Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2882Visninger
AA

22. Tilbage i distrikt 11

Lyset blændet mig til at starte med,men mens min syn kom tilbage begynde lyden fra en masse folk der snakkede at komme. Lige så snart jeg stod  helt på scenen forsvandt den. Jeg stod panisk og kigge rund på alle de mange mennesker der var kommet for at se mig. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle sige til dem. Jeg åbnede munden, men intet kom ud, så jeg lukkede den igen. Jeg sank, og tog en dyp indånding. Jeg blev nød til at sige et eller andet , jeg ku' jo ikke bare forlade scene. 

"Her er jeg så..Jeres vinder."  His og pist blev der små klappede. Jeg havde ikke forvende det vidt store, men det her var sgu' pinligt. Jeg forsatte med at kigge rundt, lige end til jeg fandt Josh's familie. De måtte virkelig være kede af det. Tanken fik mig gjort ked af det. 

"Okay, jeg forstår det godt, I ønskede at det var Josh der kom tilbage, ikk' mig. Jeg har ingen forældre, ingen søskende, intet at vende tilbage til. Det havde Josh. Jeg ønskede lige så meget som Josh's familie at det var ham der var vendt tilbage og ikke mig. Men sket er sket, jeg kan ikke lavede det om, så vil I ikke nok tilgive mig."  Jeg fik fandt i Josh's mors blik. Hun nikkede 

"Vi har aldrig rigtig ku' li' ham. Han var kværne, irreterne og manipolenere. Vi er ikke sure på dig. Du ønske bare at leve ligesom alle de andre soner, selv om det var et ensom liv..." Jeg ville faktisk hele været død inde i arenaen, men det var skøn at hun forstår, lige bortset fra det. Hun var ikke sur. "Vi ku' være din familie, der er altid plads til en mere, og så ville jeg også få den datter jeg altid har ønskede mig, som jeg oven i købet kan en man kan være slot af."  En man kan være slot af..  

De ord gjorde mig hel varm inde i. Hun var ikke ked af hun lige havde mindste sine ældste søn, men hun var slot over hun lige havde fået en ny datter.  Jeg kigge på hende, med øje der glitter af glæde, og smil på læberne.

"Velkommen hjem Hillriss."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...