Kan ikk', Må ikk'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2012
  • Opdateret: 26 feb. 2013
  • Status: Færdig
Da den 15 året Hillriss bliver trukket som soner fra distrikt 11, har hun allerede misten modet fra starten af. Hun har, siden hun var 7 år levet alene, så det er ikke fordi hun ikke kan finde ud at leve med kun få ting. Men det er det at hun elsker alt, og alle. Hun kan ikke en gang få sig selv til at sjæle fra andre. Hun for det dårligt når hun gør. Hvordan skulle man kunne overleve et dødsspil, når hun er så sårbar. Tænk at kærlighed måske kan blive grunden til at dø..

Retning er i gang

4Likes
11Kommentarer
2872Visninger
AA

16. Sponsere gaver - del 2 - den 11 dag

Månes lys sned sig ned gennem hullerne i trækronerne, og oplyste jorden. Det var rigtig smukt, men jeg var alt for træt til at nyde det flotte syn. Min syn flakkede hurtigt frem og tilbagefra prætoptene til skovbunden, for at finde noget at spidse. Tiden gik hurtig, og min syn blev mere og mere sløret, til sidst var jeg næsten blind. Det sortnet foran mine øjne..

Det var det sidste jeg husker fra den nat. Det næste jeg husker er solen der snidder sig i gennem trækronerne.  Min marve rumlede, og fra det kunne jeg gætte at vi ikke nåde at finde noget mad i går. Jeg rejste mig op på mine albuer, og kigger efter Josh. Jeg blev bange ved tanken om at måske havde forlagt mig. Det var en forfætrelig tanke som fik mig til at nærmest flyve op på bene. Da jeg så var kommet på benene, fandt jeg ud af det måske ikke var den bedste ide. 

Der var små sorte pikke over alt hvor jeg kigge, mine øjne farret forvirret rund i min undersøgelse efter Josh. En hånd tog fat om min arm. Jeg gik i panik. Uden jeg tænkte mig om begyndte at råbte, så højt at kunne:

"Josh! Josh.." Den fremmede tog sin anden hånd om min mund, og pressede min ind mod hans krop. Jeg forsøgte at råbe Joshs navn i gennem hans hånd, men det resulteret kun i at den fremmed pressede hårdere. 

"Shh Snow, det er mig, Josh" Jeg stoppede med at kæmpe imod da navnet Josh blev navnet. Josh slap mig, og jeg vende mig om mod hans ansigt. Jeg fandet hans blink, og med et, var jeg 100 procent sikker på at jeg var forelsket i ham. Men tanken om at vi aldrig kunne være sammen uden for arenaen fik mig til at fjerne mig blik fra hans.  

Jeg måtte ikke fortalle, eller vise at jeg var forelsket. Hvis han vidste det ville ham måske prøve på at rede mig i sidste ende, i stedet for ham selv. Det var meningen at han skulle vinde ikk' mig. Han skulle leve, jeg skulle dø.Sådan  er det altså bare. 

Josh tog noget fra en af lommerne i dragten, og gav mig den. Det var en sponsor gave. En mere gave. Det var den 3. Jeg ved ikke hvor dyre gaverne er nu, men meget dyre er de. Der må virkelig være nogen der ude der holde af mig siden jeg har, eller vi har fået en sponsor gave så sent i spillet. 

Jeg åben den. Der var suppe, der allerede var spist mere end halv delen af. Uden jeg havde tænkt mig om, havde jeg drukken det sidste. Jeg kigge blank ud i luften bagefter, bare ventede på at følsen af fortrydelse skulle komme, men den kom ikke. Jeg fortrød ikke. Josh havde jo allerede fået noget, og havde gemt det sidste til mig. Det vil sige.. Han holder af mig.

Han kunne have valgt at forlade mig mens jeg sove, Havde spist af suppen selv, uden at fortælle mig det. Kort sagt, rede sig selv mens han kunne, men nej.. han blev hos mig. Selv nu hvor der ikke er mere en 3 dage tilbage. 3 dage tilbage, 9 soner i live.Det vil altså sige at der er 7 soner efter os. Nu er tiden snart inde. 

"Snow..Vi bliver nød til at forsætte"  Hvorfor kunne jeg ikke lade vær' med at tænke. Så vi kan løbe ind i nogen andre soner, så jeg kan komme til at dø, men måske så du vil dø. Jeg vil meget heller blive her, og vente på at de ville komme til os. 

Her er så smukt. Det ville være et smukt sted at dø. Uden jeg fik tænkt mig ordenligt om, fik jeg sagt ham imod:

"Nej Josh, jeg vil gerne blive her." Først blev han fuldstendig mundlam, men efter en del tid, fik han fremstemmat et :

"Okay"  Men med  det samme orden blev sagt, skete der noget underligt. Jeg faldt på knæ, og efterfølgene gjorde Josh også. Der var et eller andet helt forkert. Jeg kigge undersøgene rund, men der var intet at usædvanlige at se, ikke anden en blade og gerne falde af træerne. 

Jeg prøvede at rejse mig op igen, men det var som om jeg ingen balance havde, så jeg faldt ned på røven igen. Det gik først op for mig hvad der var sket da det var forbi. Det var et jordskæld. 

Kanoen lød 3 gange. 3 soner var døde en jordskældet. 7 tilbage, og 5 af dem var efter os.

5 soner er efter os

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...