Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2879Visninger
AA

6. Træningen

Det var en kæmp at falde i søvn, men da jeg først sov, var det som at sove på en sky. Igen drømme fri. Jeg havde ikke lyst til at forlade min dejlige seng, hvor jeg kunne ligge og se ud over Capital. Capital var så meget anderledes end 11. Bygninger var skyhøje. Mennesker gik med renere og mere tøj, i sjove farver. Alle steder var der noget teknologisk. Jeg nød synet af Capital, da det gik op for mig at jeg aldrig ville komme til at se det igen.  Jeg føler mig hel nede. Det er underlig at skulle sige farvel til livet.  

Efter en fanatisk morgenmad, så vi genudsendesen af åbningens ceremonien.  Jeg  ser virkelig godt ud. Kaster kys til folk, og mødte Josh blik, som kun så så sur ud da han kigge på mig. Jeg er begyndt at bare vente på hvornår jeg dræber mig. Jeg er  sikker på at det er ham der dræber mig. Værter kalde mig den nye Snehvide, hvem end Snehvide så er, var det vist positiv. Jeg tror Snehvide var en af de forrige deltager, jeg har kun set dødspillet 1-2 gange. Jeg kan ikke huske så meget af det. Jeg vil heller ikk' huske det, men jeg må prøve på at huske det. Jeg skal finde ud af hvem denne Snehvide er. 

Vi fik vores træningen dragter med vores distrikt nummer på på, og blev vist ned ti træningens salen. De fleste var allerede der nede, men vi mødte pigen, og drengen fra 5 på vejen der hen. De stiret ligeså ondt på mig.  Hvorfor?

Der var spydkast, bueskydningen som Josh med det samme gik hen til,og bare næver træningen. Alt det jeg ikke ville træne i, for jeg sikkert ikke ville komme til at bruge. Hvis jeg ikke dø med det samme..hvad snakke jeg om? jeg bliver dræbt som en af de første.  Så jeg gik hen til en af de poster som jeg vidste jeg var allerbedst til. Spiselige planter, hvor læren elsket mig. Ikke kun fordi jeg var så god til de, men fordi jeg var så venlig, og selvom jeg vidste døden stod for døren var jeg positiv og glad. Ikke som de andre, der hverken kunne finde ud af det, eller råbte når noget var forkert.  

Jeg gik videre til andre ting som jeg i forvejen godt kunne. Lave bål. skærer i kød, hvad der var spiselig, og hvad man skulle smide væk.  Videre til klatretning.  Så var alt tiden brugt, og vi skulle tilbage til vores værelser. 

Ved den så lærke aftensmad, snakke vi om dagens forløb. Josh var igen meget bedre end mig. Da jeg fortalte hvad jeg havde fortaget mig, sagde Riez, som også skulle være mentor for os, fordi den sidste vinder fra 11 var død for mange år siden, at det var godt at jeg lærte at overleve i skoven, men jeg også skulle lære at benytte våben.

Det gik resten af ugen så med. At gå rundt fra våben post til post. Bue, spyd, trefork, økse intet kunne jeg hverken finde ud af, eller lide at havde i min grab.  Jeg ende med en vælge kniven. Den havde jeg haft i hånden før, når jeg skulle skærer i kød. Jeg blev ret god til det, men jeg kommer aldrig til at bruge kniven som våben. Kun som redskab. 

I morgen var der opvisning, og bedømmelse, det vil sige 2 dage til døden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...