Believe ~ Justin Bieber

Hope er en femten, næsten seksten årig pige. Hun lever ikke et helt normalt liv, ligesom alle andre på hendes alder. Hun skal sørge for hende selv, og hendes lillesøster. En dag møder hun så en dreng. Han er venlig overfor hende, hvilket er noget nyt. Hvad sker der? Vil det lave fuldstændig om på hendes liv?

23Likes
14Kommentarer
2021Visninger
AA

3. Beuaty and a beat

I wanna show you all the finer things to night

So just forget about the world, we’re young to night

 

“Hvor har du været? Jeg er ved at dø af sult!” Min lillesøster, True, kiggede ondt på mig. Hun lå på den sædvanlige container og sov, men vågnede da jeg kom løbende. Jeg lagde min guitar fra mig, og kastede en pose mad op til hende.

I skæret fra en lille lygte så jeg hende lyse op. Det var jo mad! Jeg gemte de to andre poser. Der var jo mad nok til fem dage – mindst! To cheeseburger i hver, to pomfritter i hver, plus to flasker vand.

”Spis kun halvdelen, så holder det i længere tid”

Hun nikkede med munden fuld af burger. Jeg smilede af hende, men kiggede alligevel lidt bekymret på hende. Vi fik et måltid om dagen.  Hun var kun skind og ben! Fjorten år, rent skind og ben, men helt enormt flotte øjne!

”Hvor meget tjente du så i dag?” Sagde hun med munden fuld af pomfritter.

”15 dollars..”

Jeg kunne se, hun lignede et kæmpe spørgsmålstegn. Også begyndte jeg at forklare det hele. Alt med Justin. Hun lyttede opmærksomt.

”Hvor mange penge gav han dig så?” Var det eneste hun havde at sige. Det havde jeg jo helt glemt at kigge efter.

”Det kigger jeg efter i morgen. Jeg er træt, fryser og vil sove nu!”

Hun nikkede, og klappede på containeren ved siden af hende. Jeg hoppede op, og vi lagde os tæt sammen. Sådan kunne vi holde varmen om vinteren. Vi trak tæppet godt om os, og fadt i søvn ret hurtigt. Det havde været en lang hård dag!

***

Jeg ved ikke, hvornår jeg vågnede, men det var heldigvis blevet lyst. Endnu en dag begyndte. Jeg sukkede. Jeg ville bare blive liggende, men jeg skulle ud og tjene nogle penge. Før jeg gik, tog jeg Justins penge op. Jeg gjorde store øjne. Der var 200 dollars!

Den dreng måtte have alt for mange penge. Jeg tog de andre 15 dollars og lagde dem ned i vores pung. Nu havde vi 230 dollars. Det kom vi langt for! Det var True, som stod for indkøbene normalt, men i går var det altså mig, fordi hun havde brug for at sove. Hun var syg, feber og snotnæse!

Jeg børstede tænder med vores fælles tandbørste, og noget vand som var i posen, og erklærede mig klar til endnu en dag. Jeg snuppede min guitar, og begyndte at gå med The Avon Theater. Jeg satte mig på samme sted, som jeg altid gjorde og begyndte at spille.

Efter et par timer var jeg godt frossen, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Jeg havde ikke et varmt hus, som jeg kunne gå ind i for at få varmen. Det var virkelig noget lort!

Jeg spillede hele dagen, og besluttede mig for at tage hjem. Der kom alligevel ikke flere. Jeg talte pengene op. 40 dollars! Wow, det var egentlig mange penge! Men selvfølgelig, det var lørdag og snart jul. Der kom flere forbi sådan en dag. Jeg var nærmest lykkelig!

”HOPE!”

En stemme råbte efter mig, lige da jeg skulle til at gå. Det var Justin, det kunne jeg tydeligt høre. Jeg stoppede med alt, hvad jeg havde gang i og kiggede på ham. Han havde noget nyt tøj på, men normale, og anstændige mennesker skiftede vel tøj hver dag.

”Hvad?” Jeg kom med et lille opgivende suk. Jeg var virkelig sulten, og ville bare hjem til resterne fra i går!

”Nu fortæller du mig ALT! Og jeg mener ALT!”

Han lød næsten helt vred. Hvorfor nu det? Hvad var der ske…. Og pludselig gik det op for mig. Han havde vel opsøgt mig ved det hus, hvor jeg lod som om, jeg boede i går. Så havde han fundet ud af, at jeg ikke boede der alligevel.

”Hvis jeg fortæller dig sandheden, vil du bare se anderledes på mig.. Og jeg kunne egentlig godt lide den måde, du behandlede mig på..” hviskede jeg, og kiggede op. Det gik op for mig, at der rent faktisk hang et tåre i min øjenkrog.

Han havde været så rar mod mig i går, fordi han ikke kendte min fortid eller den måde, jeg levede på. Han stod og kiggede lidt på mig, men til sidst opgav han sit sure blik, og trak mig indtil et kram. Han holdte mig godt ind til sig, og kyssede mig i håret.

”Undskyld.. Men jeg gik bare over til det hus i går, og det var to gamle mennesker, som blev enormt forvirret, da jeg spurgte efter dig” han talte ned i mit hår, og jeg mærkede hans varme ånde. Jeg begyndte at grine. Hvor må det egentlig have været morsomt!

”Hey, det er altså ikke sjovt!” Han skubbede mig lidt væk, men begyndte så selv at grine. ”Okay, måske lidt!”

Vi stod og grinede sammen i et stykke tid. Han var en utrolig sød fyr! Jeg havde aldrig kendt en som ham. Selvom jeg kun havde kendt ham i et døgn, og kun tilbragt omkring syv timer med ham, følte jeg, at jeg kendte ham rigtig godt!

”Men jeg behøver ikke høre hele din livshistorie, bare fortæl mig lidt om dig selv – som passer!” Han smilede opmuntrende til mig, og jeg sukkede opgivende.

”Okay så,” mumlede jeg en smule irriteret. ”Mit navn er Hope Chopsen, og jeg er hjemløs. Det har jeg været i to år snart”

Så enkelt kunne det vel forklares. Jeg slog mit blik ned i jorden. Det sidste jeg ville lige nu, var at møde hans. Men alligevel kiggede jeg op – kun fordi han tog sin hånd under min hage, og løftede mit blik.

”Hey, det er okay! Jeg tænker ikke anderledes om dig nu! Sådan er jeg slet ikke! Bare rolig!”

Jeg smilede. Han vidste, ikke hvor meget de ord betød. Jeg havde aldrig i mine to år, som hjemløs hørt de ord. Alle der bare så mig, væmmedes ved mig eller fik medlidenhed med mig – og det var noget jeg ikke gad!

”Min mor og min storesøster er død. Min lillesøster lever stadig, og vi hjælper hinanden med at overleve. Og min far rådner sikkert op i sin lejlighed i L.A! Det kan han have godt af, det svin!” fortsatte jeg. Justin kiggede overrasket på mig.

”Men så har du vel aldrig været på natklub?”

Han kiggede lumskt på mig. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde lige glemt at fortælle ham den detalje, at jeg kun var femten, seksten om tre dage. Men det behøvede han ikke vide. Ikke endnu i hvert fald.

”Så kom!”

Han tog mig i hånden, og jeg slap min guitar. Det tænkte jeg ikke særlig meget over, for da jeg mærkede hans hånd i min, kom den dejlige følelse tilbage i kroppen. Boblende. Kildende. Dejlig! Han løb ikke særlig langt, før han stoppede over ved et skilt der lyste op. Det havde jeg godt set før. Jeg var tit gået forbi.

Dørmanden kiggede bare en enkelt gang på Justin, og vi blev lukket ind. Jeg havde ellers hørt min storesøster klage, når hun havde glemt ID og måtte tilbage efter det for, at hun kunne komme ind. Så havde hun bandet lidt af dørmændene.

Indenfor var der højt musik, mange mennesker på et lille sted, og en bar. Justin trak mig med op i baren, og sagde et eller andet til ham deroppe. Lidt efter kom manden tilbage med to farverige drinks. Jeg kiggede længe på den, men Justin hævede sit glas!

”SKÅÅÅL! Længe leve ungdommen, herinde kan du glemme alle dine problemer!”

Han tog en ordentlig slurk, og jeg gjorde det samme. Jeg kunne smage, at der var vodka i, men det var fortyndet meget. Alligevel kunne jeg mærke alkoholen lidt efter, fordi jeg ikke havde spist noget hele dagen.

Den aften var virkelig den bedste i mit liv. Jeg var teenager for første gang! Det havde jeg aldrig prøvet før. Det var noget nyt, og jeg elskede det.

Jeg lod min krop danse til takten af musikken, og drak alle de drinks Justin gav mig. Efterhånden som klokken blev mange, blev alt mere og mere tåget. Jeg glemte alt om, hvilket noget tøj jeg havde på, hvordan mit hår var, og hvor lang tid siden jeg havde været i bad! Alle mine bekymringer var væk.

”Lad os få noget at spise! Jeg er skide sulten”

Justin tog min hånd, og trak mig med ud af diskoteket. Han hilste venligt på dørmændene. Vi gik svajende hen til den samme restaurant som sidste gang, bestilte det samme, og satte os ved det samme bord. Vi sad og prøvede at føre en samtale, mens vi spiste, men det var svært. Vi rodede rundt i ordene, og fik grineflip. Endelig blev vi færdig, og Justin tog mig i hånden og vi gik ud.

”Du sover hos mig i nat, smukke” hviskede han mig ind i øret. Jeg havde såmænd ingen indvendinger, og vi gik mod hans hus. Hånd i hånd, mens vi prøvede at holde os oprejste. Vi faldt begge en gang i mellem, men det var bare sjovt.

Vi kom ret hurtigt hjem til Justin, og lagde os op i hans seng. Vi delte seng. Hans mor var vist ikke hjemme, jeg kunne i hvert fald ikke se hende, men klokken var jo også fire om morgenen. Da vi lå i hans seng, lagde hans sin ene arm omkring mig, trak dynen op over os, og lagde hans mund mod mit øre.

”Du er dejlig, vidste du det?”

Det kildede i mit øre – og i min mave, da han sagde det. I stedet for at svare, vendte jeg mig om, og kiggede ham dybt i øjnene. Inden jeg nåede at kunne reagere, nærmede hans læber mine læber. Det endte med, at de mødte mine, og det var som om, fyrværkeri gik af indeni mig. Han kyssede mig lidenskabeligt, og jeg kyssede med.

”Godnat smukke” hviskede han, og lagde sig om på ryggen. Han havde bar mave, og jeg lagde mit hoved på hans bryst. Det var så dejlig varmt og trygt. Det var endda også flere år siden, jeg havde sovet i en seng.

”Godnat” hviskede jeg, og min øjne gled i.

***

Jeg vågnede først om formiddagen, og gik helt i panik. I starten glemte jeg, hvor jeg var. Men kom så i tanke om det. Jeg var hos Justin. Jeg havde i panik sat mig op, men lagde mig så ned igen. Lige indtil jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt alt om True!

”Fuck, fuck, fuck” hviskede jeg, og listede mig ud af Justins greb om mig. Jeg tror, jeg følte noget for ham. Han var så dejlig, og jeg havde virkelig hygget mig. Og vi havde kysset! Kunne jeg være forelsket? Nej, det blev man ikke bare sådan lige.

Jeg listede ud af hans værelse, og nedenunder. Det skramlede. Fuck, hans mor var stået op. Jeg listede op på hans værelse igen. Der var et vindue, og ikke særlig langt ned. Jeg satte mig i vindueskarmen, og kiggede ned. Det kunne jeg sagtens.

1,2,3 HOP! Jeg var i luften et stykke tid, og gjorde mig klar til landing. Det gjorde ikke så ondt, som jeg havde regnet med, og klarede det egentlig ret godt. Jeg begyndte at løbe hen mod The Avon Theater. Jeg håbede virkelig min guitar stadig var der.

Men nej. Den var væk.

Jeg sparkede til trappen, og begyndte stille at traske hjem. Hjem til min lillesøster, gyden, containeren, og det usle tæppe. Jeg hadede mit liv!

I wanna show you all the finer things to night

So just forget about the world, we’re young to night

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...