Break Down The Walls - One Direction

Sød. Rar. Imødekommende. Kærlig. Åben. Glad. Lykkelig. Jep sådan var den 18 årige Tenesia 'Tenna' Severin for 3 år siden, inden hun mistede det hun holdte kærest af. Hendes bedste veninde. Hendes lillesøster, Rosalinda 'Rose' Severin. Siden hendes søsters død, har hun gået til psykolog og har taget medicin, men intet hjalp hende. Hun drikker og ryger, for at få det bedre med sig selv, da hun bliver mobbet, svinet til og udnyttet på det groveste.
Med tiden er hendes forældre og storebror blevet irriteret på hende.
En dag møder hun Harry Styles fra One Direction, og han prøver at trænge sig ind i hendes liv. Kan han bryde muren mellem Tennas liv og verden? Kan han lære hende, at give slip på fortiden, og hjælpe hende med og finde en lys fremtid? Og vil Tenna overhovedet have Harry i sit liv, og de andre drenge, som hun selvfølgelig
møder senere hen. Eller vil hun fortsætte med sin sorg, og vil der komme en uvent drejning?

- Der kan være stødende sprogbrug og handlinger. Så er i advaret

43Likes
68Kommentarer
8072Visninger
AA

18. Can't stand it.

"Tenna! Er du snart færdig?". Jeg himlede med øjne af Harrys kald, og gav mig derefter til og krølle mit røde hår med pink striber. Krøllejernet havde nu ligget på marmorpladen i flere minutter, så det var godt varmt. Jeg krøllede forsigtigt en tot, og lod den derefter hænge ned af min hvide Chanel T-shirt, som jeg købte i går, sammen med Harry. 

Der var nu gået halvanden uge, siden jeg besluttede mig for, at bo ved drengene, og der var cirka en halv uge til mine forældre og Daniel ville være hjemme fra Yorkshire. Så jeg de næste par dage, ville jeg bare nyde tiden med Harry og de andre, og derfor skulle vi - igen - ud i byen, kigge i butikker, æde is og kage til vi ikke kan gå, og selvfølgelig tage en masse mindeværdige billeder. 

Efter nogle minutter, var jeg færdig med og krølle håret. En banken lød på døren til toilettet, hvilket fik mig til og ramme krøllejernet med min finger. 

ARRRRRRRGH!

Tud.

"Ja'er?!", udbrød jeg irriteret. Jeg lagde krøllejernet fra mig, tændte for håndvasken, og stak min brændende finger ind under det kolde vand. Døren til badeværelset gik op, og Harry stod med et bekymret ansigtsudtryk. 

"Hvad skete der?", spurgte han og gik med raske skridt hen til mig. Han tog min våde hånd, og kiggede nøje på det. 

"Jeg brændte mig på krøllejernet.", svarede jeg mellem min klynken. Han så derefter op på mig med et smil. Et øjebryn steg til vejrs, men kun kort da Harry sagde, at han ville hente en isterning. Han gik og jeg kiggede på hånden. Den var blevet rød, og den var øm. 

Jeg er kraftedeme også en kegle. 

Jeg burde hedde kegle til mellemnavn istedet for Camille. 

Camille. 

Hvorfor hedder jeg egentlig det?

Tenesia Camille Severin.

Tenna er bedre. 

"Her.". Harry fik mig trukket ud af mine tanker, og lod en isterning ramme det ømme punkt, hvilket fik mig til og klynke højere.

"Du skal vidst ikke lege med den.", sagde han og tog krøllejernet i hånden, og lagde den på marmorpladen.

Ja, jeg misforstod det. 

Hvis i nu var i tvivl.

Han vendte sig om, og kiggede igen på den ømme hånd. Isterningen var smeltet, og jeg tog fat i et håndklæde og tørrede hånden. 

"Klarer du den?", spurgte Harry, hvilket fik mig til og se på ham. Jeg smilede svagt og nikkede derefter. 

"Godt.", svarede han og kyssede blidt min ene kind. Mit hjerte sprang et slap over, hvilket den altid gjorde når han kyssede mig. Han tog fat i min hånd, men jeg slap den hurtigt, da jeg lige ville ind på værelset og tjekke mig selv ud. Jeg hørte et højlydt, halvt irriteret suk fra Harry da jeg styrede ind på værelset, og stillede mig foran spejlet.

Jeg havde som sagt, en hvid Channel T-shirt, samt nogen lidt highwaist agtige shorts, som var af cowboy stof med nogle hvide pletter. Som tilbehør ville jeg tage en mørkebrun håndtaske, og nogle runde øreringe med noget andet også, som jeg ikke rigtig vidste, hvad var. Jeg havde også taget nogle sorte støvler. (Link i kommentar). 

Nok var jeg ikke fuldstændig farverig, men jeg var da tilfreds?

Desuden er mit hår rødt med pink striber! 

Tihi. 

I'm freaking redhead! 

PROUD!

"Tenna!". Jeg røg en halv meter op i luften af forskrækkelse, af alle drengenes råb. Jeg sukkede skuffende, tog øreringene i og tasken med min mobil og alt andet med mig, og derefter trådte ud af værelset.

Zayn, Harry og Louis sad i sofaen, da jeg gik ind i stuen, og Niall og Liam stod lænet op ad væggen.

"Endelig!", udbrød Louis irriteret, og rejste sig fra sofaen.

"Undskyld altså, men jeg er en pige!", protesterede jeg og kiggede skeptisk på ham. Jeg hørte mumlen fra ham, hvilket jeg følte mig stolt af.

Altså, han kunne ikke sige mig igen.

HAHA!

TABER!

TAAAAAAAAAAAAAABER!

Krøltoppen tog fat i min hånd, og det fik mig til og tørre mit stolte smil af. Han trak mig med ud af stuen, ud på gangen og ud af huset.  

 

***

 

Louis, som det indre barn han nu var, spændte foran os med armene i luften, for at være den første til og komme hen til en café, som Liam havde fortalt så meget om de sidste par dage. Jeg gik bare hånd i hånd med Harry, som snakkede med Zayn, som gik ved siden af ham. Niall og Liam gik foran os, og snakkede mens jeg bare nød solen. 

Jeg kiggede bagud, da jeg hørte hvisken og fnisen. En pige flok på fem piger gik bag os med et lysende og spændt ansigtsudtryk. Jeg drejede derefter hovedet fremad, og lod mine solbriller glide ned over mine øjne. 

Nu var solen for skarpt.

"Ej, vi skal da gå over til dem.".

"Hvad nu hvis de afviser os?".

"Det gør de ikke. Det er One Direction for God sake!".

Jeg vendte atter hovedet tilbage, og pigerne forfulgte os stadig, hvilket begyndte at gå mig på. Uden at tænke mere over det, slap jeg Harrys hånd, og lod min hånd hive i hans T-shirt, og derefter fik jeg os begge vendt helt om, så vi stod face-to-face med pigerne. De begyndte at hvine, hvilket fik Harry og jeg til og lave en rynke mellem pande. 

For mig var det på grund af irritation. 

For Harry, var det sikkert af forskrækkelse. 

"Harry, jeg tror at de her piger har noget de gerne vil spørger dig og de andre om, siden de har forfulgt os i et godt stykke tid.", sagde jeg og smilede pivfalsk til pigerne, som stod og små hoppede på stedet. 

De havde helt sikkert pisset i trusserne. 

Det ville jeg havde gjort, hvis My Chemical Romance eller Avenged Sevenfold stod lige foran mig. 

Jeg skubbede selv mine tanker ud, og lod mit blik falde hen på Harry, som havde sluppet min hånd og gik hen til pigerne, som var ultra nervøse. Han skrev lynhurtigt nogle autografer, og tog billeder. 

To arme låste mig fast rundt om maven på mig, og jeg blev løftet op. 

"ARRRRRRRRRRRGH!", råbte jeg og vred mig af personens greb. En ond latter fløj gennem min øregang, og personen satte mig ned. Jeg drejede mig ivrigt om, og Niall stod med et lumsk blik, og et smøret smil.

"Ej, tis på dig Horan.". 

Ja, jeg har faktisk lært ALLE deres efternavne. 

Niall Horan.

Zayn Malik.

Louis Tomlinson.

Liam Payne. 

Og selvfølgelig.

Harry 'Sexede' Styles. 

Nu har jeg da fortjent en is!

Og en klapsalve!

"Du er for nem Severin.", svarede han og smilede. Jeg kunne ikke lade være med og trække på smilebåndet. 

"Ehm, hvad sker der her? Louis, Zayn og Liam er ved caféen, og vi venter kun på jer to.", sagde han og kiggede på mig. 

Seriøst?

Havde ikke set de fem piger, som stod tæt op ad min kæreste, for at få taget et billede?

Og sikkert også et kys på kinden eller noget andet. 

Jeg pegede hen på pigerne og Harry, og Niall nikkede forstående. 

"Aha. Men så må jeg vel også gøre noget.", og med de ord gik han fra mig og hen til de andre. 

Suk. 

Jeg vendte mig om, og gik mod caféen. 

Nu kunne jeg simpelhent ikke vente længere. 

Min Liam trængte til en Irish Coffee.

Altså min mave, hvis i nu havde glemt det.

Og, hvis i ikke ved hvad Irish Coffee er, så google det. 

TIHI!

 Jeg gik ind i caféen og fandt lynhurtigt de andre drenge. De sad og snakkede om deres kærester - igen - da jeg satte mig på en stol ved siden af Zayn.

"Hvor er Harry og Niall?", spurgte Liam og så på mig med et venligt smil. Jeg lænede mig tilbage i stolen, som underlig nok var ret så behagelig.

"De er udenfor og snakker med fans. De vil stensikkert også tale med jer.", svarede jeg og pillede med mine negle. 

Jeg kunne godt trænge til en klipning.

Og en ny farve. 

Den sorte neglelak var helt ødelagt. 

Måske kunne jeg lave dem rosarøde. 

Bare så de ser mere naturlige ud. 

"Lad os gøre det.", sagde Louis og rejste sig fra stolen, og de to andre fulgte med. 

"Hey, vent! Skal jeg så bare sidde her alene?", spurgte jeg og kiggede fortabt på dem. Louis undslap et grin. 

"Nej nej. Min kæreste Eleanor kommer lige om lidt, du kan snakke med hende.", svarede han og gik. 

Louis' kæreste?

Helt seriøst?

Eleanor.. 

Det lyder som et pigenavn, men Louis kan altså ikke have en pige-kæreste! 

Det er han alt for gay til. 

Det her har vi snakket om!

 "Hej.". Jeg vendte hovedet forskrækket, og mine øje mødte en brunhåret pige, med en grøn ærmeløs skjorte, og nogle sorte jeans. Hendes hår var langt og bøglet. 

"Hej?", svarede jeg usikkert. 

"Er du Tenna?", spurgte hun og sendte mig et smil. Jeg nikkede, stadig usikkert. 

"Jeg er Eleanor. Louis' kæreste.", sagde hun og rakte hånden frem. 

Hvad siger du?

Louis' kæreste?

Så du findes altså?

Jeg kan mærke, at det her bliver pinligt.

Jeg tog imod den rakte hånd, og rystede den let. 

"Må jeg sidde ned?", spurgte hun og jeg nikkede atter. Hun satte sig ved siden af mig og lagde sin taske på skødet. 

Man må vel sige, at hun er virkelig flot. 

Faktisk rigtig flot.. 

Nu føler jeg mig grim. 

Og jeg synes faktisk selv, at mit tøj var flot!

Men så kommer hun og ødelægger det hele. 

"Du har en fed tøjstil.". Hun rev mig ud af tankerne, og jeg kiggede chokket på hende. 

Wierd timing.

"Tak? Og i lige måde.", svarede jeg og smilede svagt. Hun gengældte det med et kæmpe smil. 

"Så du er kærester med Harry nu?", spurgte hun og kørte en hånd gennem hendes hår. 

"Ja det er jeg.", svarede jeg og smilede og en varm følelse sejlede rundt i maven. 

"Jeg håber at du ved, at han godt kan virke ret så bøsse agttig med Louis.", sagde hun og undslap nogle grin. Jeg gjorde det samme. 

"Ja, det ved jeg skam godt. Faktisk, da jeg første gang mødte Louis, så troede jeg at han var bøsse.", sagde jeg og hun var flad af grin. 

Once in a lifetime, at jeg er morsom. 

"Hvordan reagerede du så på, da han fortalte at han havde en pige-kæreste?", spurgte hun så efter hun var færdig med og grine. Hun kiggede nu afventende på mig. 

"Jeg troede ikke på det. Undskyld, men det gjorde jeg virkelig ikke.", svarede jeg og igen var hun flad af grin. 

Eleanor var nu en god en. 

Hende kunne jeg også lukke ind i mit liv. 

Eleanor flshdfkajhd du er nu godkendt, som en del af Tenesias forunderlige verden. 

Det lyder som et eventyr. 

'Tenesias forunderlige verden'. 

Lol. 

"Hey piger.". Eleanor stoppede sin grinen, og vi kiggede begge op på Niall, som stod med en bakke i hånden fyldt med kaffe og kage. Jeg smilede bare, og Eleanor rejste sig da Louis kom løbende gennem caféen.

"Elllllllll!".

"Loooooooooooou!". 

Gud nej. 

Ik sig at Eleanor er ligeså barnlig som Louis. 

Pis altså. 

Nu troede jeg lige, at jeg kunne have en moden kvinde i mit liv. 

Ej joke. 

Det er nu sødt. 

Og Louis har faktisk en pige-kæreste.

Skulderklap til Louis Tomlinson, for at score sådan en flot pige. 

"Hvem vil have en Irish Coffee?". Jeg sprang op fra stolen, med øjnene helt åbne. Harry kom gående med også en bakke i hånden. 

"MIIIIIIIIIIIIIIG!", udbrød jeg og løb hen imod ham for, at tage en. 

Hvis Lou og El var barnelig, hvad fanden var jeg så?

 

***

 

Uden jakke, paraply eller noget andet gik vi alle syv ud i regnvejret. Solen havde gemt sig bag de elendige skyer, og det faldt med dråber. 

Tis. 

Nu ville det jo ødelægge mit hår. 

NOOOOOOOOO!

"Dumme regn! Du ødelægger mit hår!", udbrød jeg midt i det hele, og de så alle chokket på mig. 

"Hvad?", spurgte jeg flabet, og de gav sig til og grine. 

Ej hallo. 

Fuck jer. 

"Vi er snart hjemme alligevel skat.", sagde Harry og lagde sin arm rundt om min skulder. Jeg himlede bare med øjnene. 

Jeg er altså ikke tålmodig nok. 

Kan du ikke bare lave et eller magisk shit, og så PUF, så er vi hjemme i tørvejret?

Du hedder trods alt Harry................................................................................. Styles. 

Dammit you Styles!

Du burde være Harry Potter!

Så var du en magiker, og så kunne du lige sig noget, der lyder klogt og igen, PUF, så er vi hjemme. 

"Det kan ikke gå hurtigt nok.", sagde jeg og begyndte og gå lidt hurtigere. Jeg kiggede imens på vejen, hvor der ingen biler var. 

Never mind. 

Der kom lige en sort bil, og holdte lige ved siden af fortovet. 

Faktisk lige der, hvor jeg stoppede op, for at vente på de andre. 

Bilruden kørte pludseligt langsomt ned. 

"Tenesia! Hvor fanden har du været?!". Jeg reagerede chokket på personen, som steg ud af bilen. 

Og bang!

Mine øjne blev store. 

Hvad fanden lavede han her?

Han burde da først være hjemme om en halv uge?

"Tenna svar mig! Hvor i alverden har du været?!", spurgte han og gik et skridt tættere på mig. Jeg gik derimod et skridt tilbage, og kiggede lidt skræmt på ham. 

Det er da forståeligt ik?

Altså når man ikke har set ens bror i en halvanden uge, og når han så dukker op og nærmest råber en lige i fjæset, så bliver man altså lidt skræmt. 

"Det er da ligemeget om, hvor jeg har været, det er vigtigere og vide, hvorfor du er her? Burde du ikke være i Yorkshire med mor og far?", sagde jeg og kiggede ham i øjnene. 

"Fuck Yorkshire. Hvor har du været, hvem har du været sammen med, og hvorfor har du ikke svaret på mine opkald og smser?!". Hans ord var hårdere, og det gik mig på. 

Lige om lidt, så har han fået mig op i det røde felt. 

"Slap af din spade! Jeg har været sammen med One Direction og boet hjemme ved dem, og jeg har ikke svaret dine opkald og smser, fordi jeg er ret så ligeglad med dig.", svarede jeg og prøvede og gøre mine ord hårde. Han lavede en flabet lyd, og himlede med øjnene. 

"Men, hvorfor er du her?", spurgte jeg så efter nogle sekunders tavshed. 

For resten, så begyndte det og sile ned over London. 

Før regnede det jo bare ligeså stille, men nu silede det ned!

Lorte vejr. 

"Vi besluttede os for, at tage tidligere hjem. Og så har mor og far været skide bekymret!", sagde han og kiggede strengt på mig. 

"Yeah right og jeg er gift med Taylor Lautner.", svarede jeg flabet, hvilket fik mig til og tage fat om mine arme. Hans greb var stramt, og det pinte mig. 

"Stop det der du!", sagde Harry, som endelig var kommet hen til os, samt de andre. Jeg kiggede rundt på dem, og de havde alle et bekymret ansigtsudtryk. 

Frivilligt gav Daniel slip på mig, og jeg ømmede mig. 

"Hvem tror du er hva'?", spurgte Daniel, Harry flabet og skubbede til ham. 

"Harry Styles. Og vil du venligst være sød og lade være med og skubbe til mig?", spurgte han og smilede falsk. Det var ikke særlig svært og se, og hans blikke var fuldstændig fyldt med had. 

"Jeg gør, hvad jeg vil Styles.", svarede Daniel og skubbede igen. Hårdere end før, for Harry mistede næsten balancen. Jeg kunne tyde på Harrys blik, at han ville hoppe på ham. 

Og ikke på den måde, som når jeg havde lyst til og hoppe på Harry. 

Det ville bare være gusten. 

Og uden nogen advarsel, så gjorde han det faktisk. Han hoppede op på Daniel og de faldt begge ned på den våde og hårde asfalt. 

"Harry stop det!", udbrød Louis, som var hurtig henne ved dem, og prøvede og fjerne Harry fra Daniel. De andre drenge hjalp til, og som den gentleman Liam var, så hjalp han min klamme bror op. Eleanor var kommet hen til mig og omfavnede mig. 

Jeg ville gerne have stoppet Harry, men fordi Daniel - den retard - havde klemt hårdt om mine arme, kunne jeg ikke. 

Eller faktisk.. 

Nej, jeg havde faktisk ikke lyst til og stoppe Harry. 

Tværtimod, så ville jeg med glæde se Daniel ligge ned på asfalten fyldt med blod. 

Hehe. 

Nu er jeg bare ond.

Uden jeg tænkte mere over det, vred jeg mig fra Eleanors favn, og gik med hurtige skridt imod Daniel, som stod og tørrede sin mund med sit ærme. Jeg stod nu en halv meter fra ham, og ingen af os sagde noget. Jeg borede bare mine øjne, som var fyldt med skuffelse og had, ind i hans. 

KLASK!

Jep. 

Jeg havde lige stukket min egen bror en lussing. 

Men den fortjente han også, den klamme spade. 

Han tog sig til sin højre kind, som jeg havde slået, ret så voldsomt, eftersom det var tomatrødt. Jeg følte ingen medlidenhed. Mit hjerte var tungt og iskoldt overfor det. Ærligtalt så følte jeg det, som en kæmpe sejr. 

"Lad os være.", mumlede jeg og vendte mig om. Jeg halvløb hen til Harry, som stod lænet op ad Louis. Men i dét jeg skulle til og kramme ham, blev jeg løftet op, men denne gang var jeg hundrede procent sikker på, at det ikke var Niall. 

"SLIP MIG DANIEL!", råbte jeg og prøvede og vride mig ud af hans greb, men til ingen nytte. Mellem mine råb, hørte jeg Harry sige at han skulle sætte mig ned, men selvfølgelig var Daniel pisse kold i røven. 

"DANIEL!", skreg jeg og slog ud efter ham. Harry og Liam var endelig kommet til undsætning, hvilket jeg selv syntes tog lang tid. 

"Hold din kæft sæk, du kommer med mig.", sagde Daniel, og pludselig lå jeg inde på bagsædet af hans bil. Et smæk lød der efter, og Daniel satte sig ind på føresædet. 

I tænker sikkert, hvorfor jeg ikke bare åbner døren, men det er ikke så enkelt. 

JEG VAR I SMERTER!

Eller så tænker i kidnapning..

Det gør jeg i hvert fald. 

Jeg er lige blevet kidnappet af min egen bror. 

Hvor sygt er det lige?

Grr..

Daniel trådte på speederen, og før jeg vidste af det, var jeg på vej væk fra Harry og de andre. 

"DANIEL! STOP BILEN!", udbrød jeg og slog ned på sædet. Jeg fik intet svar igen, blot en tavshed. En tåre faldt ned på mit lår, og først der opdagede jeg, at jeg sad og græd. 

Jeg græder kraftedeme hele tiden. 

Men det var ikke så voldsomt denne gang. 

Hvorfor jeg græd, vidste jeg ikke rigtigt. 

Måske fordi, jeg var chokket og skræmt af, hvad der lige var sket. 

Jeg håber nu bare ikke, at jeg får for meget ballade når jeg kommer hjem. 

Hvor jeg ikke kan klare det her...

 

---

 

Hej med jer.

Hvad synes i om kapitlet? :-) Nu fik hun da endelig mødt Eleanor. Tihi. 

/Rilz. xx

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...