Første kys

Det var bare en helt almindelig dag i Paris. Eller, jeg var jo ikke normalt i Paris, det var jo bare en ferie, men alligevel. En helt almindelig ferie i Paris. Det skete bare. Og nu er hun sur. På mig. Min bedsteveninde. Han kom jo bare hen og kyssede mig. Hun så det, og blev sur, på mig. Jeg må da indrømme at jeg var lidt lun på ham, men sådan noget ville jeg aldrig gøre overfor min bedsteveninde. Han var kommet ud af den blå luft, og kysset mig på caféen. Lige overfor hende. Han ville sikkert gøre hende jaloux. Hvad ved jeg? Nu tror hun ihvertfald, at jeg kommer sammen med ham, hvilket jeg ikke gør. Det ville jeg aldrig kunne få mig selv til. Og det ved hun også godt. Jeg kan bare ikke fatte, at hun ødelægger en hel ferie, pga. det lille stunt. Jo, jeg kan jo godt følge hende i, at det er hårdt, at miste sin kæreste. Men at flippe sådan ud? Det er bare for meget.

Find ud af mere ved at læse min novelle. :)

4Likes
5Kommentarer
880Visninger
AA

1. Caféen

"Prøv at se, en sød café!" sagde Mie, imens hun pegede ivrigt på en café, lidt længere henne. "Skal vi ikke tage over og spise på den?" jeg tænkte at den så hyggelig ud, så jeg sagde at det kunne vi godt. Vi kom over på caféen, og bestemte os for hvad i ville spise. "Hvad vil du have Cathrine?" spurgte Mie. "Jeg tror at jeg gerne vil have en varm kakao" svarede jeg. Det var som om, at der ville ske noget spændene, lige om lidt.Vi bestilte, og det vi havde bestilt kom rimelig hurtigt. Så ser jeg Casper gå hen af gaden, og så skynder jeg mig at sige det til Mie. Casper, er hendes søde, lækre kæreste. "Hey Mie, se dér kommer Casper!" siger jeg stille. Mie ser ham straks og siger "Hey Casper!". Casper kommer hen til os, og siger "Hey tøsser!". Jeg kan se at han kommer tættere på mig. Jeg kan mærke at det her ikke bliver nogen god snak. Jeg kan se på Mie, at det tror hun heller ikke. Han kommer tættere. og tættere. Han sætter sig ned og snakker med os. Om alle mulige mærkelige ting, han selv finder på. Det er dét, Mie elsker ham for.Vi snakker i lang tid. Det føles det ihvertfald som. Det er som om han trækker tiden ud. Jeg ved ikke hvorfor, men der er vel en grund. Endelig blev han færdig med at snakker. Han siger hurtigt farvel til Mie, men kommer der efter hen til mig. Han siger "Farvel Cathrine." meget, meget, langsomt. Så lukker han øjnene, og han er meget tæt på mit hoved. Jeg tænker "Hvad er det han gør? Hvad er det han laver? Hvorfor lukker han øjnene? Hvorfor trækker han tiden ud, på den måde?". Jeg kan ikke få mig selv til at flytte mig, eller sige noget, som "gå væk!" "Hvad laver du!" "Er én ikke nok for dig?". Nej, jeg siger ikke noget. Men så sker det. Han kysser mig, lige midt på munden. Det er en afskyelig skyldfølelse, men samtiddig en dejlig fornemmelse i min mave. Endelig går Casper, så jeg kan se hvordan verdenen omkring mig er. Chokeret? Sur? Ked? Det er lige hvad Mie er. Chokeret, sur og ked, på én gang. Jeg er nok selv mest chokeret, men jeg har mest lyst til at være ked. På Mies vegne. Hun sad jo bare dér. Hun havde aldrig selv, prøvet at kysse ham. Og så bliver det mig først. Livet er så uretfærdigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...