms fra Perrie. Nu kunne jeg i det mindste tænke på noget andet.

 

Tennas POV.

 

 

"Louis hold nu op okay?! Jeg har gjort det før, så nu gør det mindre ondt!", råbte jeg i hovedet på dem alle. 

Okay, jeg løj så lige der. 

Selvom jeg har cuttet før, så gør det altså ikke mindre ondt. 

Men jeg skulle altså sige et eller andet! 

Altså.. 

"Nej Tenna! Du holder op! Hold op med og skade dig selv!", råbte han og jeg kunne se, hvordan det kogede inde i ham. 

For at være ærlig, så magter jeg ikke de her drenge. 

Og med de tanker, smuttede jeg ud af døren med et højt brag bag mig. 

Jep. 

Jeg smækkede utrolig højt med døren. 

I don't give a damn fuck right now. 

Nå, men altså det kogede ligeså meget inde i mig, som det kogede inde i Louis. 

Måske endda mere!

Og nu var jeg altså på vej hjem til Valerie. 

Ja!

Valerie. Valerie Dalson. 

Men jeg er en pige!

Jeg har brug for støtte....FRA EN PIGE! 

Og ikke fra fire drenge, som alligevel ikke fatter en skid! 

Spader. 

Oooooooooooooooooooooooooooooooooooooooog suk. 

Jeg havde helt glemt, at jeg ikke anede, hvor Val boede henne. 

Goddamit. 

Og jeg havde heller ikke hendes nummer. 

Nu er jeg på spanden. 

Eller måske ikke!

Er det ikke Valerie på den anden side af gaden?

Knep øjnene sammen Tenna!

OH YEAH! 

VAL! 

Jeg løb over gaden, og det så ud til at Val blev ret så skræmt, da jeg nåede hende. 

"Tenna? Hvad laver du her?", spurgte hun helt forskrækket. Jeg lagde min ene hånd på hendes skulder, og hev efter vejret. 

Uhada. 

Nok motion for mig i dag. 

"Jeg.. Jeg har.. Brug.. For en.. God.. Veninde..", svarede jeg og tvang mig selv til og sende hende et venligt smil. 

Hun løftede dog blot et øjebryn, og det virkede ikke som om hun troede på mig. 

Jeg troede knap nok på mig selv her! 

"Virkelig? Sidst vi snakkede sammen, fortalte du mig at jeg var en forfærdelig person.", svarede hun med en flabet tone. 

"Det ved jeg godt. Men jeg har bare brug for en lige nu..", sagde jeg og denne gang uden besvær. Jeg havde heldigvis fået vejret igen. 

Skulderklap til Tenna. 

"Men du kan ikke få nogen hjælp her.", sagde hun og med de ord gik hun væk fra mig. Jeg så forvirret efter hende, og satte derefter i løb. Atter lagde jeg min hånd på hendes skulder. 

"Hør. Jeg er ked af, hvad jeg har sagt, men jeg har virkelig brug for en lige nu..", sagde jeg og så håbefuldt på hende. 

Hun sukkede opgivende og derefter sendte hun et smil. 

"Jeg har faktisk også brug for en lige nu.", svarede hun, hvilket trak ekstra meget på mit smilebånd. 

Endelig! 

Tusind tak Val! 

I owe you. 

"Skal vi ikke tage denne her snak over en kop kaffe eller noget?", spurgte hun og kiggede på sit sølv ur. 

Jeg nikkede blot med hovedet, og fulgte hende. 

 

***

 

"Jeg er virkelig ked af det på dine vegne. Det må være hårdt for dig, at have en berømt kæreste, men ikke nok med det! Så ligger han kvæstet på hospitalet. Gud velsigne dig og Harry.". Once again, trak jeg på smilebåndet. 

Må jeg lige indrømme, at det føles FANTASTIK at have en pige og snakke med? 

Jeg kunne jo også bare snakke med Eleanor, men hun ville helt sikkert sige det videre til Louis. 

Og han var sikkert stadig vred på mig. 

Ligesom Zayn. 

Glem dem nu Tenna!

Bare lige for en stund.

"Mange tak Val, men det må da også være ret hårdt for dig? Jeg mener. Maria er en led bitch, som ærligtalt kun tænker på sig selv. Hvorfor er du overhovedet veninder med hende?", spurgte jeg nysgerrigt om. 

Nej helt seriøst. 

Det ville jeg faktisk gerne vide. 

Og jeg ved ikke engang selv, hvorfor jeg engang troede hun var min veninde. 

"Du mener var! Jeg var veninder med hende, fordi hun fik mig til og føle speciel. Og populær. Jeg ønskede jo blot at være populær. Men jeg har droppet hende, da jeg fandt ud af hun havde bollet med min kæreste. Hvilket gjorde at jeg også droppede min kæreste.", sagde hun og tog en tår af sin kaffe. 

Når ja. 

Vi befandt os på en café, hvor der var et par folk. 

Men vi sad for os selv, i et hjørne og talte om vores sorger. 

"Godt at du har droppet dem, og ved du hvad?", spurgte jeg og slikkede mig kort om munden. 

"Nej hvad?". 

"Det føles godt det her. At vi kan tale sammen.", sagde jeg og smilede. Hun gengældte det, og jeg mente faktisk det jeg sagde. 

Nogen må have slået mig med et bat. 

Hehe ej nej. 

 

***

 

Mørket var faldet over London, da Val og jeg trådte ud af caféen. 

Havde vi siddet derinde i flere timer?

Nå pyt. 

Det var hyggeligt. 

Men jeg vil ikke hjem til drengene. 

Så skal jeg gå rundt i huset med en akavet tilstedeværelse, og så vil de sikkert bare skænke mig nogle skuffende blikke. 

Eller se på mig, som om jeg havde slået nogen ihjel. 

No thanks. 

"Hey Val?", sagde jeg og trak hende hen til mig, da hun stod og gloede på et skilt, hvor der stod noget om, at man ikke må parkere for længe. 

"Jeg læste altså lige!", vrissede hun og så på mig med en rynket pande. 

"Klynk klynk Val. Er der en mulighed for, at jeg kan overnatte ved dig? Jeg har ikke rigtig lyst til og tage hjem til drengene.", spurgte jeg og så afventede på hende. 

Please sig nu ja. 

Please sig nu ja. 

Please sig nu ja. 

"Ja da.", svarede hun og smilede. Uden at tænke omfavnede jeg hende bare. 

"Uhada Tenz.", smågrinede hun og klappede mig blidt på ryggen. 

"Tusind tak!", sagde jeg og trak mig væk igen. 

Og jeg ved godt, at det her ikke ligner mig - OVERHOVEDET!

Men, det er nu rart at kunne fortælle en, hvordan man har det. 

Det er rart at kunne åbne sig op for andre end berømtheder. 

Seriøst.

En eller anden har slået mig, godt og grundigt i hovedet med et baseballbat! 

 

---

Hey læsere! Så fik jeg endelig publiceret et nyt kapitel. Hvad synes i? Ved godt, at Tenna har ændret sig gennem novellen, men er det ikke også meningen? ;-) 

Og der er sikkert nogle manglede ord hist og her eller stavefejl, men det sker for alle. Og jeg er utrolig glad for, at i læser den! Jeg bliver så utrolig glad for jeres kommentar, og jeg fatter overhovedet ikke, at den her novelle ligger på 38 favoritlister! Det er ikke meget, men for mig er det! 

Jeg ville gerne have publiceret det i går, men var til skating med min veninde. Stakkels hende. Hun faldt to gange og slog hovedet. :( 

Og har i hørt det med 1D konkurrencen? Hvis ikke, så er det en konkurrence om at komme til NY og se 1D spille på Madison Square Garden d. 3. december. Og så får man et møde med dem og så noget andet også. Skal i deltage? Jeg skal sammen med hende som slog hovedet. xD

Nå, men igen mange tak fordi i læser den! Og god ferie! 

Mange knus, Rilz. xo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...